/rumfart

Svag solvind holder satellitter og rumstation længere i kredsløb

Satellitter i kredsløb om Jorden får forlænget deres levetid markant, når Solen bliver ved med at være stille. Det mindsker luftmodstanden.

Af Thomas Djursing, tirsdag 07. jul 2009 kl. 08:38

Den faldende solaktivitet betyder, at der går længere tid, mellem at rumfærgen behøver at give Den Internationale Rumstation et lille puf for at holde den i sin bane.

Rumstationen befinder sig i kun 360 kilometers højde, og her bliver luftmodstanden så markant svagere under lav solaktivitet, at det har mærkbar betydning for rumfarten.

I øjeblikket er Solen inde i en usædvanlig lang periode med lav aktivitet, som får det yderste af atmosfæren til at skrumpe ind mod Jorden. Dermed mindskes det minimale luftindhold i rummet.

Da genstande i kredsløb groft sagt er påvirket af to kræfter, nemlig tyngdekraften og centrifugalkraften betyder mindre luftmodstand en højere hastighed og dermed en kraftigere centrifugalkraft.

Den øgede centrifugalkraft medfører, at satellitter og Den Internationale Rumstation ikke taber så meget højde og dermed enten kan spare på deres brændstof, mens de bevarer deres position, eller lever længere, inden de kommer i kontakt med atmosfæren.

Dansk satellit falder op til 30 meter når solstorme raser
Målinger af den danske Ørstedsatellit i perioden fra 1999 til 2003 viste, at satellitten falder med mellem 25 og 30 meter om dagen under kraftig solaktivitet mod kun fem meter om dagen ved lav solaktivitet, forklarer Flemming Hansen fra DTU-Space.

Ørsted-satellitten er også udformet, så den er yderst påvirkelig over for soludsving. Dens otte meter lang bom giver den nemlig et enormt areal, når den drøner rundt, og det gælder om at have maksimal masse og minimalt areal, hvis man vil blive længst muligt i rummet.

Også den kommende Swarm-mission, hvor tre satellitter skal fortsætte Ørsted-satellittens målinger af Jordens magnetfelt, bliver påvirket af solvinden.

Det er endnu meget usikkert, hvad Solen finder på de kommende år, men hvis dens cyklus snart går i gang, så er solaktiviteten desværre voldsomt stigende, når Swarm-satellitterne sendes op i tredje kvartal af 2011.

»Det er egentlig det værst tænkelige tidspunkt for opsendelsen, og vi kan nok forvente, at satellitterne lever lidt kortere end forventet, men vi håber da på, at de bliver oppe i fem år,« siger Flemming Hansen.



07. jul 2009 kl 11:04

Daniell Rosenlund

centrifugalkraften

Det hedder centripetalkraft, den kraft der holder satelitter i kredsløb, så de ikke bare farer ud i rummet. Det gjorde min fysiklære meget ud af at indprinte os i sin tid.


07. jul 2009 kl 11:50

Thorbjørn Anker Hansen

Re: centrifugalkraften

ifølge: http://da.wikipedia.org/wiki/C...raft

Så står det jo korrekt nok i teksten... at den "fiktive" centrifugalkraft bliver mindre. Men hvorfor er den ene kraft mere virkelig end den anden. uanset hvor meget jeg koncentrerer mig, så er jeg ret sikker på at jeg bliver flået af hvis karrusellen snurrer hurtigt nok rundt. Er det f.eks forstået korrekt, at centripetalkraften er den mest "korrekte" i teoretisk regi. Mens centrifugalkraften er den som, vi rent fysisk kan mærke... og derfor har det bedste "forhold" til ??


07. jul 2009 kl 11:52

Kim Gjøl

Re: centrifugalkraften

Det hedder centripetalkraft, den kraft der holder satelitter i kredsløb, så de ikke bare farer ud i rummet. Det gjorde min fysiklære meget ud af at indprinte os i sin tid.

