Dansk forskning: Masser af artikler, men ingen garanti for kvaliteten
De danske universiteter får i fremtiden penge for, hvor meget forskerne publicerer i internationale tidsskrifter. Det kan føre til, at flere forskere kynisk vil fokusere på kvantitet frem for kvalitet, lyder advarslen.
Den nyskabende forskning risikerer at blive nedprioritetet med den nye universitetsaftale, advarer fagfolk [Foto: arkiv].
Sådan fordeles basismidlerne
Universiteternes uddannelsesbevillinger: 45 %
Universiteternes forskningsvirksomhed målt ved publicering: 25 %
Eksterne midler: 20 %
Universiteternes antal af færdiguddannede ph.d'ere: 10 %
Læs også
Læs mere om
Masser af citationer og publikationer, men meget lidt substans i dansk forskning.
Det kan blive konsekvensen af den nye aftale om universiteternes basismidler, som regeringen indgik i tirsdags sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
Fra 2012 bliver en fjerdedel af universiteternes globaliseringsmidler delt til de universiteter, hvis forskere har været bedst til at få deres forskning publiceret.
Peter Sandøe, professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og medlem af Københavns Universitets udvalg for god videnskabelig praksis, forudser, at det nye system vil få rigtigt mange forskere til at gå efter de lavthængende frugter:
»Svagheden ved systemet, som har kørt i Storbritannien i mange år, er, at det tenderer til at skabe konformisme og manglende risikovillighed i forskningen. Samtidig vil man forsøge at sprede sine resultater på så mange publikationer som muligt,« siger han.
»Så der bliver skabt en masse artikler, men det er ikke sikkert, at det er særligt nyskabende, hvad der står i dem.«
Også formanden for IDA’s Uddannelses- og Forskningsudvalg, Esben Søltoft, peger på, at den nye universitetsaftale kan blive et smuthul for opportunistiske kynikere:
»Man skal i hvert fald være klar over, at den måde, man vælger at måle folk på, også er den måde, folk vil agere efter,« siger han lidt kryptisk og uddyber:
»At visse kynikere vil misbruge systemet er selvfølgelig en fare, vi må overvåge, men intet system er ufejlbarligt.«
Marianne Jelved skeptisk
Den nye aftale og dens nye fordelingsnøgle er kommet i hus, efter at universiteterne selv kom med et udspil til de danske politikere.
Marianne Jelved, uddannelses- og forskningsordfører for De Radikale, har tidligere udtrykt stor skepsis over for det bibliometriske princip, som systemet med at tælle publicerede artikler kaldes. Men hun erkender, at universiteternes fælles fodslag har gjort det sværere at være lyseslukker:
»Universiteterne meldte jo ud med en fælles model, og så er det lidt svært at stå på sidelinjen og være imod. Så min skepsis er lidt mindre nu,« siger hun.
Kan det her system ikke føre til en skævvridning, hvor det handler om at få publiceret så meget som muligt?
»Fuldstændig korrekt.«
Den tidligere minister hæfter sig først og fremmest ved, at den nye aftale indebærer, at universiteterne i fremtiden ikke bliver lige så afhængige af forskningspenge fra erhvervslivet. Indtil nu har disse eksterne midler udgjort hele 40 procent af det totale beløb. Men fra 2012, hvor den nye fordelingsmodel vil være endeligt indfaset, vil de eksterne midler kun veje 20 procent.
Universiteterne: Vi skal nok være opmærksomme
Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og talsmand for de danske universiteter, lægger vægt på, at den nye aftale gør universiteterne mindre afhængige af erhvervslivets penge, og at universiteterne netop har efterspurgt at blive målt på graden af publicering.
Men han indrømmer, at der er en risiko for, at nogle forskere vil fokusere mere på kvantitet end kvalitet:
»Vi kan måske på et tidspunkt blive nødt til at tage hensyn til det i modellen ved at skrue på nogle knapper. Men vi har lovet at holde øje med hinanden,« siger Jens Oddershede.
Såvel Peter Sandøe som Esben Søltoft fastslår, at de som udgangspunkt er positivt indstillede overfor den nye model og den øgede fokus på publikationer i tidsskrifter og bøger.
»Der er også gode sider ved systemet, for der er ingen tvivl om, at dansk forskning skal være international. Så systemet kan betyde, at vi hurtigere får de forskellige universitetsmiljøer op i international højde,« siger Peter Sandøe med henvisning til, at de danske forskere nu bliver tvunget til at formidle deres forskning på engelsk og målrette det de større, internationale tidsskrifter.
