De lande og de mennesker, som har svinet mindst, kommer til at lide mest, når klimaændringerne får naturen til at gå amok. Ørkener vil sprede sig i Afrika og lavtliggende lande i Asien vil bogstaveligt talt drukne, når vandstanden i havene stiger.

Klimaet har alle dage været en gigantisk udfordring for os mennesker – ikke mindst bønder, hyrder, fiskere og andre, hvis levebrød er tæt knyttet til naturen.

For mennesker, der lever på et eksistens-minimum i fattige udviklingslande, er klimaet ikke blot en udfordring. Her kan vejrliget med alle dets luner være direkte livstruende. Statistikkerne er fulde af grufulde tal – hvert år dør flere end 10 millioner børn under fem år i udviklingslandene og antallet af sultende mennesker har for nylig rundet en milliard.

Med klimaændringerne går vi fra ondt til værre.

Fremtidsudsigterne for verdens fattigste er mildest talt dystre: De lande og de mennesker, som har svinet mindst, kommer til at lide mest, når klimaændringerne får naturen til at gå amok. Ørkener vil sprede sig i Afrika og lavtliggende lande i Asien vil bogstaveligt talt drukne, når vandstanden i havene stiger.

Klima-ødelæggelser koster dyrt. Tag Vietnam som eksempel. Landet er på mange måder en succeshistorie. For få år siden et af verdens fattigste lande. I dag godt på vej til at træde ind i gruppen af mellemindkomstlande. Udviklingsarbejdet i Vietnam har løftet hundredtusindvis – hvis ikke millioner – ud af fattigdom.

Hvis vandstanden i havet omkring Vietnam stiger med 1 meter, viser beregninger fra Verdensbanken og den asiatiske udviklingsbank, at op mod 10 procent af Vietnams bruttonationalprodukt vil gå tabt. Det vil være en katastrofe for landet og dets befolkning.

Danmark er en international ledestjerne i udviklingsarbejde. I årtier har danske ingeniører bygget broer, veje, skoler, hospitaler og klinikker i alverdens udviklingslande og dermed været med til at sikre en lysere fremtid for verdens mest udsatte befolkninger.

Fremskridt som både den enkelte og hele samfund har nydt godt af.
Ikke desto mindre er det gang på gang sket, at tørke, oversvømmelse, storm og andre ødelæggende naturfænomener har sat spinkle husholdninger skakmat. Millioner af fattige mennesker har set deres livsgrundlag og overlevelse gå tabt under en brændende sol eller i rasende vandmasser.

Sikret mod vejr der går amok. Nu tyder meget imidlertid på, at fattige mennesker har fået et brugbart værktøj til at bekæmpe de værste følger af voldsomt vejr og klimaændringer. Løsningen er såkaldte klima-forsikringer.

Forsikringens præmie og erstatningssum baserer sig på lokale vejrprognoser og vejrobservationer – for eksempel over mængden af regn. Det betyder i praksis, at når forsikringen er tegnet, behøver bonden ikke længere at bekymre sig om risikoen for tørke eller overvsømmelse. Hvis vejret går amok og ødelægger høsten, vil forsikringsselskabet udbetale erstatning, så landmanden får dækket sine tab. Og dermed er sikret ikke alene overlevelse, men også et tilstrækkeligt overskud til at købe ny såsæd.

Police lig med penge. En særdeles positiv sidegevinst ved klima-forsikringer er, at erfaringer fra en række pilotprojekter viser, at fattige – som har tegnet en klima-forsikringer – har betydeligt lettere adgang til kredit i banken. En kredit som for eksempel kan bruges til at indkøbe bedre såsæd og kunstgødning.

Omvendt viser erfaringer fra lande og områder uden klima-forsikringer, at det er højst usandsynligt, at en bank vil låne penge til bønder i områder, hvor der der er høj risiko for, at en tørke eller oversvømmelse vil ødelægge en kommende høst.

