Med en unik kombination af infrarøde og radarmålinger har Nasa undersøgt asteroiden 1999-RQ36, som er målet for en Nasa-mission, der skal bringe en prøve tilbage til Jorden. Det skal ske ved hjælp af Nasas kommende rumsonde Osiris-Rex, som skal opsendes i 2016.

Når rumsonden i 2019 når frem til 1999-RQ36, der har en diameter på en halv kilometer, vil den kunne måle asteroidens masse ud fra den måde, den påvirker rumsonden på. Men inden da Nasa har behov for at kende asteroidens masse og præcise bane, så man kan planlægge deres møde.

Normalt kan vægten og banen af planeter, måner og asteroider i rummet bestemmes ud fra deres samspil med andre legemer. Men det er ikke muligt med asteroiden 1999-RQ36, da den kredser alene og ikke er stor nok til at påvirke de legemer, den passerer forbi.

For at bestemme asteroidens masse har man brug for at kende dens bane. Et forskerhold under ledelse af Steven Chesley fra Nasas Jet Propulsion Laboratory i Californien har derfor benyttet de seneste 12 års data fra Arecibo-radioteleskopet i Puerto Rico og Goldstone-radarstationen i Californien til at beregne asteroiden 1999-RQ36's bane omkring Solen.

Opvarmning skubber asteroide ud af kurs

Resultaterne viste, at asteroidens bane rundt om Solen er blevet ændret med 160 kilometer over de seneste 12 år på grund af den såkaldte Yarkovsky-effekt. Den skyldes, at et legeme, der kredser i rummet, gradvist vil blive opvarmet og efterfølgende stråle energien tilbage ud i rummet.

Denne strålingseffekt er opkaldt efter den russiske ingeniør Ivan O. Yarkovsky, som beskrev den for første gang. Ifølge Yarkovsky påvirker sollyset asteroider og skubber en ekstremt lille smule til dem ved en fortsat adsorption og refleksion på asteroidens overflade.

Hvis asteroiden er indhyllet i et tæppe af støv, vil opvarmningen og nedkølingen ske hurtigere, og Yarkovsky-effekten være svagere. En massiv klippeasteroide vil holde på varmen længere og have mere brændstof til Yarkovsky-effekten.

Efter at have bestemt den præcise bane for asteroiden og korrigeret for Yarkovsky-effekten kunne forskerne beregne massetætheden og herefter massen. Massetætheden svarer til vand, hvilket tyder på, at asteroiden er en porøs samling af klippestykker og støv. Dette betyder, at Osiris-Rex vil have nemmere ved at indsamle prøver, når den når frem.

Da asteroiden befinder sig i nærheden af Jorden, kunne den en dag blive en trussel. Steven Chesley og hans kollegaer har beregnet, at den mellem 1654 og 2135 har passeret og vil passere Jorden i alt 11 gange i en afstand ned til 7,5 millioner kilometer.

De nye resultater og beregner af 1999-RQ36s bane blev præsenteret på dette års 'Asteroids, Comets and Meteors 2012'-møde i Niigata, Japan.

Dokumentation

Artikel på AstronomyNow
Artikel på Space.com