Hvis EU i fremtiden kommer til at spille en større rolle på bekostning af ESA, kan det få store konsekvenser for den europæiske rumfartsindustri.

En afgørende forskel mellem ESA og EU er den måde, firmaer har mulighed for at byde ind på kontrakter. ESA's har regler for 'fair return' af kontrakter til de enkelte lande, i EU-systemet hersker den frie konkurrence.

»Princippet om fair return er helt afgørende for, at danske institutioner og virksomheder kan deltage i mange projekter, da nationale særinteresser hos de store ESA-lande ellers vil kunne udelukke dansk deltagelse,« siger direktør Michael Lumholt fra Ticra, der udvikler software til antenneberegninger.

Han peger i øvrigt på, at danske virksomheder generelt har haft svært ved at opnå en høj andel af EU-projekter.

Princippet kan dog også være et problem: »Det kan forhindre os i at byde på projekter, fordi vi har allerede har fået vores andel,« siger direktør Carsten Jørgensen fra Terma.

I henhold til en opgørelse udarbejdet for Videnskabsministeriet har danske virksomheder fået ESA-kontrakter på 750 millioner kroner i perioden fra januar 2000 til oktober 2007 - hertil kommer kontrakter på 200 millioner kroner til universiteter og styrelser.

Ti virksomheder med Terma, Rovsing, Damec Research og Ticra spidsen tegner sig for 98 pct. af kontraktsummen.

Det samlede danske bidrag til ESA har i samme periode været 725 millioner kroner. Siden er det danske bidrag til ESA øget, så vi nu betaler ca. 200 millioner kroner årligt.