AAB vil sprænge Rødovrehøjhuse

De to forladte højhuse i Rødovre skal sprænges væk, hvis kommunen og forsikringsselskaberne vil tillade det.

Livet kommer til at slutte med et ordentligt drøn for de to højhuse i Rødovre, Agerkær og Ruskær, der har stået tomme siden november 2008.

AAB har efter mange undersøgelser nu besluttet, at højhusene skal sprænges væk. Det fortæller udviklingsdirektør Niels Andersen fra Kuben, der rådgiver AAB.

»Sikkerhedsmæssigt er det bedst at sprænge. Alternativt skal man klippe huset ned, men husene har en meget spinkel konstruktion, så der er en alvorlig risiko for kollaps, hvis man taber noget ned på en etageadskillelse, der ikke kan bære.«

Foto: Miklas Njor

Sprænge-klippe-sprænge

Kuben har sammen ingeniører fra Niras analyseret nedrivningsmulighederne grundigt. Oprindeligt ville AAB sprænge højhusene, men så opdagede rådgiverne, at malingen på altaner og svalegangene indeholder miljøgiften PCB. Det fik AAB til at vælge nedklipning, men i foråret viste rådgivernes undersøgelser, at en nedklipning også rummede store risici, fordi etageadskillelsernes vedhæftninger til skillevæggene er så svage, at der er risiko for et progressivt kollaps, hvis man taber et betonelement under nedklipningen.

Så nu er planen at sandblæse den PCB-holdige maling væk, og derefter lægge højhusene ned ved en såkaldt implosion, hvor husene sprænges på en måde, der sikrer, at brokkerne ender inden for husenes nuværende grundplan.

Før AAB går videre med de eksplosive planer, skal Rødovre Kommune godkende, at der bliver spredt støv med en smule PCB-rester i, og boligselskabet skal have en forsikringsaftale på plads. Niels Andersen regner med at begge dele kan være i orden i næste uge.

Containervæg skal beskytte børnehave

Et af de potentielle problemer ved en sprængning er, at der både er børneinstitutioner og boliger lige op ad højhusene. For eksempel ligger børneinstitutionen Agerkær kun 20 meter fra højhuset af samme navn. Og AAB har hverken ret til at kræve, at børnene eller beboerne i de ligeledes nærtliggende blokke forlader deres boliger under sprængningerne.

»Selv om vi vil bede alle i nærheden om at forlade deres boliger under sprængningen, så kan vi ikke være 100 procent sikre på, at alle vil gøre det. Derfor er vi selvfølgelig forpligtigede til at være helt sikre på, at der ikke kan ske noget med de andre huse,« siger Niels Andersen.

Derfor planlægger AAB at opføre beskyttelsesvægge af containere mellem højhusene og de huse, der ligger tættest på. Desuden skal gavlen i højhuset Agerkær, der vender ud mod børneinstitutionen spændes fast til højhusets elevatorskakt for at være helt sikre på, at den ikke vælter udad under sprængningen.

Sprænges samme dag

AAB planlægger at sprænge de to højhuse samme dag for at minimere generne for naboerne.

»Det er jo et ret stort indgreb i folks hverdag og i trafikken i området, så vi vil sprænge den anden bygning en halv til en hel time efter den første, hvis alt ellers er gået som planlagt.«

Hvis godkendelser og forsikringskontrakter falder på plads i år, skal AAB's rådgivere til at projektere præcist, hvordan sprængningen skal foregå, og derefter skal opgaven i udbud. Derfor vil sprængningen tidligst ske i 2011, siger direktør Christian Høgsbro fra AAB.

»Den endelige deadline ligger ikke fast endnu, men det bliver om et års tid, i slutningen af 2011 eller starten af 2012. Det skyldes især pcb-problematikken.«

**FAKTA: Rødovrehusenes dødskamp
1954-1956 Agerkær og Ruskær opføres.

1998: AAB opdager, at der er problemer med revner i altanerne. AAB begynder at planlægge en renovering.

2005: Rådgiveren Klaus Nielsen vurderer i et notat, at de to højhuse Agerkær og Ruskær kan have problemer med stabiliteten. Samme år får AAB at vide at regningen for en renovering vil løbe op i 350-400 mio. kr.

  1. januar 2007: Under en storm slår DMI alarm, selvom vindhastigheden ikke er særlig høj, og 600 beboere bliver evakueret.

Januar 2007: SBi bliver inddraget i sagen og kommer frem til at husene er sikre nok. Klaus Nielsen fastholder, at han ikke har lavet fejl. Senere fastslår Rambøll at der ikke er problemer med husenes stabilitet.

  1. februar 2007 beslutter AAB's forretningsudvalg at rive husene ned. Senere siger Socialministeriet også god for planen. AAB forventer at komme i gang med nedrivningen i begyndelsen af 2008.

2008: Fraflytningen begynder. Den sidste beboer, der har besat en lejlighed, flytter ud i november.

November 2008: AAB finder PCB i malingen på svalegange og altaner.

Marts 2009: AAB konkluderer, at det er for farligt at sprænge husene, fordi der ligger huse tæt omkring. AAB regner med at komme i gang med klippe husene ned i slutningen af 2009.

April 2010: Både sprængning og nedklipning er i spil igen efter nye undersøgelser har vist, at der er risiko for kollaps, hvis noget går galt under nedklipningen.

