Hvad består gassen så af?
Når der ikke er meget methan i den?
kulite, buthan eller?
Efter et års forsøgsdrift med en ny forgasningsteknologi er Dong Energy rigtig godt tilfreds med resultaterne og overvejer nu forretningsmulighederne i udlandet, hvor grønne forgasningsteknologier er i høj kurs.
Forgasningsanlægget Pyroneer er på 6 MW og omdanner genstridigt halm til en forgasningsgas, der siden april i år er blevet fyret ind i Asnæsværkets blok 2 som et grønt tilskud til elproduktionen.
Pyroneer-anlægget ved Asnæsværet er tredje opskalering af en lavtemperatur forgasningsteknologi, som er udviklet på DTU:
»Opskaleringen har virket perfekt. Det er lykkedes for os at holde temperaturintervallet i pyrolysekammer og koksreaktor inden for et par grader, hvilket er alfa og omega. Nu kører processen så stabilt, at vi er ved at automatisere driften og lade personalet på Asnæsværket køre forgasseren,« siger projektchef Anders Dan Boisen.
Han tilføjer, at målet var at kunne producere 6 MW termisk effekt ved hjælp af 1,5 ton halm i timen i en kontinuert proces, og det mål er nået.
Med disse resultater vurderer Anders Dan Boisen, at et Pyroneer fuldskala-anlæg på 50 MW til en pris på 2-300 millioner kroner - bygget sammen med et kraftværk - vil være interessant i Danmark med de nuværende rammevilkår. Men med de støtteordninger, som findes i udlandet i dag, ser forretningen endnu bedre ud:
»Jeg tør godt påstå, at vi er de eneste i verden, der er nået så langt med at forgasse de mere besværlige brændsler effektivt, og det er der meget interesse for. Blandt andet i England og Tyskland, hvor der eksisterer meget gunstige støtteordninger for termisk forgasning af biomasse. Derfor retter vi nu også interessen mod udlandet,« forklarer Anders Dan Boisen.
Han fortæller, at Dong Energy forestiller sig at sælge licenser - ikke hele anlæg - til kunderne. Allerede nu får Dong Energy flere henvendelser om ugen fra udlandet vedrørende Pyroneer-forgasseren.
Samtidig med testkørslen på 6 MW-anlægget er Pyroneer-folkene gået i gang med at teste andre typer brændsler som f.eks. spildevandsslam. Det sker i samarbejde med forgassergruppen på DTU. I første omgang foregår testen på de mindre forgassere.
»Hele ideen med lavtemperatur-forgasseren er jo, at den skal kunne omdanne lokale og mere besværlige brændsler som halm, energipil og spildevandsslam til en gas med høj kulstofudnyttelse og høj effektivitet i processen. Så vi skal også i gang med at afprøve andre typer brændsler på 6 MW-anlægget,« påpeger konceptingeniør på projektet Martin Møller.
Han forklarer, at egen-energiforbruget i processen er meget lavt, så 95 pct. af den energi, der er i brændslet, bliver overført til kedelen i form af en 650 grader varm gas.
Ud af processen kommer en termisk forgasningsgas med et vist støvindhold, som en kraftværks-kedel godt kan kapere, men som skal renses, hvis den skal anvendes i en gasfyret kedel. Gassens indhold af methan er meget lavt, og den kan derfor ikke umiddelbart sendes ind på naturgasnettet. Det vil kræve en rensning og en methanisering af gassen.
»I første omgang forestiller vi os forgasseranlæg, som føder ind i en eksisterende kraftværks-kedel og gør den mere grøn. Næste trin kunne være decentrale forgasningsværker ude i byerne, der både fremstiller varme og el. Først på længere sigt vil det blive aktuelt at methanisere forgasningsgassen,« vurderer Anders Dan Boisen.
Når der ikke er meget methan i den?
kulite, buthan eller?
Af permanente, brændbare, gasser er hovedbestanddelene CO, H2 og CH4 i den nævnte rækkefølge. Desuden indeholder gassen en hel del tjære som også repræsenterer en betydelig andel af den samlede brændværdi.
De venligste hilsner
Tobias Thomsen
Jeg ved godt at der må være en god grund, men det står ikke klart for mig hvorfor man ikke bare brænder halmen i stedet for at forgasse den og så brænde den.
Ja det har også undret mig.
I projektet STRAWGAS - http://cordis.europa.eu/documents/document...
Fandt Energi E2 ud af at ca 6-12 % af halmens brændværdi endte i filterasken og det var nødvendigt at designe en afbrændingsfulidbed se feks rapportens side 33 - der næsten fordoblede anlægget pris fra i forvejen ca 50 % dyrere end direkte afbrænding.
Konklusionen var at ca 5-10 % af asken belv revet med gassen - så der var ikek tale om e neffektiv aske adskillelse.
Det er ikke klart for mig om der er noget i den nye lav temperatur teknologi der gør at der rives mindre aske med gassen.
