Målet
Målet er ikke, at få folk i arbejde indenfor deres fag, kan jeg konstatere, efter at have været til introduktionsmøde, ved jobcentret.
Kvalifikationer er altafgørende, når danske virksomheder ansætter ingeniører, og derfor afviser de virksomheder, Ingeniøren har talt med at lade langtidsledige ingeniører komme forrest i køen, når der skal skrives ansættelseskontrakt.
Således skaffer regeringens 'akutjobpakke' sandsynligvis ingen job til de 284 langtidsledige ingeniører, der ifølge IAK står til at miste dagpengene fra januar 2013. De tre virksomheder Ingeniøren har talt med siger samstemmende, at de langtidsledige skal opkvalificeres frem for at proppes ind i job, som andre er bedre rustet til.

Carsten Toft Boesen, administrerende direktør i Det rådgivende ingeniørfirma Niras, der har hovedkontor i Allerød, afdelingskontorer i flere større danske byer samt kontorer i Europa, Asien og Afrika. Niras har over 1.300 ansatte, heraf 900 i Danmark:
»Det, der virkelig betyder noget for os, er medarbejdernes kvalifikationer og erfaring. Vores virksomhed er i den grad båret oppe af medarbejdernes personlige kompetencer. Når vi spørger vores kunder, hvorfor de handler med os, er svaret, at det skyldes, at de kender og har tillid til medarbejderne. Vi kan derfor ikke løbe den risiko at ansætte medarbejdere, vi er usikre på - heller ikke selv om vi bliver betalt 25.000 kroner for det.«
»'Akutjobpakken' vil derfor ikke få betydning for vores ansættelsesprocedurer. Hvis man virkelige skal gøre noget for de langtidsledige, handler det om at få dem opkvalificeret inden for de områder, hvor vi mangler ingeniører, såsom jernbane og spildevand. Som virksomhed har vi desuden et ansvar for at forebygge, at medarbejdere ryger ud i længervarende ledighed ved at tilrettelægge arbejdet så for eksempel stressramte kan bevare en tilknytning til jobbet blandt andet gennem deltidsordninger og lignende,« siger Carsten Toft Boesen.



Kresten Nørgaard, administrerende direktør, Develco, der udvikler produkter, baseret på elektronik og embedded software for industrikunder. Virksomheden ligger i Aarhus og har 35 medarbejdere, primært ingeniører:
»'Akutjobpakken' er ikke noget, vi skeler ret meget til. Den ville da være interessant, hvis man havde fundet den rette person, men hos os er det kvalifikationerne, det kommer an på. 25.000 kroner er jo et forsvindende lille beløb i den sammenhæng. Ansætter man den forkerte, koster det mindst en kvart million kroner sammenlagt - og det er endda lavt sat.«
»Vi føler generelt et stort socialt ansvar, men det er ikke et fokuspunkt, at folk har været ledige længe. Vi tænker mere i kønskvotering og rekruttering af etniske medarbejdere. At man har været uden for arbejdsmarkedet i lang tid, står langt ned på vores CSR-liste.«
»Hvis man skal skaffe langtidsledige ingeniører i arbejde er det videreuddannelse og omskoling, der skal til,« Kresten Nørgaard.

Søren Bjørn Nielsen, HR-manager hos SubC, der udvikler og producerer udstyr til offshorebranchen. Den esbjergensiske virksomhed beskæftiger 60 medarbejdere om vinteren og ca. 100 om sommeren. 25 funktionærer, herunder ingeniører:
»Akutjobpakken ændrer ikke på vores nuværende rekrutteringsproces, fordi det for os er altafgørende, at vi frem for noget andet får de rigtige kompetencer om bord. Vi er i meget skarp konkurrence, og derfor er vores medarbejderes kompetencer så kritiske, at vi er nødt til at gå efter bedste mand til jobbet. Det vil altid have forrang, og en præmie på 25.000 kroner vil heller ikke ændre noget for os.«
»Selvfølgelig føler vi et socialt ansvar og tager også folk ind i skåne- og fleksjob, men det er stadig efter opskriften bedste mand til jobbet. I stedet for at symptombehandle, som man gør med akutpakken, burde man se på årsagerne til, at folk bliver langtidsledige. Måske mangler de opkvalificering, måske er de ikke flytbare. Og så burde man være proaktive og sørge for at skabe job, i stedet for først at gøre noget, når de er ved at ryge ud af dagpengesystemet,« siger Søren Bjørn Nielsen.
