Aluminiumsskrald gør Horsens' spildevand renere

Horsens' rensningsanlæg kan bryste sig af at have den lavest mulige udledning af fosfor. En del af løsningen har rensningsanlægget fundet i biprodukter fra en lokal fabrik.

Vandet, der strømmer ud af rensningsanlægget på Alrøvej i Horsens, har aldrig haft et lavere indhold af fosfor og kvælstof, end det havde sidste år. Og i år ser det ud til at blive endnu lavere. De fine resultater skyldes blandt andet biprodukter fra en lokal virksomhed.

»Vi bruger blandt andet aluminiumsforbindelser til at binde fosfor med. Vi har indgået en aftale med en lokal fabrik om, at vi gratis tager os af de aluminiums-biprodukter, som de ellers skulle betale penge for at komme af med, som vi så kan bruge til at fjerne fosfor fra spildevandet,« fortæller driftschef i Horsens Vand A/S Nicolaj Ørskov Olsen.

En anden del af forbedringen i udledningen af fosfor er, at rensningsanlægget i dag veksler mellem at tilsætte jern- og aluminiumssulfat til de tanke, hvor spildevandet behandles. Mens aluminiummet til dels kommer fra biprodukter, stammer en stor del af jernet fra okker fra Horsens Vands egne vandværker.

Ideen er blot en i en række, som Horsens Vand A/S har implementeret for at reducere driftsomkostningerne og samtidig gøre spildevandet renere.

»Det er en proces, der er gået hug i hug over de seneste små tre år. Vi har løbende foretaget investeringer og forbedret vores processer,« siger Nicolaj Ørskov Olsen.

Mange bække små

Udgangspunktet har blandt andet været at forbedre rensningsanlæggets økonomi. I første omgang er det sket ved at gå efter det, Nicolaj Ørskov Olsen beskriver som de lavthængende frugter.

Et slag på tasken er, at der i perioden er investeret mellem fem og otte millioner kroner i nye tiltag. Alle har en tilbagebetalingstid på højst fem år.

»Vi startede med at kigge på vores biogasproduktion. Ved at identificere de håndtag, der kan stilles på - og med lidt held - har vi kunnet tredoble produktionen. Vi har blandt andet indført nye metoder til forbehandling af slam, og overvåger nu, hvor meget kulstof vi tilsætter fra dag til dag. Det gør, at vi identificerer problemer proaktivt i stedet for at opleve katastrofer,« forklarer Nicolaj Ørskov Olsen.

Bonus i sigte

Mange af de nye løsninger er kommet til ved at involvere samtlige medarbejdere i processen.

»Der er gået sport i at finde bedre løsninger. I dag bliver resultaterne fra målingerne sat op på opslagstavlen, og hvis der er en lav udledning af fosfor og kvælstof, så er der en smiley ved siden af den. Det er noget, man går op i,« siger Nicolaj Ørskov Olsen.

Horsens Vand A/S har også oprettet en lille bonusordning, hvor man har fælles mål for hele virksomheden. Hvis man når dem, så er det lig med en bonus på 10.000 kroner til hver af de 75 ansatte.

Kommentarer (8)

Har selv købt blokke m aluminiumssulfat til fosorfældning i privat biologisk rensningsanlæg. Dette bandt fosfor til slamdelen, som siden lev suget op, og kørt bort til forbrænding.
Hvad sker der medp fosforet når det brændes?
Brænder Horsens også fosforet?

  • 0
  • 0

Når først slammet er brændt, er mulighederne for at nyttiggøre fosforen stort set nul. Asken/slaggerne deponeres, omend der eksperimenteres med at udvinde fosforen (dyrt og energikrævende).
De fleste steder anvendes spildevandsslam til udbringning på landbrugsjord, hvorved fosforen nyttiggøres som erstatning for kunstgødning.

  • 0
  • 0

De fleste steder anvendes spildevandsslam til udbringning på landbrugsjord, hvorved fosforen nyttiggøres som erstatning for kunstgødning.

Men næppe hvis indholdet af aluminium er for højt ...

  • 0
  • 0

Jeg synes det er prisværdigt at medarbejdere går op i deres arbejde og de målsætninger der bliver lavet, men hvorfor ikke have målsætninger der skaber indtægter og positive ressourcestrømme i stedet for bare at destruere vigtige næringsstoffer. I Kalundborg har de investeret i en algeproduktions bioreaktor der udnytter næringsstofferne i spildevandet, der producerer ilt og binder co2, skaber biomasse til bioraffinaderier der kan lave proteiner, stivelse, brændsel osv. Ville det ikke være til virkelig inspiration for medarbejdernes kreativitet?

  • 0
  • 0

Det er sikkert billigt og effektivt, men det er meget uheldigt at binde fosfor til aluminium. Det er værre end at pisse i bukserne for at holde varmen.
Det er meget energikrævende at bringe fosfor tilbage til det biologiske kredsløb efter det er blevet bundet som AlPO4. Fosfor er en begrænset ressource som burde behandles med omtanke af hensyn til kommende generationer.

http://ing.dk/artikel/124602-lektor-advare...

  • 0
  • 0

Det vil ofte være sådan, at en løsning der er godt for noget, den er skidt for noget andet. Man må derfor afveje fordele og ulemper og vælge derefter.

Det eneste der sker nu, er at når så nogen finder en løsning, så bliver løsningen også udskreget som skadelig.

Utallige er de som udskriger snart det ene snart det andet som skadeligt, men hvad har de at sætte i stedet ?

  • 0
  • 0

Nogle fakta:
Al-fosfat er meget tungt opløseligt(opløselighedproduktet 9.83×10e−10) og som nævnt er fosfatet vanskeligt/dyrt at udvinde med nuværende teknikker. Men udbringes det som slam, kan de fleste planter optage det over år fordi det vanskeligt udvaskes fra jorden (i modsætning til gylle).

Fosfor er essentielt for cellernes DNA, RNA og i en række biologiske funktioner. Fosfatmangel giver bl.a. hæmmet vækst, så derfor skal landbruget have tilført fosfat.

Fytiner i plantefoderet kan hæmme optagelsen af fosfat, men betydelige fremskridt i fodersammensætning/forbehandling af foderet kan øge tilgængeligheden af fosfatet. Herudover er der i DK fremavlet grise, som er bedre til at optage fosfat fra føden og derfor kan vokse hurtigere.

  • 0
  • 0