Anlæg til 70 mio. kr. skal tørlægge Storebæltsbroens kabler

Storebæltsbroens hovedkabler skal resten af broens levetid beskyttes mod korrosion med et nyt affugtningsanlæg.

I april 2014 skal 30 mand fra engelske Spencer Group lette fra midten af Storebæltsforbindelsens østbro i fire 36 meter lange specialbyggede ‘kabelkravlere’.

Fra kravlerne skal de fjerne den beviklingstråd og zinkpasta, der i dag beskytter broens tre kilometer lange hovedkabler. I stedet skal der vikles en lufttæt membran omkring kablerne, så man kan blæse tør luft ind og dermed forhindre korrosion af hovedkablerne.

Kontrakten på installeringen af affugtningsanlægget - der er verdens største projekt af sin slags - har en værdi af 70 millioner kroner og løber frem mod 2015.

Selv om det kan virke som en stor udskrivning, så er der intet akut problem med kablerne, der er designet til at holde i 100 år, forklarer Kim Agersø Nielsen, der er teknisk chef for konstruktioner og anlæg.

I dag er der affugtning i den øverste del af hovedkablerne - via det lille flexrør på undersiden. Men med det nye system, der skal installeres de kommende år, vil begge hovedkabler blive affugtet i hele deres længde. Foto: Lasse Gorm Jensen

»Vi har tjekket kablerne inde på midten, hvor vi forventede, at der ville være de største problemer, men vi kunne ikke se noget rust overhovedet. Når vi gør det her nu, så er det, fordi vi alligevel skulle til at male hovedkablerne, og det ville have kostet omkring 15 mio. kr.,« siger han.

Læs også: Kom med op i pylonerne på Storebælt

Korrosion af hovedkablerne var ifølge en artikel af Matthew L. Bloomstine fra Cowis division for broer, tunneller og marinekonstruktioner et problem, man først blev opmærksom på i USA, hvor der er mange gamle hængebroer.

Senere opdagede man, at broer i Europa og Japan, der ikke havde stået i længere end 5-10 år, havde lignende problemer, og at udvendig inspektion ikke altid kunne afsløre det.

Opdagelsen fik de japanske ingeniører, der stod for opførelsen af Akashi-Kaikyõ-broen med et hovedspænd på 1.991 meter, til at installere affugtningssystemer til kablerne allerede i byggefasen. Men selv om den lidt mindre Østbro blev projekteret og bygget i de samme år, blev der kun installeret affugtningssystemer i brodrageren og ikke i kablerne på den danske bro.

»Man kendte ikke nok til teknologien dengang,« siger Kim Agersø Nielsen.

Læs også: Storebæltsbroen skal afsløre forurenende skibe

Den viden er imidlertid kommet siden. I 2003 fik Lillebæltsbroen, som den første bro uden for Japan, således efterinstalleret et affugtningssystem på hovedkablerne. Siden har flere andre broer som Humber Broen, Severn Crossing og Forth Road Bridge i Storbritannien fået tørret deres kabler - af det samme firma, som nu skal tørlægge Storebæltsbroen.

Tegningen viser de fem steder, hvor der skal blæses tør luft ind (markeret med I) og de steder, hvor luften ventileres ud igen (markeret med E og M). Kablerne er 83 cm i diameter, men 21 procent af tværsnittet er hulrum, så der er plads til meget vand i kablet. Illustration: Sund & Bælt

Spencer Group skal vikle en armeret elastomer rundt om hovedkablerne og tætne omkring kabelklemmerne, så kablet bliver fuldstændigt lufttæt. Desuden skal der monteres ud- og indblæsningsmuffer med 300 meters mellemrum. Den tørre luft blæses ind gennem brodragerne og op til hovedkabler via slanger, der monteres på nogle af hængerne.

Den relative luftfugtighed skal holdes under 40 procent for at forhindre korrosion. Anlægget skal køre i resten af broens levetid.

Kommentarer (16)

Vil det også betyde at man i fremtiden har mindsket problemer med is der falder ned på kørebanen - broen har da vist været lukket et par gange pga. sådan noget i de kraftige vintre vi har haft på det sidste...

  • 0
  • 0

Vil næppe tro det mindsker isdannelsen. Der er i dag allerede beviklingstråd og zinkpasta rund om kablerne, hvorved vandet der "bruges" til at skabe isen må komme fra ydersiden af kablerne blandt andet når det tør.