Indtil videre er erfaringerne med klima-forsikringer gode. Største udfordring i øjeblikket er såmænd den manglende udbredelse. Det var hovedkonklusionerne i rapporten 'Index Insurance and Climate Risk: Prospects for development and disaster management', som blev offentliggjort for få dage siden i Genève.

Bag rapporten står blandt andre FNs udviklingsprogram (UNDP). Rapporten baserer sig på en række studier fra blandt andet Brasilien, Caribien, Etiopien, Indien og Malawi, hvor klima-forsikringer allerede i dag er velkendte.

De rigeste har sikret sig. Rapporten fortæller, at i dag er kun tre procent af verdens rigeste mennesker forsikret. Verdens fattigste, derimod, er hægtet fuldstændigt af, selv om de fattige er de mest udsatte blandt alle og har det største behov for den beskyttelse, en forsikring giver.

Den rigtig gode nyhed er, at klima-forsikringer har vist sig at være anvendelig selv for mennesker, der lever for blot to dollars om dagen.
I Indien er op mod to millioner bønder allerede forsikret, men for virkelig at få positiv effekt på det globale udviklingsarbejde, skal mange flere være forsikret. Rapporten peger på, at ny teknologi, investeringer fra den private sektor og international deling af risiko er vejen frem for udbredelsen af klima-forsikringer.

Og netop den manglende udbredelse er i øjeblikket klima-forsikringernes akilleshæl. Alt for store områder i udviklingslandene har så få og så utilstrækkelige vejrstationer, at det er umuligt for forsikringsselskaber at tilbyde dækning.

Danmark kan gå foran. Der er blot fem måneder til klimatopmødet i København. Til den tid skal alverdens ledere løse en gordisk knude, så vi kan bremse ødelæggelsen af klimaet. Selv hvis det lykkes at få en meget ambitiøs aftale på plads, vil det imidlertid vare årtier, før vi kan mærke de positive resultater.

Forhåbentlig vil alverdens ledere også tage det ansvar på sig at række en hjælpende hånd til de fattige mennesker, som allerede lider under klimaændringerne. De mennesker bøder for et problem, vi i den rige del af verden har skabt.

Klima-forsikringer kunne være et godt sted at begynde. Gad vide om ikke danske ingeniører ville have noget yderst interessant at byde på i forhold til de teknologiske og praktiske udfordringer, som klima-forsikringer står overfor?

Jeg tror det!
.......................................
Rapportens hjemmeside finder du her

Rapporten ”Index Insurance and Climate Risk: Prospects for development and disaster management” blev offentliggjort på Global Humanitarian Forum i Genève 24. Juni 2009. Rapporten er et resultat af et samarbejde mellem International Research Institute for Climate and Society, United Nations Development Programme (UNDP), the International Fund for Agricultural Development, Oxfam America, Swiss Re, the US National Oceanic and Atmospheric Administration og World Food Programme.

Fakta om klima-forsikringer
- Klima-forsikring – eller Weather Index Insurance som er den internationale betegnelse – oprettes typisk for at dække tab som følge af tørke, oversvømmelse eller storm
- Forsikringen bygger på data fra vejrstationer samt satellitfotos
- Pilotprojekter har været succesfulde i lande som Etiopien, Indien, Brasilien, Malawi og Mexico
- Klima-forsikringer sikrer både mod tab og giver lettere adgang til kreditter til køb af forbedret såsæd og kunstgødning
- Største udfordring for klima-forsikringer er p.t. den ringe udbredelse – blandt andet på grund af mangelfulde vejrdata.

Fakta om UNDP
- UNDP arbejder i 166 lande verden over og har et samlet budget på 4,72 mia. dollars (ca. 25 mia. kroner)
- Øverste chef er Helen Clark (tidl. premierminister i New Zealand)
- UNDPs hovedopgave er at styrke demokrati samt bæredygtige og legitime institutioner, som kan forbedre menneskers liv i udviklingslande
- Danmark er 7. største donor til UNDP