afstand til uddannelsessteder kunne være en del af forklaringen.

Netop derfor er det vigtigt at man ikke centraliserer udannelsesstederne i de store byer...

Det er jo et vidt begreb, hvilke typer og retninger af ingeniører er det de mangler?
Mangler de It ingeniører hjælper det fedt at der står kemi- eller maskinfolk uden job. Er den artikel ikke lidt tynd på detaljer?

Nemlig i folkeskolen.

Men her har fysik/kemi (science) været nedprioriteret i mange år, for (gys) eksperimenter og værktøjer koster lige så meget eller mere end bøger og engangshefter!

Der er altid mangel på erfarne ingeniører - men sjældent på nyuddannede.

Dette problem, skyldes vel ikke samfundet, men erhvervslivet selv. De er sløve til, at ansætte nye så de får erfaring. Og ofte, har de problemer med at få erfarne, der kan uddanne de nye. Har de erfarne - som kunne uddanne nye - så sættes de til andre opgaver end at oplære nye, og man lader ikke nye arbejde under dem, men holder dem helst udenfor, så de erfarne arbejde sammen i teams, uden at have nye til at arbejde for dem, med de opgaver de kunne løse. Resultatet er, at der ikke kommer nok nye erfarne.

Måske kan problemet løses lidt, ved at det offentlige anvender flere ingeniører til forskning og udvikling, og at man her bruger de nyuddannede, hvis de har været arbejdsløse i nogle år, og ikke kunnet komme ud på arbejdsmarkedet. På den måde, kan måske opnås erfaring hos det offentlige, uden det er dyrt. En arbejdsløs i løntilskudsjob, koster reelt ikke samfundet mange resourcer da de går for arbejdsløshedsunderstøttelsen, og en ansat nyuddannet, koster ca. et par tusind om måneden mere end det koster at have vedkommende gående i løntilskud eller som arbejdsløs. Måske er enda dyere at have vedkommende til at gå som arbejdsløs, da der bruges mange resourcer på arbejdsløse i form af uddannelse og jobsøgningskurser. Spørgsmålet er så, om erfarne fra det offentlige, vil kunne bruges som erfarne i erhversvlivet. Hvis en person ikke kan få arbejde i erhvervslivet efter at have søgt jobs i et par år, så tror jeg at det bedste er, at tage dem ind hos det offentlige, og her give dem erfaring, indenfor det område de er uddannet til, og gerne vil arbejde med. Det er et spild af uddannelse, hvis en person ikke kan komme til at arbejde med det, som har kostet samfundet mange penge at uddanne dem til. Hvis de kan få lov til det hos det offentlige, så kan det både give dem erfaring, og måske senere muligheder hos erhvervslivet. Men det kræver naturligvis et behov hos det offentlige. Indenfor ingeniørområder tror jeg ikke, at det er et problem at lave et behov, da man altid kan ønske sig flere resourcer hvor der kan bruges ingeniører, f.eks. forskning.

Og hvilken ingeniøruddannelse inkluderer de min. 3 års erhvervserfaring, som ifølge 99% af alle opslåede stillinger er adgangskravet til arbejdsmarkedet? Og ja, jeg har prøvet at stå i situationen. I de 2 1/2 år jeg måtte gå ledig nåede jeg sågar at få meddelelsen fra Widex, at de end ikke kunne bruge mig i 4 ugers gratis praktik, da jeg ikke havde nok erhvervserfaring!