Der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. For vel har 100 borgere i byen Tune mellem Roskilde og Greve døjet med virkningerne af at være inficeret med campylobacter-bakterier, men på den anden side har det også givet forskerne på Statens Serum Institut en unik mulighed for netop at studere, hvordan kroppen reagerer på infektion med bakterien campylobacter.

Leder af arbejdet er læge og epidemiolog Gerhard Falkenhorst, der i to omgange har været i Tune for at indsamle blodprøver til forskningsarbejdet.

»Vi kan ikke spore campylobacter, men vi kan spore antistofferne i blodet med en såkaldte ELISA-metode, der er udviklet her på Statens Serum Institut. Fordelen ved prøven er, at den kan spore antistofferne i kroppen betydeligt længere, end man skal spore bakterierne i en afføringsprøve,« siger han.

Forskningsarbejdet har stået på gennem længere tid, og har blandt andet baseret sig på prøver fra patienter, der er blevet syge, og blodprøver fra raske personer, men med udbruddet i Tune fik forskerne spillet et helt unikt kort i hænderne.

Tesen er fortsat, at Tune-borgerne er blevet syge som følge af, at de har drukket vand fra vandhanen. Det betyder, at der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at næsten alle Tuneborgere har været udsat for campylobacter-bakterier.

Det vil sige, at Gerhard Falkenhorst og hans kollegaer kan se udviklingen i antistoffer fra både de borgere, der har udviklet sygdom, og dem, der ikke har udviklet sygdommen.

»Det er første gang, hvor vi med sikkerhed har kunnet analysere prøver fra både personer, der er blevet syge, og fra folk, der ikke er blevet syge, men stadigvæk har været eksponeret for campylobakter,« siger han.

På lang sigt bliver det ifølge Gerhard Falkenhorst måske muligt at finde frem til årsagen, hvorfor nogle mennesker bliver syge, når de eksponeres for campylobacter og andre ikke.

Men i første omgang skal undersøgelsen bruges til at skabe et bedre billede af, hvordan blodtesten fungerer, og hjælpe forskerne i nye udbrud, hvor det ikke er lige oplagt, hvad der er kilden til infektion med campylobacter.

Her kan blodprøvernes indhold af antistoffer være med til at give et mere præcist billede af, hvem der har været eksponeret over for campylobacter, så efterforskningen ikke kun baserer sig på adfærden hos dem, der er blevet syge.

Ud over efterforskningen af udbrud bruges analysemetoden også i klinisk diagnostik. Testen bruges til at bestemme, om pludsligt opståede ledsmerter kan skyldes en tidligere infektion med campylobacter.