December 2010: AAB beslutter at sprængning er den bedste løsning.

Kommentarer (11)

Amerikanerne (vel?) gör sådan noget "hele tiden". De danske klarer det vel også så at husene bare ligesom falder "lige" sammen. Det kommer jo at stöve en del men det er vel nemmere og hurtigere end at rive på "standardmåden"?

  • 0
  • 0

Man kan se på billedet af huset at der er lys i mange vinduer.
hvorfor holder man lys i lejlighederne, når huset har stået tomt siden 2008?
Venlig hilsen Gerda Vilholm

  • 0
  • 0

Amerikanerne (vel?) gör sådan noget "hele tiden". De danske klarer det vel også så at husene bare ligesom falder "lige" sammen. Det kommer jo at stöve en del men det er vel nemmere og hurtigere end at rive på "standardmåden"?

Brugen af sprængstof er ikke absolut nødvendig. Franskmændene har erfaring med en teknik de kalder "verinage":

http://www.youtube.com/watch?v=NwFHEoiUZ7o

Her svækkes nogle få etager, der efterfølgende ”forrykkes” enten ved kabeltræk eller ved hjælp af hydraulik. Herved opnår man at toppen af bygningen knuser den nederste del og sig selv i faldet.

Støvet slipper man nok ikke for.

  • 0
  • 0

Det var det samme som skete med WTC,det brændende jetfuel svækkede de bærende stålstrukturer og det faldt ned og rev resten med.

  • 0
  • 0

Det var det samme som skete med WTC,det brændende jetfuel svækkede de bærende stålstrukturer og det faldt ned og rev resten med.

Det var hovedsageligt kontorinventar der var kilde til de brande der svækkede gulvene, så siderne blev trukket ind og bygningen efterfølgende kollapsede (det sidste meget lig med verinage teknikken)

Jetbrændstoffet var det der antændte disse brande og modsat almindelige kontorbrande, der alt andet lige starter et isoleret sted, så antændte jetbrændstoffet brande samtidigt over hele etager. Selve jetbrændstoffet brændte stort set op i løbet af kort tid og bidrog derfor ikke i væsentlig grad til den opvarmning, der svækkede stålet.

Men ellers enig, der er store ligheder mellem WTC1 & 2s kollaps og verinage teknikken.

  • 0
  • 0

Det var det samme som skete med WTC,det brændende jetfuel svækkede de bærende stålstrukturer og det faldt ned og rev resten med.

Det meste af SAS's luftflåde er efterhånden så defekt, at de vel egentlig burde skrottes. Kunne man så tage nogle af flyene og flyve dem ind i højhuset, for at efterprøve WTC situationen? Bygningen skal være fyldt godt op med gulvtæpper og kontormøbler, da de er kendt for at kunne smelte stål og beton hurtigt.

Ironi kan forekomme.

  • 0
  • 0

@Peter Andersen

Det var det samme som skete med WTC,det brændende jetfuel svækkede de bærende stålstrukturer og det faldt ned og rev resten med.

Du sammenligner sammenstyrtningen af WTC 1 og 2 med et kontrolleret kollaps af en bygning forberedt til denne nedrivning. En interessant sammenligning du gør der. Fortæl også gerne hvordan WTC 7 styrtede sammen.

  • 0
  • 0

Hvorfor kan man ikke gøre som med industriens hus på Rådhuspladsen; demonterere det langsomt? Måske er det for dyrt?

Det må være vanskeligt at fjerne al malingen ved sandblæsningen, og PCB holdigt støv kan ikke undgå at blive spredt til omgivelserne ved en sådan process. Arbejderne er beskyttet, men når deres udstyr skal rengøres bliver det også svært at undgå udslip til spildevandet.

Det virker også overraskende at der ikke er konstateret PCB andre steder i husene end i svalegange og altaner. Der må være mulighed for PCB holdige fuger om ikke andre steder så omkring vinduer og på badeværelser. Hvad med termoruder? Den PCB-holdige maling er sikkert også brugt på kældergulve.

Hvis man havde vist hvor svært det var at nedrive, havde man sikkert tidligere valgt den umiddelbart dyre renovering og forstærkning, som sikkert på længere sigt ville være en bedre forretning for AAB og samfundet end nedrivning. Men det kan man vel nå endnu?

  • 0
  • 0

[quote]Det var det samme som skete med WTC,det brændende jetfuel svækkede de bærende stålstrukturer og det faldt ned og rev resten med.

Det meste af SAS's luftflåde er efterhånden så defekt, at de vel egentlig burde skrottes. Kunne man så tage nogle af flyene og flyve dem ind i højhuset, for at efterprøve WTC situationen? Bygningen skal være fyldt godt op med gulvtæpper og kontormøbler, da de er kendt for at kunne smelte stål og beton hurtigt.

Ironi kan forekomme.[/quote]

Når man ser bort fra ironien, hvor er det så kendt at guldtæpper og kontormøbler i et højhus skulle kunne smelte stål og beton(??) hurtigt?

  • 0
  • 0

Du sammenligner sammenstyrtningen af WTC 1 og 2 med et kontrolleret kollaps af en bygning forberedt til denne nedrivning. En interessant sammenligning du gør der. Fortæl også gerne hvordan WTC 7 styrtede sammen.

Vil du virkeligt gerne vide det, eller har du allerede besluttet dig for hvad svaret er?

  • 0
  • 0