Så har han ikke forklaret det godt nok.
Cantripetalkraften er den kraft, du er nædt til at påvirke et legeme med, for at holde det i en cirkulær bane. I dette tilfælde tyngdekraften.
Centrifugalkraften eksisterer ikke. Det er bare den fornemmelse af en kraft, vi har, når vi fx slynger en sten rundt i en snor, og mærker en kraft i snoren. Men det vi mærker, er jo blot reaktionen på den kraft, vi selv påvirker snoren med.
Vi siger også, at centrifugalkraften er en virtuel kraft.
Artiklen burde efter min mening heller ikke bruge et begreb som centrifugalkraft.
Var det ikke lige så nemt, at sige, at luftmodstanden gør, at satellitternes hastighed falder, og at deres bane derfor falder til en afstand fra Jorden, hvor tyngdekraften igen kan holde dem i konstant kredsløb. Med mindre altså at man giver dem et puf, så hastigheden, og dermed højden, holdes.


07. jul 2009 kl 11:54

Torben Lintrup Kirkholt

kun en kraft

Når rumstationen og andre satelitter, ikke anvender deres motorer er de kun udsat for en kraft, (bortset fra strålingstryk fra solen etc.) og det er tyngdekraften. En satellit falder således konstant ned mod jorden, men har så stor hastighed i det pågældenmde kredsløb at den popurlært sagt hele tiden rammer forbi, idet jorden som bekendt er rund.


07. jul 2009 kl 12:00

Thorbjørn Anker Hansen

Re: Re: centrifugalkraften

Jeg forstår egentlig godt artiklen, men har bare tit oplevet diskussioner om netop disse 2 krafter.
Så tak for den Kim G. En af de bedre forklaringer, jeg længe har hørt :o)


07. jul 2009 kl 12:30

Kim Gjøl

Re: Re: centrifugalkraften

ifølge: http://da.wikipedia.org/wiki/C...raft

Så står det jo korrekt nok i teksten... at den "fiktive" centrifugalkraft bliver mindre. Men hvorfor er den ene kraft mere virkelig end den anden. uanset hvor meget jeg koncentrerer mig, så er jeg ret sikker på at jeg bliver flået af hvis karrusellen snurrer hurtigt nok rundt. Er det f.eks forstået korrekt, at centripetalkraften er den mest "korrekte" i teoretisk regi. Mens centrifugalkraften er den som, vi rent fysisk kan mærke... og derfor har det bedste "forhold" til ??

Det er rigtigt nok, at man føler, man bliver flået af karussellen, men det er jo netop, fordi man skal holde fast med en centripetalkraft, som overstiger ens evner.
Hvis man tænker på det i Newtons 1. lov-termer, så vil man jo fortsætte ligeud med samme fart og retning, hvis ikke man bliver påvirket med en kraft - centripetalkraften. Det giver ikke så meget mening at tale om en kraft, som bare er en modvirkning af den kraft du selv påvirker et legeme med for at ændre dets retning -her for at holde det i en cirkulær bane.
Det ville svare til, at vi sagde, at det, vi mærker, når vi bremser i en bil, er en speciel kraft. Men der passer vores intuition bedre, at det er fordi vi skal ændre hastighed, at vi bliver påvirket af en kraft.
Hvis vi derimod vågnede op i en lukket kasse i en bil med fart på, og den derefter bremsede, ville vi måske tale om en mystisk kraft a la centrifugalkraften.


09. jul 2009 kl 01:40

Johan-Albert Boye

Fy Fy Ing.dk

Min fysiklærer fortalte os, at centriFUGALkraften er et frækt ord. Har kigget lidt i DENSTOREDANSKE:
>- petal - fugal (af lat. petere - søge; søgende ind til (fx centripetal) det modsatte af - fugal.< Men det blev jeg så ikke klogere af. Men når man slipper stangen i karrusellen, ryger man jo ud i hovedet på de grinende tilskuere. Hvad er det så for en kraft? Måske hedder den fugalkraften? Altså uden centri (som er noget der søger ind til centrum). Altså: Når jeg klamrer mig til stangen i karrusellen, er jeg påvirket af centripetalkraften; men når jeg slipper grebet, bliver jeg omgående påvirket af fugalkraften. Ikk? Eller er jeg dumpet?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.