Med 'akutjobpakken' vil regeringen reservere 12.500 job til de personer, der mister retten til dagpenge i det nye år. Arbejdsgiverne kan få op til 25.000 kroner i præmie for at ansætte en i et af de såkaldte akutjob. Ordningen træder i kraft i midten af november og kører frem til juli.
Ifølge IAK's tal fra august står 284 ud af 2.227 ledige ingeniører til at miste dagpengene fra januar 2013.
Målet er ikke, at få folk i arbejde indenfor deres fag, kan jeg konstatere, efter at have været til introduktionsmøde, ved jobcentret.
Må lige udspecificere at jeg er uddannet elektronikmekaniker og automatikfagtekniker. Og altså ikke ingeniør eller teknolog/ installatør.
Men med så mange års uddannelse, hvor de hellere vil snakke om rengørings job og lagerarbejde, konkludere jeg, at de uagtet de uddannelser man måtte have, kun ønsker en ud af akutpakken, på den nemmeste måde for dem!
Näh - Målet er at öge arbejdsudbuddet - ledigheden - for at presse gennemsnits lönnen ned (dog kun for almindelige lönmodtagere, forstås). Hvis man kan flytte folk fra höjtlönnet til lavtlönnet arbejde bidrager det vel også til Sagen.
Man efterspörger i övrigt folk inden for automatisering i Sverige.
Hvis man ikke kan få den man elsker så må man elske den man kan få siger et gammelt ordsprog.
Hvis man ikke kan overbevise en arbejdsgiver om, at man er den rette for ham så bliver man ikke ansat....SÅ ENKELT ER DET.
Man kan være ramt af fimakonkurser eller personale reduktioner der skyldes dårlige ledelser.....hvis man ikke i tide forlader en synkende skude, så havner man i den slags situationer. De kan synes bundløse hvis man er 50+......., men det er de ikke. Det kræver selvfølgelige selvtillid og et enormt "benarbejde" at komme videre.
Jeg kan sige for mit eget vedkommende har jeg skiftet arbejde da jeg som 60 sammen med jævnalderne fik fingeren og 65årig hvor alle der kunne få folkepension blev bedt om at gå, men er stadigt i arbejde( halvdags) som 68 årig og har ikke været arbejdsløs nogensinde.
Mange har været i situationer, hvor man er blevet fravalgt.....prikket ud, med udsigt til arbejdsløshed.......men lige i det øjeblik man er blevet prikket så skal ens fokus være på; Hvad kan jeg, hvor gammel er jeg, hvem er mine konkurrenter,hvorledes ser arbejdmarkedet ud........hvad gør jeg hvis mine kvalifikationer ikke rækker?
Hvis ens kvalifikationer ikke rækker, til at genopnå en stilling inden for ens primære uddannelsesområde, så må man renoncere på sine krav.
Hvis det eneste man bliver tilbudt, er et rengøringsjob så må man tage det, indtil der dukker et mere ønskværdigt job op........for man kan vel ikke forlange, at alle vi andre skal betale arbejdsduelige personer der i egen overbevisning mener sig for gode til at tjene deres egne penge, ved at lave det som alle andre må lave for at få deres daglige brød.
Jeg er helt med på, at der er akademiske områder, hvor man i årevis kan sidde og "fise husleje af", hvor det at skulle lave noget manuelt vil være en katastrofe, både psykisk og fysisk......men alle handlinger der betales penge for at man udfører kaldes arbejde.......hvad enten man sidder på et Admiralskontor eller rengør lokummer.
Men det er naivt at opgive. Det er også naivt at tro at en arbejdsgiver vil antage, at en person der ikke har kunne finde sig en beskæftigelse i fire hele år, skulle være et energibundt at få inden for dørene.........han vil da langt hellere have en person, der har erkendt realiteterne og har vist noget mere initiativ ved i det mindste have prøvet at holde sig igang.
