Asbestfri bremser bedre end rygtet.

(Uddrag)
På en konference arrangeret af Transportteknisk Selskab under I-S var hovedbudskabet, at de asbestfri bremsebelægninger også er gode nok til lastbiler, men at de kræver langt større omhu med hensyn til montering og tilpasning, end tilfældet er med de
gamle asbesttyper.

En af de store forskelle mellem de to typer bremsebelægninger er, at de asbestfri belægninger leder mere varme ud til bremsetromlerne, som derfor nedbrydes hurtigere.Derfor skal tromlerne udskiftes samtidigt med belægningerne, og man kan ikke som
tidligere blot dreje dem af og genbruge dem.
De større krav til tilpasningen mellem belægning og tromle betyder, at de fleste lastbilværksteder må investere i dyrt drejeapparatur, som kan dreje belægninger og tromler af, medens delene sidder på køretøjet.
De asbestfri belægninger koster dobbelt så meget som de gamle asbesttyper, men forskellen forsvinder i værkstedsprisen, som udgør langt den største del af de samlede omkostninger

Kommentarer (0)