/elektronik

Dansk software sparer lyd op under festival-koncerter

Lydmændene på Roskilde Festival kan med avanceret software konstant overvåge, hvor højt lydtryk de udsætter publikum for. De kan endda spare lyd op, så de kan fyre den af under de største hits uden at overskride støjgrænserne.

Klik for at se billedet i stort

Systemet ses her brugt på Arena scenen på Roskilde Festivalen. (Foto: SGAudio)

Af Anne Lykke, torsdag 02. jul 2009 kl. 12:14

Et system, som det danske firma SGAudio har udviklet i samarbejde med Roskilde Festivalen, gør livet lettere for alverdens lydmænd.

Programmet blev allerede udviklet i 2004 af Jacob Navne, ejer af SGAudio, og de efterfølgende år opdaterede han programmet løbende.

I 2005 fandtes systemet, 10Eazy, kun på Arena og Orange Scene op Roskilde, men i 2007 fik alle scenerne på Roskilde Festivalen det, fordi der samme år blev indført et maksimalt gennemsnitligt lydniveau på alle scenerne.

Samtidig er systemet solgt til lydmænd, der turnerer med både udenlandske og danske kunstnere, mellem dem Prodigy, L.O.C. og Volbeat. 80 procent af salget går til udlandet, hvor det mange steder er lovpligtigt at dokumentere, hvor højt der er spillet til en koncert.

På Orange- og Arena-scenerne har Roskilde Festival på eget initiativ indført en grænse på 103 dBA ved mikserpulten og på de øvrige scener er den 102 dBA, målt over en 15-minutters-periode.

dBA betegner det lydspektrum, som det menneskelige øre er følsomt over for. Følsomheden er relativt lav i de dybe og de meget høje toner, mens det menneskelige øre er meget følsomt over for mellemtoner. Mange høje mellemtoner vil således få dBA-værdien til at stige hurtigt.

Lydmændene kan spare sig til at skrue op
Systemet fortæller lydteknikerne, om de har sammenlagt har lidt lyd til gode, eller har brugt for meget, fordi der har været skruet for højt op i løbet af de seneste 15 minutter.

»Man må gerne fordele belastningen over tid. Det gør det muligt at afvikle koncerter på musikkens præmisser og ikke dB-målerens,« siger Jacob Navne.

Roskilde Festivalens scenetekniske koordinator, Paul Jensen, er ovenud tilfreds med systemet.

»Jeg kan se, hvordan de gode lydfolk håndterer systemet og hurtigt fanger, at de kan gemme noget lyd til senere,« siger han.

Hvis teknikeren spiller under grænsen, har han grønne felter på skærmen. Skruer han lidt op, får han færre grønne felter. Bliver han ved, kommer der røde felter, og så skal han skrue ned.

Grunden til, at man måler over en 15 minutters periode, er, at cirka tre sanges varighed giver et godt overblik over, hvor man ligger i lydniveau.

Det er ret kompliceret at måle lydpåvirkningen over 15 minutter, idet lyd er logaritmisk. Derfor er 102 dBA i fem minutter og 104 dBA i fem minutter ikke nødvendigvis 103 dBA i gennemsnit.

For eksempel skal hiphop gerne spilles højt, og under de vilde numre kan lydmanden skrue for eksempel 1 dBA op. Så må han til gengæld skrue lidt ned på et andet tidspunkt.

»Det vælger man så tit at gøre under de stille sange,« siger Jacob Navne.



02. jul 2009 kl 14:54

Claus Nielsen

dBA

Glimrende princip, og jeg er meget glad for at der kommer mere styr på, hvor højt der egenlig spilles under sådan en koncert.

Jeg er bare ked af at det altid er dBA der bruges når der tales støj, lydgener og høretab.
Hvis lydniveauet under koncerten er omkring 100 dBA, er A-vægtningen slet ikke representativ for, hvor følsom hørelsen er for de forskellige frekvenser.
Øret er meget mere følsomt for både bas og diskant ved denne lydstyrke end hvad A-vægtningen giver udtryk for.

At lydmanden som konsekvens får lov til at skrue lidt ekstra op for bassen er måske ikke så slemt, men kraftig diskant giver høreskader.

mvh.
Claus

dBC


03. jul 2009 kl 12:46

Nikolai Beier

Frekvenskurver

Hvor finder man så kurverne for maks. lydstyrke som funktion af frekvensen?


03. jul 2009 kl 20:13

Claus Nielsen

Re: Frekvenskurver

De er svære at finde.

Du kan faktisk ikke engang finde nogen entydige tal for maks lydstyrke A-vægtet som funktion af tiden - men der er guidelines man har besluttet.

Et rimeligt ville dog være at måle lydtryk i phon, hvor frekvensafhængigheden er regnet ind.
Kurver for dette kan findes her:
http://hyperphysics.phy-astr.g...html

Et anden forslag kunne være at bruge C-vægtning, som passer bedre med ørets følsomhed for kraftig lyd.

Baggrunden for at A-vægtning anvendes er en historisk. Det er en relativ nem vægtning at bruge på et måleinstrument og den stod før C-vægtning på de fleste instrumenter.

Det store problem med alle disse målemetoder er at der ikke er så mange kontrollerede forsøg til rådighed (udsæt en person for et kendt lydniveau i x timer og mål det permanente høretab).
Dels fordi der ikke er ret mange villige forsøgspersoner og dels fordi det er svært at holde forsøgspersonerne fri for alle andre lydpåvirkninger længe nok ti lat man kan måle langtidsvirkningen.

De fleste data er derfor baseret på efterrationaliseringer i forhold til mere eller mindre kendte lydniveauer i fabrikker og lignende, hvor folk med beviselligt høretab har arbejdet eller på vurderinger af hvor længe og højt en person har lyttet til høretelefoner.

Igen bruger man her A-vægtning på grund af konvention, så det er i forhold til det grænserne bliver sat.

Jeg kan ikke udelukke at der har været lavet forsøg med dyr, men det er svært at få en rotte til at fortælle om den har tinnitus.

Men generelt ville jeg ønske folk ville droppe A-vægtning ti lalt andet end meget lave lyde og så bruge C-vægtning til koncerter mm eller endnu bedre phon, når moderne måleinstrumenter nu har fået regnekraften til at måle det præcist, hurtigt og billigt.

mvh.
Claus


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.