Det vi mangler i Danmark er nye initiativer, hjælp til dem der tager dem og afskaffelse af diverse bureaukratiske ordninger som forhindre, eller i det mindste vanskeliggør, oprettelse af nye virksomheder.
Mange påstår det er skatten som er årsag, den tror jeg overhovedet ikke på, næ årsagerne skal findes i overflødigt papir og for højt omkostningsniveau, som ikke er lønningerne, men for eksempel husleje, vægtafgift og tilsvarende efter hvad man vil lave. Man skal jo huske at lønmodtagerne som regel også er forbrugerne, hvorfor en god løn giver mere til forbrug.
Noget andet er selskabslovgivningen, har man ikke masser af penge og kan oprette dyre selskaber, er det med risiko for personlig fallit man starter.
Netop ingeniører burde være nogle af vores ivrigste initiativtagere, så der måske ville opstå en direkte mangel på sådanne.
I bør simpelthen henvende jer til de politikere der er nærmest ved jeres egne synspunkter og fortælle dem hvad der skal til.
-> Jørgen Rasmussen, der er uendelig mange gadgets som ikke er opfundet inden for dit ekspertområde, måske du burde kikke den vej. De fleste elektronikdimser kan laves for næsten ingen penge, jeg vil ikke blive forbavset hvis du allerede har delene liggende.
Ideer kunne være en tesi med tidsindstilling, tegnebøger med tyverialarm, interface der kan bruges sammen med alle typer CNC styringer (et program der styrer dem alle).
Det at opfinde et eller andet, betyder ikke nødvendigvis man også selv skal producere dem, men kun at man tjener på dem, enten pr. stk. eller ved salg af hele projektet/ideen.
Man skal aldrig bare give op, heller ikke hvis det ikke lykkes første gang.
Jeg kan godt se at et det viser initiativ i en overgang at tage et job, man er overkvalificeret til. Men har højtuddannede ikke ekstra svært ved at få disse job, netop fordi arbejdsgiveren går ud fra at man som overkvalificeret kun er der som en overgang?
Men har højtuddannede ikke ekstra svært ved at få disse job, netop fordi arbejdsgiveren går ud fra at man som overkvalificeret kun er der som en overgang?
Det er værre end som så: Arbejdsgiverne vil ikke ansætte overkvalificerede når det er indlysende at vedkommende vil søge væk igen så snart muligheden byder sig. Og efterfølgende vil de relevante arbejdsgivere ikke ansætte folk der ikke har vedligeholdt deres kompetencer ved at arbejde uden for deres fagområde.
Det er ikke for ingenting at det hedder arbejdsmarked med tryk på "marked". Ligesom firmaer der ikke kan klare sig må lukke ned og gå konkurs er der en udvikling i gang hvor denne eller så kommercielle ret tilsyneladende også og i stadig højere grad tilskyndes for arbejdstagerne. Man kunne kalde det for ligestilling af arbejdsmarkedets parter.
Konsekvenserne af denne udvikling bliver spændende at følge efterhånden som samfundet fortsætter sin udvikling fra "flexicurity" til "flexi..WHAT!?". Man kan ikke undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af at der er et gammel regnskab der skal gøres op og at indeværende krise er en god undskyldning herfor. Præcist som det skete med borgerrettigheder og privatliv efter 2001-09-11.
Øh! Kan du ikke oversætte det sidste afsnit af dit indlæg til noget mere forståeligt dansk, Klaus?
Øh! Kan du ikke oversætte det sidste afsnit af dit indlæg til noget mere forståeligt dansk, Klaus?
For nu at udtrykke det på udendansk: "Left as an exercise for the reader".
Konsekvenserne af denne udvikling bliver spændende at følge efterhånden som samfundet fortsætter sin udvikling fra "flexicurity" til "flexi..WHAT!?". Man kan ikke undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af at der er et gammel regnskab der skal gøres op og at indeværende krise er en god undskyldning herfor. Præcist som det skete med borgerrettigheder og privatliv efter 2001-09-11.
Enig.
Spørgsmålet er så om det vil sætte skub i sydeuropæiske krav a la større jobsikkerhed.
I bør simpelthen henvende jer til de politikere der er nærmest ved jeres egne synspunkter og fortælle dem hvad der skal til.
