Man burde opdele i tekniske akademikere og bløde ditto. Skærer man ind til benet er problemet ikke at der uddannes for mange akademikere, men at der uddannes for mange personer med en blød, humanistisk profil.
Overskriften burde være: Mangel på ingeniører; ledigheden af nyuddannede kan reduceres ved at flytte folk fra en humanistisk til en teknisk uddannelse.
Det eneste lille problem ved at "flytte" folk fra en humanistisk til en teknisk uddannelse er: Det er ikke alle der kan forstå teknikken.
Det eneste lille problem ved at "flytte" folk fra en humanistisk til en teknisk uddannelse er: Det er ikke alle der kan forstå teknikken.
Jeg betvivler ikke, at mange med humanistisk uddannelse, også har høj intelligens. Men jeg tror ikke, at alle har den nødvendige tekniske motivation, og måske mangler de også rutine i, at forstå og behandle tekniske problemer.
Løsningen er, at motivere børnene i folkeskolen, på et meget tidligt niveau, til interesse indenfor naturvidenskab og teknologi. Som det er i dag, er folkeskolen fortrinsvis "humanistisk". Og mange drenge med interesse i teknik, er ikke blandt de dygtigste elever i folkeskolen.
Da jeg var barn, glædede jeg mig meget til at skulle i skole og lære noget. Det vil jeg gerne. Men, skuffet blev jeg, da elektronik først var noget, der blev undervist i i 9'ende klasse. Og tilmed, var det valgfag. Og interessen for at "lære" noget i skolen, faldt hurtigt i de første klasser. Selv interessen for matematik faldt drastisk, da det ikke var de problemer, som jeg havde brug for at løse, som blev løst - men derimod terperegning, fra en kedelig matematikbog, hvor hovedparten af tiden, gik med afskrift af regnestykkre, og ikke at regne, fordi bøgerne var for dyre, så vi ikke måtte skrive i bogen.
Selvom det er mange år siden, tror jeg ikke meget er ændret. Folkeskolen, er overvejende humanistisk.
Endeligt, så mangler vi indenfor naturvidenskaben halvdelen af samfundet: Pigerne. Der er så godt som ingen piger på ingeniørskolerne. Antallet er 1% på DTU. Også blandt lærerne, er der meget få kvinder. Det tror jeg faktisk betyder lidt - for jeg har bemærket, at kurser hvor der er kvinder der underviser, også har haft flere kvinder som master og Ph.D. studerende. Når senere, at der er mænd, som underviser, så mindskes også antallet af kvinder, der vælger master og Ph.D i samme fag.
Hvis kvinderne, kunne blive motiveret lidt mere for matematik, datalogi, naturvidenskab, programmering, logik osv - som de jo faktisk har stor forståelse for i dagligdagen, så tror jeg, at det vil give en større balance i samfundet.
Allerede på folkeskoleniveau, tror jeg der blandt lærerne sker en opdeling i, hvad drenge og piger skal. Er en dreng dygtig til matematik - så anbefaler læren en ingeniøruddanenelse. Har en pige samme standpunkt i matematik, så anbefales en handelsuddannelse. (De kan jo blive HK'er). Ikke en ingeinør uddannelse.
Jeg tror nemt, at vi kan flytte humanister til de tekniske uddannelser. Men, det kræver en ændring af samfundet, allerede i folkeskolen.
Bliver der uddannet for mange akademikere?
Eller de forkerte?
Jeg var på et kursus hvor en pige var cand. mag. i filmhistorie og æstetik, hvor er behovet for sådan en?
Skulle man tænke pragmatisk burde man afstemme antal optagne på uddannelser med hvor mange af dem man reelt skal og kan bruge. Ja, det vil være gætværk da der er svært at spå - specielt om fremtiden.
Nogle uddannelser har jeg bare svært ved at se hvad kan bruges til.
Det er nok korrekt at en holdningsændring fra folkeskolen ville være smart. Der skal ikke være for meget valgfrihed om det, for man ved ikke tidligt hvad man vil, og så er det skidt at pludseligt indse man valgte forkert.
Når man er ung og naiv, så er man måske ikke helt opmærksom på, hvad livet skal munde ud i efter endt uddannelse.
Måske burde man gøre det lettere at gennemskue hvad, man går ind til.