Hvis man sender gassen urenset ind i kedlen vil der være en betydelig risiko for at en del af asken kommer med - og så kan man vel lige så godt brænde biomassen direkte i kedlen
...hvorfor man ikke bare brænder halmen i stedet for at forgasse den og så brænde den.
Det kan der være flere gode grunde til.
Konverteringen ved lav temperatur sikrer at næringsstofferne i halmen (formentlig primært P og K) bevares på plantetilgængelig form. De kan derfor recirkuleres i økosystemet.
Direkte afbrænding af halm kan være problematisk pga. det store indhold af mineraler i halmen. Det betyder at anlæg, der kører på halm (generelt) opererer med en lave damptemperatur og deraf følgende lavere elvirkningsgrad.
Forgasningen åbner mulighed for at bruge biomasse ressourcer til andet end kraft og varme. CO og H2 er byggesten til meget i den kemiske industri. Ikke dermed sagt, det er en god ide under de nuværende rammevilkår og teknologiske udviklingsniveau, men det breder paletten af mulige anvendelser af biomasse ud.
Som der også står lidt om i artiklen så er det nok primært rette mod brændsler med lavt energienhold i forhold til hvor meget det fylder (jeg antager at man kan lave et anlæg tæt ved brændslerne i stedet for at det er tæt på kraftværket). Derved sparer man på transporten.
En anden grund er at der er mange biobrændsler der er meget besværlige at afbrænde i traditionelle kraftværker, da de har uønskede bestanddele i asken.
Direkte afbrænding af halm kan være problematisk pga. det store indhold af mineraler i halmen. Det betyder at anlæg, der kører på halm (generelt) opererer med en lave damptemperatur og deraf følgende lavere elvirkningsgrad.
Du har ret i, at alkali og klor fordamper og/eller medrives i flyveasken og aflejres på overhedere, hvor det forårsager højtemperatur korrossion. Derfor er der "fidus i" at arbejde med lave forgasningstemperaturer - men når 10 - 15% af asken alligevel havnet i kedlen, så er der meget lidt vundet, da alkali og klor vil findes i asken og dermed stadig vil angribe overhederen - måske langsommere end ellers - men det er jeg heller ikke sikker på.
Mit eget koncept forhindrer netop medbringning af støv fra lavtemperaturforgasning af en lang række brændsler. Jeg har "proof of concept" på dette i 400 kW størrelsen.
Forgasningen åbner mulighed for at bruge biomasse ressourcer til andet end kraft og varme. CO og H2 er byggesten til meget i den kemiske industri. Ikke dermed sagt, det er en god ide under de nuværende rammevilkår og teknologiske udviklingsniveau, men det breder paletten af mulige anvendelser af biomasse ud.
Hvis gassen er fuld af støv, så forestår der ikke kun rensning for tjære men også for partikler. Tjære alene vile være nemmere - asken gør det mere kompliceret.
Jeg leder efter et firma, som vil gå med ind og kommercialisere min teknologi, idet vi udvikler, sælger og servicerer anlæg - vi bygger dem ikke selv.
Hvor små anlæg kan man lave så både teknologi og økonomi giver mening?
Kan en villavej med 10-14 husstande gå sammen om et anlæg og få noget fornuftigt ud af det? Små landsbyer? Eller skal der kæmpeanlæg til?
Madaffald, haveaffald og nogle ekstra halmballer bliver til el, varme og næringsstoffer. Man undgår en hel del transport væk fra villaerne som så bliver erstattet med halm ind og næringsstoffer ud.
Solvarmet vand og el fra solceller om sommeren.
Haveaffald og halm om vinteren.
Hvor små anlæg kan man lave så både teknologi og økonomi giver mening? Kan en villavej med 10-14 husstande gå sammen om et anlæg og få noget fornuftigt ud af det? Små landsbyer? Eller skal der kæmpeanlæg til? Madaffald, haveaffald og nogle ekstra halmballer bliver til el, varme og næringsstoffer. Man undgår en hel del transport væk fra villaerne som så bliver erstattet med halm ind og næringsstoffer ud. Solvarmet vand og el fra solceller om sommeren. Haveaffald og halm om vinteren.
Det "projekt" du nævner - det er det jeg har udviklet. Fjernvarme/nabovarmeprojektet kombineret med solvarme blev udviklet ret tdiligt i 90'erne. Jeg kan sende dig en beskrivelse, som en senere samarbejdspartner lavede af mit projekt. npa(at)ep-engineering.dk
Mit forgasnings-/forbrændingsanlæg er netop tænkt til at kunne arbejde med et meget bredt spekter af brændsler ved lav temperaturforgasning. Jeg kræver ingen forbehandling og kan arbejde med partikelstørrelser, der kan karakteriseres som grov flis. Vi har kørt med op til 61% vandindhold, og regner med, at vi kan køre med afvandet spildevandsslam.
Anlægsstørrelsen er i området 150 - 500 kW og pakket i 20' container. I den endelige udformning vil vi også kunne lave ca. 50 kW elektricitet. Prototypen til dette anlæg er vi igang med at færdiggøre.
