Amerikansk forsker skaber håb om warp-drive til rumskibe

Nye undersøgelser af et warp-drive-koncept fra 90'erne viser, at det måske alligevel ikke kun skal betragtes som ren science fiction.

Af Thomas A. E. Andersen 26. sep 2012 kl. 07.33

Hidtil har drømmen at kunne rejse hurtigere end lysets hastighed via warp-drive, som i science fiction-serien Star Trek, kun været netop det - ren science fiction. Warp-drive har indtil nu blot været et udtryk for en motor, der tillader et rumskib at rejse med hastigheder, der er større end lysets hastighed. Noget som ifølge Einsteins relativitets teorier ellers ikke er muligt.

Den mexicanske fysiker Miguel Alcubierre foreslog i 1994 et koncept for et warp-drive, som han mente vil muliggøre gøre rejser med hastigheder hurtigere end lysets. Beregninger den gang viste dog, at det vil kræve helt enorme energimængder for at det kunne realiseres.

Nu har fysikeren Harold White fra Nasas Johnson-rumcenter foretaget yderligere beregninger og foreslået ændringer til Miguel Alcubierres koncept. Han konkluderer, at konceptet måske kunne realiseres med en række modifikationer. De nye beregninger er blevet præsenteret på '100 Year Starship'-symposiet i sidste uge.

Et ringformet warp-drive vil kunne flytte et rumskib i midten med hastigheder, der er større end lysets hastighed. (Grafik: Harold White)

Ifølge Miguel Alcubierres koncept vil et warp-drive omfatte et rumskib, der er formet som en amerikansk fodbold og forbundet til en stor ring som omslutter fartøjet. Denne ring, som skal laves af nye, hidtil ukendte materialer, vil få rum-tid til at ændre sig omkring rumskibet. Herved skabes et området med sammenpresset rum-tid foran og udvidet rum-tid bagved således, at rumskibet kan flyve hurtigere end lysets hastighed.

Rumskibet vil ifølge teorien selv forblive i et fladt område af rum-tid mellem de to områder. Med dette koncept vil man, ifølge Miguel Alcubierres, kunne opnå hastigheder på op mod ti gange lysets hastighed.

Det hidtil 'eneste' problem med konceptet har været, ud over materialet til ringen, at det vil kræve helt astronomiske energimængder. Den mindste energi, som kræves, svarer til masse-energien af planeten Jupiter. Men de nye beregninger fra Harold White viser, at hvis man ændrer formen af strukturen i ringen omkring rumskibet, så den bliver mere rund som en doughnut, i stedet for en helt flad ring, kan man nå ned på mere overkommelige masse-energi-mængder. Hvis man samtidig kan oscillere ændringerne i rum-tid, vil den energi, der kræves, blive yderligere reduceret.

Til space.com oplyser Harold White, at hans nye undersøgelser ændrer warp-teknologi fra science fiction til videnskab, men det kræver yderligere undersøgelser og forsøg. Sammen med sine kolleger er han begyndt at eksperimentere med en miniversion af warp-teknologien i laboratoriet.

På Johnson-rumcenteret har de installeret et White-Juday Warp Field Interferometer, som via et laser-interferrometer skal skabe mikroskopiske krusninger i rum-tid. Forskernes mål er, at forsøge at forstyrre rum-tid med blot ti milliontedel gange. Harold White kalder selv eksperimentet for ganske ydmygt, i forhold til hvad der kræves for at få et rigtigt warp-drive til at virke.

Mange forskere er yderste skeptiske over for denne slags forsøg. Fortalerne for, at menneskeheden en dag kan blive en rigtig 'rumrejsende' race, der kan tilbagelægge enorme afstande i universet, påpeger, at vi er nødt til at tænke helt anderledes, hvis det skal lykkes. Dette er netop, hvad Miguel Alcubierre og Harold White forsøger.