Elektrisk lim skal gøre solceller fra printere til virkelighed
Nanokrystaller omsluttet af organiske molekyler giver printede solceller gode elektriske egenskaber. Opdagelsen skal nu bruges af firmaet Evident Technologies.
En prøve af nanokrystaller bliver vist frem af foskerne, der vil bruge dem til at forbedre de elektrisk ledende egenskaber i printede solceller. (Foto: University of Chicago).
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
En slags elektrisk lim retter op på de dårlige elektriske egenskaber, der blokerer for et gennembrud med inkjet-printede solceller.
Forskere ved University of Chicago samt Lawrence Berkley-laboratoriet beskriver i en artikel i det videnskabelig tidsskrift Science, hvordan de har løst problemet ved at omgive de uorganiske dele af nanokrystaller med organiske molekyler, der forbedrer de elektriske egenskaber.
Normalt fremstilles solceller af traditionelle halvledere som silicium, der har de ønskede elektriske egenskaber.
Imidlertid er det dyrt at fremstille solceller med store overflader, og derfor har forskerne vendt sig mod alternativet, hvor solceller bliver skabt af nanokrystaller, der blot er få hundrede atomer i størrelse.
Krystallerne kan blandes i en vandig opløsning og sprøjtes ud gennem små dyser ved at anvende almindelig inkjet-teknologi.
Universitetet har allerede givet firmaet Evident Technologies licens til at fremstille termoelektrisk produkter baseret på teknologien.






