/elektronik

AMD-processor: 7 GHz ved minus 270 grader

Chipproducenten AMD håndplukker 100 særlige processorer, som bliver foræret til overclocking-entusiaster, der vil køle dem med flydende kvælstof eller sågar helium.

Af Mads Ølholm, fredag 03. jul 2009 kl. 10:21

AMD Phenom II X4 42 Black Edition TWKR-processor er en ganske særlig håndlukket CPU, der kun findes i 100 eksemplarer. For at få det bedste ud af processoren, som AMD forærer væk til overclockere, skal den køles med enten flydende helium eller kvælstof.

AMD tester hver eneste processor, når den er produceret, for at finde ud af, hvor hurtigt den kan køre fejlfrit. Ganske få processorer kan køre meget hurtigere end de almindelig specifikationer kræver – og det er disse processorer, der foræres væk.

Mens de fleste nok vil anvende kvælstof, der kan køle processoren ned til -190 grader, er det muligt at køle processoren ned til -270 grader med flydende helium, hvilket giver mulighed for at nå clockfrekvenser på 7 GHz, rapporterer flere hjemmesider, der beskæftiger sig med overclockning af processorer.

Hører man ikke til de heldige, der har fået en processor foræret af AMD, findes der dog en kommercielt tilgængelig processor, der kan overclockes til 4 GHz med almindelig luftkøling. Det er AMD Phenom II X4 955 Black Edition, der koster omkring 520 kroner I USA, når den er på tilbud. Den pris inkluderer endda en køler.



03. jul 2009 kl 13:56

Johan-Albert Boye

Sproghjælp

Computerens oversættelsesprogram kan ikke hjælpe mig. Så jeg spørger her en venlig sjæl der ved hvad det drejer sig om. Hvad er en overclocker-entusiast?
Clocfrekvens? osv. Det er jo aldrig tidsspilde at lære nye ord og begreber og selv om jeg er ved at være en ældre herre, vil jeg gerne følge med.


03. jul 2009 kl 14:38

Michael Eilersen

Re: Sproghjælp

Endnu mere imponerende er det

Citat:

AMD Phenom II X4 42 Black Edition TWKR-processor er en ganske særlig håndlukket CPU, der kun findes i 100 eksemplarer.

Gad vide hvordan man håndlukker sådan en tigest
:-)


03. jul 2009 kl 14:46

Torben Poulsen

Re: Sproghjælp

Computerens oversættelsesprogram kan ikke hjælpe mig. Så jeg spørger her en venlig sjæl der ved hvad det drejer sig om. Hvad er en overclocker-entusiast?
Clocfrekvens? osv. Det er jo aldrig tidsspilde at lære nye ord og begreber og selv om jeg er ved at være en ældre herre, vil jeg gerne følge med.

Hej Johan-Albert Boye.
En "overclock-entusiast" er en person som går op i at presse f.eks. sin CPU til det yderste.
Hvis du tager en AMD Pehnom II X4 955 CPU så er den nomeret til at køre 3.5GHZ, men det kan sagtens være at denne CPU kan køre stabilt ved 4GHZ.
Der er forskel på hvor højt du kan få de enkelte CPU'er op.
En X4 955 kan være bedre end en anden X4 955.

Mvh :)


03. jul 2009 kl 15:13

Per Olsen

Re: Re: Sproghjælp

Det er faktisk en sjov måde at få lidt mere ud af sin PC på. Med lidt held kan dit MotherBoard understøtte dette - så du kan ændre på clock frekvensen. Det betyder at din CPU kører en anelse hurtigere, men også at den hurtigt bliver varmere. Overclockeren vil så forsøge at køle CPUen via mere eller mindre drastiske midler - fra en blæser, over vandkøling og over tør-is eller det der er værre. Ud over at man kan ændre på MHZ kan man også give CPUen lidt mere strøm og fifle med andre detailjer.

Dette er jo mest aktuelt hvis man spiller de nyeste spil, og i den forbindelse kan man da også laver OC på sin GPU (grafikkortet), hvilket ofte giver mere for spilleren.

Som beskrevet er en CPU/GPU designet til en min MHZ, men ofte kan den køre 10% hurtigere og nogen gange hurtigere.
Vh Per


03. jul 2009 kl 16:13

Rasmus Elmelund Nielsen

Re: Re: Re: Sproghjælp

Min første rigtige PC var en hjemmesamlet med en Celeron 300MHz CPU, købt fordi der gik rygter om at den kunne overclockes ret voldsomt. Og den kørte ganske rigtigt også stabilt på 450MHz i mange år..
Det eneste det krævede var et bundkort hvor BIOS ikke var låst i multiplieren, samt 15min "trial and error", for at finde grænsen for stabil kørsel

R


03. jul 2009 kl 21:03

Michael Hartvig

...

Det skal måske lige tilføjes, at selvom mange for tiden for det til at lyde som en risikofri måde at forsøge at clocke lidt yderligere. Så skal man altså stadig passe på, for systemerne har altså grænser.
Det er blevet noget sværere at slå en cpu ihjel, og især Intels throttling teknik gør det næste umuligt at ødelægge selve cpu'en... Men det samme gælder altså sjældent selv bundkortet, chipset og selve spændings regulatoren der sidder på det!

