Både i Lyngby og Århus kan rektorer på ingeniøruddannelserne klappe sig selv på skulderen i glæde over antallet af ansøgere til deres uddannelser.

Begge steder er bunken stor og større end sidste år. DTU har modtaget 2.946 ansøgninger, hvilket er over 10 procent flere udfyldte skemaer end året før og endnu en rekord til landets største tekniske universitet.

Af de 2.946 er hele 1343 førsteprioriteter.

Rektor på DTU, Lars Pallesen, fremhæver dog, at det større antal ansøgninger ikke vil medføre et højere optag på DTU. Lokalerne er nemlig allerede fyldt til bristepunktet med håbefulde ingeniørspirer.

Ingeniørhøjskolen i Århus har modtaget 500 ansøgninger, heraf 377 med førsteprioritet. Det er en stigning på 15 procent, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Mindre nørdet at være ingeniør
Kemiingeniørstuderende og næstformand for Polyteknisk Forening på DTU, Solveig Thorsteinsson, peger på tre forhold, som får de unge til at vælte ind på ingeniørskolerne.

Jobsikkerhed, godt studiemiljø og positivt fokus på det at blive ingeniør.

»Vi har et rigtig godt studiemiljø på DTU, og det hører kommende studerende måske fra deres kammerater,« vurderer hun.

Og så er det blevet mindre nørdet at være ingeniør, mener Solveig Thorsteinsson.

»Tidligere har man altid sagt, at ingeniører var rigtigt nørdede. Den opfattelse har ændret sig, mens jeg har studeret her,« siger hun.

Humaniora vinder i Aalborg
På Aalborg Universitet er tallene for ingeniøruddannelserne endnu ikke gjort op. Men foreløbig tyder noget på, at det er humaniora, der tager føringen i Nordjylland.

Nye uddannelser inden for ingeniørfaget har dog trukket nogle unge til, fortæller kommunikationsmedarbejder for det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet, Tor Bagger.

»Vores nye energiuddannelse og by- energi- og miljøplanlægning har fået en ret god stigning,« siger han.

Energiuddannelsen er steget fra 47 ansøgninger sidste år til 77 i år.

Til gengæld står nanoteknologi og det elektroniske område mindre godt i det nordjyske. Tor Bagger vurderer, at det kan skyldes, at energiuddannelsen også har elementer af elektronik.