Teknikken skal vel ses som et alternativ til et biogasanlæg. Er opvarmningsteknikken mere energieffektiv end bioforgasning?
Kan husholdningsaffald excl plastik og konservesdåser anvendes istedet for halm?
Teknikken skal vel ses som et alternativ til et biogasanlæg. Er opvarmningsteknikken mere energieffektiv end bioforgasning? Kan husholdningsaffald excl plastik og konservesdåser anvendes istedet for halm?
Det vil være muligt at arbejde med det grønne husholdningsaffald. Det kræver, at den integrerede tørring med overhedet damp er på plads. Vi har demonstreret denne med træflis og det virker. Den tørrede damp benyttes i forgasningsprocessen.
Processen er dermed et alternativ til bioforgasning, og kan ifølge mine beregninger udføres til lavere pris
@Niclas,
Konverteringen ved lav temperatur sikrer at næringsstofferne i halmen (formentlig primært P og K) bevares på plantetilgængelig form. De kan derfor recirkuleres i økosystemet.
- har du nogen dokumentation fra forsøg med oventsående? Jeg mener at K bliver til K2O uanset temperaturen, og den er letopløselig i vand = let plantetilgængelig med positiv effekt på pH. Fosfor omdannes vel til en form, der stort set er plantetilægængelig uanset temperaturen? Har landbrugets forsøgsvirksomhed været inde i denne problematik? Men hvad med svovl? Det omdannes vel til en syre uanset forbrændingstemperaturen?
Hej Per
Netop i forbindelse med Pyroneer(Danish Fluid Bed Technology) anlægget har der været lavet en række dyrkningsforsøg gennem årene. Jeg deltog selv i et af dem, men nåede desværre ikke selv at få et anlæg igang, hvilket jeg har nu. Resultaterne var positive vedr. ovenstående og udført af Danmarks JordbrugsForskning (Tjele/AU). DTU Risø arbejder også i den samme kontekst videre med Pyroneer.
Kalium er ikke et problem, som du iøvrigt selv beskriver. Fosfor bliver dødbrændt ved for høje temperaturer og dermed falder citratopløseligheden meget markant.
Råt spildevandsslam fra anlæg med kemisk fældning er pr. definition mindre optagelig i planter, da det netop ikke er vandopløseligt pga. fældningskemikalierne. Svenske undersøgelser indikerer, at problemet er mindst for binding til jern, større for aluminium og "håbløst" for Calcium som fældningskemikalier.
I et projekt, som vi i netop disse dage formulerer, har jeg foreslået, at vi også ser på mulige in bed i forgasseren oplukninger af Fe, Al, Ca bindingerne, men jeg tror desværre ikke de øvrige parter vil være med til denne del af festen :-(
Jeg har i grunden ikke studeret svovlens vej, men husker at selv ved forbrænding af biomasse er det størstedelen af svovlen, som kommer ud med bund og flyveaske, hvilket implicit siger mig, at svovl må forventes i bundasken ved lavtemperaturforgasning på samme måde som klor følger bundasken ved denne forgasningsform.
man har forsøgt at brænde halmen men syren i røgen ødelage kedlerne så prøvede man at koge halmen det gjorde at der ikke var syre i røgen men det koster at koge halm så pyrolyse er vejen bruges også til at lave bildæk om til flydende brændsel
Er der nogen her der kan henvise til noget dokumenteret arbejde omkring hvad der sker med plante tilgængeligheden for fosfor i temperaturintervallet 500 til 1000 grader i henholdsvis oxiderende (forbrændings) og reducerende (forgasning) betingelser.
Det eneste jeg kan finde er en beskrivelse af termisk forfor produktion og det sker ved højere temperaturer i reducerende atmosfærer.
Hej Nils Peter,
Jeg har i grunden ikke studeret svovlens vej, men husker at selv ved forbrænding af biomasse er det størstedelen af svovlen, som kommer ud med bund og flyveaske, hvilket implicit siger mig, at svovl må forventes i bundasken ved lavtemperaturforgasning på samme måde som klor følger bundasken ved denne forgasningsform.
Tak for et interessant svar.
Jeg er lidt skeptisk overfor fosforens tilgængelighed efter forbrændingen - og vil umiddelbart skyde på den er ret lav også for forbrænding ved lav temperatur - men det er betryggende at man får det afprøvet i forsøg.
Normal brænder svovl til SO2, der sammen med vanddamp i luften danner svovlsyrling, men svovl er nok ikke det store problem, da den er let at filtrere fra.
Men at kalde det for "grøn gas" er nok lidt i overkanten i forhold til 2. generations biodiesel?
Jeg ser dette projekt som industriel økologi i støbeskeen. Det er også på tide at få styr på de mange værdifulde næringsstoffer der er i røg og askerest. Og det er interessant med de videre perspektiver der er i at anvende pyrolysegassen til produktion af råvare. Jeg mangler data (stofbalancer) for at kunne fortsætte diskussionen, og jeg formoder Dong holder den tæt ind til kroppen?
Venlig hilsen Peter Vind Hansen

Kommentarer (17)