Et storstilet EU-støttet forskningsprojekt skal nu prøve at løse, hvad er lige nu fremstår som biobrændstofindustriens altoverskyggende problem: Manglen på brugbare planter.

En af aktørerne i projektet, som skal løbe frem til 2012, bliver den danske frøvirksomhed DLF- Trifolium. Verdens største græs- og kløverproducent skal således være med til at fremavle nye græsarter, der kan højne effektiviteten i biobrændstofproduktionen og dermed bedre mætte det stadig stigende behov for grønne brændsler.

Som det er i dag, fremstilles 2. generations biobrændsler af cellulosen i for eksempel halm, majs og græs. Men det er stadig småt med effektiviteten, fordi planternes cellevægge er så svært nedbrydelige.

»Biobrændstofproduktionen skal ske hurtigere, og vi er ikke gode nok til det. Men hvis vi kan komme nærmere at forstå, hvorfor nogle græsser er letfordøjelige, og andre er sværtfordøjelige, så er vi jo kommet rigtig langt,« siger seniorforsker hos DLF, Thomas Didion.

Nøglen er at nedbryde de enkelte substanser
Han forklarer, at projektet dels handler om at identificere og udpege de enkelte gener i græsserne, dels transformere de udvalgte gener ind i nye græsarter – altså påvirke og ændre cellevægskomponenterne så meget som muligt.

Første stadie – nærstudiet af celleopbygningen – tager kemiforskere sig af. DLF-Trifoliums rolle bliver at transformere de mest lovende gener ind i forskellige typer græsarter, som sidst i projektet skal agere forsøgskaniner.

»Hvordan er cellevæggen opbygget? Hvilke gener gør hvad, og hvordan bliver cellevæggen så stærk? Det ved vi ikke helt endnu, men vi håber at kunne finde nøglen til at nedbryde de enkelte substanser,« forklarer Thomas Didion.

Ny græsart stadig langt ude i fremtiden
Processen i et bioraffinaderi er ikke ulig den, der foregår i en kos mave, når den har spist græs. I begge tilfælde er det særlige enzymer, der nedbryder cellulosen i græsset.

Da processerne er så ens, kan forskningsprojektets resultater således også komme køerne og mælkeindustrien til gode. Den bedste mælk kommer fra køer på græs, men da græs er svært nedbrydeligt i køernes maver, får køer i dag kun 40 procent af deres mad fra græs, resten kommer fra kraftfoder.

Men hvis det lykkedes DLF at udvikle nye græsarter, der er lettere nedbrydelige – også i køernes maver – forudser Thomas Didion, at det vil kunne spare landbruget for at bruge penge på netop alternative afgrøder til kraftfoderproduktion.

Thomas Didion pointerer dog, at nye og forbedrede græsarter absolut ikke venter lige om hjørnet, men at det i alt sagtens kan tage mellem 10 og 15 år at fremavle nye græssorter.

Så over det næste årti vil projektet samle forskere fra blandt andet plantebiologi, kemi, enzymologi og planteforædling. EU støtter det tværfaglige projekt med i alt 5,7 millioner euro – godt 42 millioner kroner.