Så inden man trykker speederen i bund og skyder en masse nitro ind i motoren, så vær lige lidt varsom med den slags...

Et ustabilt system kan også nemt currupte dataene på ens harddisk!


05. jul 2009 kl 03:22

Ole Dahl

min pc. lidt off topic. overclocking et lidt underligt fænomen


alle mine maskiner har med tiden fået opgraderet deres ting ikke oplevet en eneste maskine der var leveret med andet end minimum ydende enheder.

min nuværende maskine føltes fin de første ca 6 måneder ,men da et nyt spil ikke kørte optimalt, var det tid til opgradering,udskiftede de 512 mbram med 2gb samt noget der kørte sammen, senere 2 sata istedet for 1 ide hd . og da syntes den kunne klare endnu en forbedring, fik den udskiftet sin2,2 ghz cpu med en 3 ghz der desuden var dual core. det krævede størrer kabinet.dan den fik gaskøler på cpu og northbridge, og da havde stumperne fik den selvom det ikke var nødvendigt ventilator på de 2 gaskølere med kontrolpanel til delvis styring af omdrejningerne ( skule de få for lav køling træder automatikken til).

også udskifter psuen (strømforsyningen) med en kraftigere og mere og lydsvag en

da atter et spil lokkede, fik den et kraftigere grafikkort (også med gaskøler)

ved hver opgradering har det været som få en ny pc.

af udseende er det en "kedelig" sort kasse uden lamper eller lir. vigtigst for mig er ydelsen, og at den ikke støjer, derfor er alle ventilatore og drev også med støjdæmpende ophæng.

nyder den pc. hvor bundkortet og cpu forøvrigt var en foræring da min kammerat købte nyt efter hans bundkort var brændt af, har haft fat i loddekolben et par gange og skiftet 27 kondensatore ud. de sidste 10 endda til nogle der kører med højere spænding, da de er mere stabile, var lidt af en opgave få dem sat i et mønster så de kunne sidde pænt da de 6 af dem stod på rad og række og de nye var 3 mm tykkere.

og frister engang et nyt spil er der stadig plads til lidt størrer cpu mere ram kraftigere grafikkort. og hurtigere drev ,

så nul overclocking, kan dermed undgå spilde tid med en ekstra fejl faktor, vigtigste er maskinen er stabil.

men er da flinkt af AMD og en god reklame sådan forære 100 cpuere væk.


05. jul 2009 kl 12:49

Johan-Albert Boye

Re: min pc. lidt off topic. overclocking et lidt underligt fænomen

Ok gutter. Jeg har forstået så meget, at jeg ikke kunne drømme om, at rode mig ind i al denne teknik. Den indbyggede 7-kabale på min ACER Aspire 7110 er nok for mig. Men jeg har forstået, at det hele drejer sig om køleproblemer. Men jeg får en ide om, at for overclockning-entusiasterne ville det vel være en god investering at købe/leje en frysekontainer fra A.P.Møller og indrette denne til computerrum? : )


06. jul 2009 kl 08:46

Uffe Kousgaard

Re: Re: min pc. lidt off topic. overclocking et lidt underligt fænomen

Men jeg får en ide om, at for overclockning-entusiasterne ville det vel være en god investering at købe/leje en frysekontainer fra A.P.Møller og indrette denne til computerrum? : )

Mon ikke en alm. kummefryser er rigeligt til en pc?


06. jul 2009 kl 12:26

avatar

John Alex Hvidlykke

Re: Re: Re: min pc. lidt off topic. overclocking et lidt underligt fænomen

Ikke nogen dårlig ide, selv om jeg tvivler på, at de ydmyge minus 18 grader gør den stor forskel i maksimal hastighed. Men pc'en bliver da i hvert fald stille, når låget er lukket ;-)

I øvrigt har overclocekere i noget nordligere omgivelser brugt teknikken i årevis: Sæt pc'en udenfor huset i polarnatten.

Der har også været rygter om et Google-datacenter på Grønland, hvor der er adgang til god og billig naturlig køling:
http://blogs.computerworld.com...nter


12. jul 2009 kl 22:14

Simon Jakobsen

Re: Re: Re: Re: min pc. lidt off topic. overclocking et lidt underligt fænomen

Det er nok lidt dumt at bruge et fryserum, da der så ville komme kondensvand på ;)

Overclocking er ikke så svært, det sværeste er at få ordentlig køling. Men man kan sagtens få udmærkede billige vandkølingssystemer.
Jeg har været med til at overclocke en gammel Core 2 Quad 50% med vand. Fra 2.4 Ghz til 3.6 Ghz. Så mon ikke minus 18 grader kan gøre en rimelig stor forskel (;


24. sep 2009 kl 14:01

Jesper Poulsen

Re: Re: Re: Re: Re: min pc. lidt off topic. overclocking et lidt underligt fænomen

Der kommer ikke kondensvand af tør luft. Og kondensvand er meget rent, så risikoen for skader på elektronikken er meget lav, hvis man holder et nogenlunde rent miljø.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.