  • 0
  • 0

Hvad er det?

Og:
Hvis den tørre luft inden i kablerne også er varmere, kan det måske nedsætte isdannelsen udenpå kablerne?

  • 0
  • 0

Præcist Jeg tænker bare at hvis man blæser varm tør luft igennem kablerne, så må det hæve temperaturen et par enkelte grader og mindske mængden af is der sætter sig fast uden på kablerne...

  • 0
  • 0

Det kommer an på hvor godt membranen slangerne holder på varmen. Ellers skal der da hellers bruges en del energi på at varme de 3km kable et par grader hvis det er -14 graders kulde som det nogen gange kan være.

  • 0
  • 0

Ville det ikke være billigere at fylde kablerne med tynd olie? Eller kan nogen forklare, hvorfor det ville være en dårlig ide?

  • 0
  • 1

De ca 20 bar tryk der ville opstå i den nedre del af kabel kunne volde problemer ligesom en læk ;-)

  • 4
  • 0

Nu står der intet i artiklen om at det er varm luft, men tør luft

Jeg gætter på at de bruger en varmepumpe til at køle luften med så dugpunktet nås (100% RF) og dampen fortættes til vand som løber ud. Varmen herfra plus driftsvarmen afsættes formentlig i den kølede luft igen via en varmeveksler (det ville være tosset at gøre andet), hvorved lufttemperaturen hæves og den relative luftfugtighed sænkes til under de 40%.

Om denne nye lufttemperatur så er lidt højere eller lidt lavere end indsugningstemperaturen er et godt spørgsmål; der skal ikke så meget til for at ændre fugtvandringen mellem kabeloverflade og luft. Jeg tror at luften ud af maskinen er lidt lunere end ind. Men det er ikke nok til at forhindre isning, så der sker snarere det at isklumperne falder hurtigere af kablet end de ellers ville gøre.

Hvad mon det årlige energiforbrug er? Hvor meget el bruges på lys, og hvor meget på lufttørring? De 21 MW møller giver 64 GWh/år ved 35% kapacitetsfaktor.

Rustfrit stål er nok for blødt og tungt til trækkabler. Men jeg bruger det da i min cykel ;-)

  • 0
  • 0

til Thomas og Ole,

Jo, rustfrit stål wire kunne bruges, med samme mekaniske egenskaber blot uden risiko for
korrosion.

MEN man bygger jo billigst muligt, ik ? :)

  • 0
  • 0

Der ses naturligvis is alle steder på broen, afhængig af vejrforholdene, men de vertikalt hængende kabler, tror jeg ikke det er tanken at affugte, og på dem sidder undertiden den mest generende is.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg har forstået, er beviklingstråden den ståltråd som er viklet om kablet på tværs (nok en 70 - 80 grader) i forhold til kablets længde retning; og som bl.a. skal holde sammen på det bundt af stålwirer som kablerne består af.

  • 0
  • 0

Hvilke links kan du vise hvori findes tal for trækstyrke, vægt, korrosionshastighed, krybning mv. for hhv. de anvendte kabler og de påståede rustfrie ?

Nu var det ikke mig du spurgte, men jeg vil alligevel give et bud.

Sammenligning mellem "normalt" (kulstofholdigt) stål og rustfrit stål ifht. styrke:

http://www.bssa.org.uk/topics.php?article=125

http://en.wikipedia.org/wiki/Ultimate_tens...

Hvad angår korrosion, så hvis man vælger den kvalitet som benævnes A4 (ikke papiret, det rustfrie stål), så har man en forholdsvis stor modstand overfor korrosion: Kvalitet A4 benævnes også som værende syrefast; helt specifikt kan det efter sigende holde til en længerevarende nedsænkning i ren saltsyre, uden at der sker andet end at overflade bliver mat i stedet for blank.

Men tilbage til de mekaniske egenskaber, så er rustfrit stål kendetegnet ved at indholdet af kulstof er kraftigt mindsket eller ikke eksisterende (afhænger af kvaliteten), og at styrken er mindre. Men jeg mener ikke at hvis man sammenligner et stykke rustfrit stål med f.eks. et stykke aluminium i nøjagtigt de samme dimensioner, at så vil aluminium-stykket være stærkere end det rustfrit stål-stykke, men enten jævnbyrdig eller ringere. Og husk så, at generelt har aluminium en vis svaghed overfor korrosion og diverse slags kemiske bindinger.

  • 0
  • 0