Jeg synes studieretningerne burde 'energimærkes' ud fra:
- Ca antal stillinger i DK man direkte kan få job i vha uddannelsen
- Ca antal stillinger i DK man indirekte kan få job i (typiske AC-jobs for uddannelsestypen)
- Arbejdsløsheds-% blandt dimittender
- hvor mange der uddannes per år
Så bliver det også lettere for de unge at vælge uddannelser, som der er brug for i samfundet/der kan give dem et job bagefter.
@ Jens Madsen
Nu går jeg selv på DTU og der er altså ikke kun 1% piger. På min retning er det mere end 50% piger. Og hvis man ser på optagelsen fra 2011, så svinger andelen af piger på de forskellige retninger fra 3% til 72%. Samlet er årgang 2011 repræsenteret ved 27% piger.
@ Jens Madsen Nu går jeg selv på DTU og der er altså ikke kun 1% piger. På min retning er det mere end 50% piger. Og hvis man ser på optagelsen fra 2011, så svinger andelen af piger på de forskellige retninger fra 3% til 72%. Samlet er årgang 2011 repræsenteret ved 27% piger. http://www.dtu.dk/upload/administrationen%...
Så går du på kemiretningen. På kemiretningen, har der altid været mange piger - jeg ved ikke hvorfor. Måske er flere af underviserne kvinder? Kemiunderviseren i gymnasiet, mente det var fordi, der var så meget opvask i kemi. Det kan også skyldes biologi, sundhed og medicin, er tæt relalteret til kemi, og her er også mange kvinder. Jeg gik på elektroretningen i 90'erne, og dengang var der ca. 1% kvinder på e-retningen, og ingen kvinder blandt underviserne.
Selvom kemi, levnedsmiddel og bioteknologi, har større procenter, så ændrer det ikke på, at kvinderne tydeligt går udenom ca 50% af ingeniørfagene, og de kurver du henviser til, viser at der også idag er meget stor forskel på, hvilke ingeniørfag at kvinderne vælger. Jeg tror, at manglen på kvinder er selvforstærkende, og at vi nemt kunne få flere kvinder, på de linier, hvor der er under 50%.
Problemet med udsagn som ovenstående, er jo at det bliver en etableret sandhed selv om det faktuelt er forkert. Alle "ved" jo at der kun er 1% kvinder etc. og agerer derefter.
Det minder mig om engang for mange år siden - dengang børn kunne følge nær sagt hvad som helst gratis på den kommunale aftenskole. Jeg havde meldt mig til elektronik, for det lød da sjovt. Af en eller anden grund (kan ikke huske detaljerne - det er længe siden, var vel en 14 år eller sådan og meget genert) var jeg nødt til at melde afbud til den første time, men blev mødt af en brysk herre i telefonen som kategorisk afviste mig med kommentaren "der er ingen piger der går til elektronik". Punktum. End of conversation. Så det blev aldrig til noget med elektronikken og mig. Ikke før mange år senere, men det er en anden historie :D
Citat:--------"Så går du på kemiretningen. På kemiretningen, har der altid været mange piger - jeg ved ikke hvorfor. Måske er flere af underviserne kvinder? Kemiunderviseren i gymnasiet, mente det var fordi, der var så meget opvask i kemi"--------
Det med opvask er nu ikke pæn sagt. Men rent historisk set, har der altid været mange fler hekse en mandlige heksemestre, der har tryllet rundt med kemi og gift.
At der er så få kvinder indenfor maskinteknik, selv om de ikke mere skal stå i en smedie i over tre år og svinge en forhammer er egentlig skuffende.
At der er så få kvinder indenfor maskinteknik, selv om de ikke mere skal stå i en smedie i over tre år og svinge en forhammer er egentlig skuffende.
Jeg tror, at samfundet, og det som betragtes som normalt for kvinder, har stor betydning. Allerede i folkeskolen, har lærerne en opfattelse af, hvad mænd og kvinder skal, og de rådgiver efter det. Samtidigt, er folkeskolen i høj grad humanistisk - og der er næppe tvivl om, at en cand. mag. i filmhistorie og æstetik, kan bruges indenfor undervisning.
Selvom det måske virker banalt, tror jeg, at ganske simple tiltag, kan være med til at ændre på det. Som eksempel har DTU reklamer, for at lokke flere til at blive ingeniører. Der er åbent hus osv. Jeg tror, at det er vigtigt, at kvindelige lærere, og kvinder på holdet, bliver tydelige i den sammenhæng - på alle linier. Det kan på sigt, være med til, at ændre befolkningens, og lærerenes opfattelse i folkeskolen.
Kommentarer (11)