Politikernes job i dag er "population-management", ikke "-representation"!
Folketinget lever i en helt anden stratosfäre end resten af befolkningen, som efterhånden näppe har noget til fälles med dem. Derfor er der ingen empati heller fra politikernes side, selvom det nok vil overraske politikerne at det kommer til at gälde begge veje:
Balladen, "Det Arabiske Forår", "De Gräske Tilstande" kommer tids nok "her" efterhånden som befolkningen afstemmer deres forventninger til det politiske system efter realiteterne og handler derefter.
Hvis man skal tro på Kresten Nørgård og Søren Bjørn Nielsen, så må det vel kunne betale sig at bruge nogle penge på at opkvalificere kandidaten til jobbet, ikke ?
I den sammenhæng kan 25000 jo pænt dække et indledende kursus i fagområdet, og så har man vel en basis for at vurdere om den ledige ingeniør kan matche jobbet.
Spørgsmålet er bare om virksomhederne frivilligt vil være med til at opkvalificere de ledige ingeniører der kunne fylde de tomme pladser.
Jeg synes det lyder hult at mange virksomheder i de brancher der her er repræsenterede på en og samme tid klager over ingeniørmangel, og samtidig ikke vil ansætte ansøgere der trænger til opkvalificering.
Man vil åbenbart hellere stjæle folk fra hinanden?
Jeg forstår da godt at nøglespillere, HR sjefer og afdelingsledere rundt omkring ikke vil løbe risikoen for at blive hængt ud som den der ansatte den forkerte ing.
Men når disse processer får lov at virke på denne måde går virksomhederne jo glip af mulige indtægter og nye ordrer, så det er jo en førsteklasses modsætning.
Det er oplagt at dette kræver en politisk løsning med indsats fra både IDA og IAK samt staten.
Selv har jeg fået opgaver med Olie&Gas i Norge måske ikke uden at vide lidt om olie og rigtig meget om processtyring og dokumentation.
Men så har jeg til gengæld også måttet lære rigtig meget på jobbet, og det kan alle andre ingeniører der er deres salt værd.
Og så må man til slut spørge om det virkelig er en god reklame der skal trække de unge til ingneiøruddannelserne at de ikke skal regne med at overleve længere i faget end de lige har de rigtige kompetencer til .
For hverken stat, ingeniørforening eller erhverv har skam råd til at vedligeholde de kompetencer der skal skabe og vedligholde morgendagens Danmark.
Eller ?
med venlig hilsen
Jens Frederik
Den akutpakke er kun blålys, til at flytte ansvaret for problemerne over på de arbejdsløse. Den krise politikerne har skabt, er så dyb så både private og offentlige arbejdsgivere står over for store fyringsrunder. Når effektiviteten i danske virksomheder ikke er så stor for tiden, skyldes det, at mange virksomheder holder igen med fyringer, fordi de håber på bedre tider og de ofte her inviteret store summer i specialuddannelse af deres medarbejdere.
Vold opstår ofte, når mennesker, der er frustrerede over deres tilværelse, bliver fulde. Og jeg skal love for, at politikerne de sidste ti år, her gjort alt for at skabe så meget usikkerhed og frustrationer som muligt, helt efter Fogh og Cepos ønsker.
Har fået noget brugbart ud af de 2 samtaler, jeg har været til i løbet af 8 dage. Hvilket faktisk er uventet.
Eftersom jeg er røget i akutpakken, er der pludselig blevet åbnet, for at jeg kan komme på relevante kurser igen.
Hvilket jeg så selvfølgelig har sagt ja tak til. For så har jeg mulighed, for at prøve krafter med noget af det jeg lærte i min lærertid, og samtidig bygge oven på. Så HURRA, der kom faktisk lidt brugbart ud af pakken, udover en masse snak. Som de ellers plejer at være gode til. Har oven i købet fået lov til at komme på 5 ugers kurser allerede :)
Faktsik forstod jeg på første samtale, det som om at der kun var tale om at komme i praktik og/ eller løntilskudsordninger. Så meget positivt, at jeg istedet for jobansøgningskurser, faktisk kan lærer noget brugbart.

Kommentarer (14)