Åben krig om fjernvarme af det danske affald
Adskillige kraftvarmeværker venter forgæves på at få at vide, om de må opgradere deres affaldsforbrænding. Den lange behandlingstid harmer affaldsbranchen.
Kraftvarmeværket i Thisted er 18 år gammelt, men kan foreløbig ikke udskiftes på grund af langsom sagsbehandling.
Læs også
Læs mere om
Mange danske kraftvarmeværker løber panden mod en bureaukratisk mur, når de forsøger at realisere investeringsplaner for op mod ti milliarder kroner, som skal give danskerne mere grøn strøm og fjernvarme.
Fjernvarmeværkerne vil gerne modernisere forældede affaldsforbrændinger, men flere af værkerne oplever svartider fra Energistyrelsen på over et år. Ifølge Ingeniørens oplysninger ligger der lige nu mellem seks og ni ansøgninger, som har samlet støv hos Energistyrelsen.
Den lange behandlingstid fik i går kraftvarmeværket i Thisted – der foreløbig har ventet syv måneder på en afgørelse - til at klage sin nød, og også affaldsbranchen har nu fået nok.
»Set fra anlæggenes side af er det stærkt utilfredsstilende. Sådan som reglerne er i dag, burde Energistyrelsen se at komme i gang med sagsbehandlingen, men det virker, som om de politiserer den her sag,« revser direktøren for Renosam, Jacob Simonsen.
Remosam er sammenslutningen af 38 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer. Den anden storspiller i affaldsbranchen, Affald Danmark, der blandt andet har Dong Energy og en række kommunale selskaber som medlemmer, skriger også på beslutninger:
»Vi har en del værker, som overvejer at bygge nye anlæg, simpelthen fordi de eksisterende anlæg er så gamle. De er nødt til at få at vide, hvad spillereglerne er, for at kunne bygge. Vi kender simpelthen ikke forudsætningerne,« lyder det fra Leif Mortensen, sekretariatschef i Affald Danmark.
Han henviser til, at organisationen i 2007 gennemførte en analyse, der viste, at halvdelen af landets affaldsforbrændingsanlæg trængte til en opgradering.
Både Renosam og Affald Danmark påpeger, at de har efterspurgt såvel begrundelser som tidsfrister hos Energistyrelsen men uden at få konkrete svar.
»Det er jo magtfordrejning«
Ingeniøren forsøgte i går at få en kommentar fra Energistyrelsen angående Thisted-værket, men her lød meldingen: Absolut ingen kommentarer. Styrelsen ville heller ikke meddele præcist, hvor mange sager de har under behandling.
Det har derfor ikke været muligt at få en forklaring på den lange behandlingstid, men den 22. juni i Børsen angav Energistyrelsen den mulige mangel på affald som grund til nøleriet:
»Vi prøver at få tilpasset kapaciteten til de forventede affaldsmængder. (…) Men det er også et problem, hvis der bliver etableret for mange anlæg, som kører med millionunderskud, fordi der ikke er affald nok. Derfor skal vi være ret sikre på, hvad vi giver tilladelse til,« udtalte Finn Bertelsen ved den lejlighed.
Den forklaring er dog ifølge Jacob Simonsen fra Renosam helt ude i hampen. Kompetencen til at vurdere affaldsgrundlaget ligger nemlig hos Miljøstyrelsen – ikke hos Energistyrelsen.
»Hvis Energistyrelsen virkelig mener, at der ikke er et affaldsgrundlag til stede, så tilregner de sig jo faktisk kompetencer, som ikke er deres. Det er jo magtfordrejning,« lyder det fra Jacob Simonsen.
Han påpeger, at Energistyrelsen udelukkende skal komme med en samfundsøkonomisk vurdering.
Miljøstyrelsen nøjes med at oplyse, at styrelsen har modtaget ansøgninger fra kraftvarmeværkerne, og at flere af dem – men ikke alle – er behandlet.
Politikerne må på banen
Ifølge Ingeniørens kilder skal årsagen til de lange svarfrister findes i det faktum, at den danske regering står over for at skulle implementere et nyt EU-affaldsrammedirektiv, som fra 2010 vil tillade handel med erhvervsaffald tværs over landegrænserne.
Derfor går diskussionen nu på, om det danske affaldsmarked i den forbindelse skal liberaliseres yderligere, så at kommunerne ikke behøver at henvise affaldet til et lokalt værk men frit kan vælge på markedet.
Ifølge Leif Mortensen fra Affald Danmark åbner adgangen til de udenlandske markeder dog netop op for, at udenlandsk erhvervsaffald kunne dække de eventuelle manglende danske mængder. Endelig, påpeger Renosam, kan der også bare proppes eksempelvis halm eller flis, altså biomasse, ind i de nye anlæg, hvis det skulle knibe med affaldsmængderne.
Hos Dansk Fjernvarme opfordrer direktør Jørgen Jørgensen til at neddrosle beskydningen mod Energistyrelsen:
»Jeg har selvfølgelig en forståelse for, at kraftværkerne synes, at embedsmændene er lidt lang tid om at træffe en afgørelse. Men frem for at hænge dem ud mener jeg, vi bør få politikerne på banen og komme med nogle klare meldinger,« siger fjernvarmedirektøren.






