?
Er Pluto den eneste dværgplanet, der har maaner?
Den tidligere planet Pluto - der nu er degraderet til dværgplanet - har fået en ny måne. Eller det vil sige, den har været der hele tiden men er først nu blevet opdaget.
Opdagelsen kommer næsten præcist et år efter, at Plutos fjerde måne, P4, blev opdaget og er gjort af astronomer under ledelse af Alan Stern fra Southwest Research Institute i Boulder, Colorado.
Den femte måne menes at have en uregelmæssig form med en største længde på mellem 10 og 25 kilometer. Den kredser omkring Pluto i en cirkulær bane i en afstand af 47.000 kilometer og menes at befinde sig i samme baneplan som Plutos andre kendte måner.
Månen blev opdaget under en række observationer af Pluto i juni og juli måned i år med Wide Fields Camera-3 på Hubble-rumteleskopet. Den har fået det foreløbige navn S/2012-(134340)-1, men kaldes også blot P5.
Pluto har en stor måne, Charon, som næsten er på halvdelen af dværgplanetens størrelse. Charon blev opdaget i 1978 og navngivet efter guden, som i den græske mytologi færger sjælene til underverdenen. Månen har en diameter på 1.043 kilometer, og da Plutos diameter er 2.303 kilometer, mener nogle astronomer, at der nærmest er tale om et dobbelt dværgplanetsystem. Charon kredser i en afstand af 19.640 kilometer og har en omløbstid på 6,4 dage, svarende til en Pluto-rotation.
I 2005 fandt Hubble to mindre måner under forberedelsen til new Horizon-rumsondens forbiflyvning af Pluto i 2015. De to måner, Nix og Hydra, er to til tre gange længere væk end Charon, og deres diameter er henholdsvis 32 og 113 kilometer.
Den fjerde måne ved Pluto blev fundet i 2011, også med Hubble. Denne, P4, menes at have en diameter på mellem 13 og 34 kilometer og kredser mellem Nix' og Hydras baner.
Plutos måner menes at være dannet ved et sammenstød mellem Pluto og et legeme af samme størrelse tidligt i solsystemets historie. Ved sammenstødet blev der slynget materiale ud, som senere har samlet sig til den familie af måner, vi dag kender, og måske flere, som venter på at blive opdaget.
Er Pluto den eneste dværgplanet, der har maaner?
Omkring dværgplaneten Haumea har man fundet 2 måner: Hi'iaka og Namaka, så Pluto er i hvert fald ikke den eneste:
http://en.wikipedia.org/wiki/Moons_of_Haumea
De to måner, Nix og Hydra, er to til tre kilometer længere væk end Charon og deres diameter er på henholdsvis 32 og 113 kilometer.
Tja:
Charon kredser i en afstand af 19.640 kilometer..
Dvs. 19.642 hhv 19643 km, eller?
ellers:
Scientists using Hubble discovered a fourth moon in 2011. This moon is estimated to be 8 to 21 miles (13 to 34 km) in diameter. P4's orbit is between the orbits of Nix and Hydra. The newly discovered fifth moon is estimated to be irregular in shape and between 6 and 15 miles (10 and 25 km) across. It is in a 59,030-mile (95,000-km) diameter circular orbit around Pluto that is assumed to lie in the same plane as Pluto’s other known moons.
men fejlen er nok kommet af:
Nix and Hydra. These are two to three times farther away from Pluto than Charon, and they are thought to be just 31 to 62 miles (50 to 100 kilometers) wide each.
her er times altså gange og ikke km.
'To til tre kilometer' er nu rettet til 'to til tre gange'.
Vh. Carsten Bessing
Redigerende, ing.dk

Kommentarer (6)