Koncentrationen af sundhedsskadelige svovlgasser i den befærdede sejlrende mellem Sjælland og Sydsverige er højere end hidtil antaget.

Et forskerhold fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, har for første gang undersøgt, præcist hvor meget svovlgas (SOx), der hænger i luften i et fem kilometer bredt bælte op gennem Øresund.

Undersøgelsen viser, at der hvert år bliver udledt mere end et halvt ton svovloxider pr. km2 i sejlrenden. Det er første gang, at skibsforureningen i et så snævert afgrænset areal bliver undersøgt.

Men hidtil har internationale - og mindre præcise - undersøgelser antaget, at langt den største svovlforurening forekom i Storebælt, mens Øresund modtog en mindre påvirkning fra skibstrafikken.

Disse undersøgelser er foretaget af den internationale organisation EMEP (European Monitor and Evaluation Programme), og de har undervurderet, hvor stor en del af skibstrafikken, som sejler via Øresund - frem for Storebælt - for at komme fra Østersøen til Nordsøen.

»Vi har nu et væsentligt mere præcist grundlag end tidligere for at beregne luftforureningen fra skibene, og det kommer os til gode i arbejdet med at vurdere bidraget til forureningen i København,« siger seniorforsker Jesper Christensen fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Jesper Christensen understreger dog, at det endnu er for tidligt at vurdere, præcist hvad den massive svovlforurening i sejlrenden i Øresund betyder for forureningen over land på Sjælland og i Sydsverige, da DMU-forskerne endnu mangler at færdiggøre arbejdet med at indarbejde de nye emissionsoplysninger i deres såkaldte spredningsmodeller.

Han peger samtidig på, at forskerne endnu mangler at inddrage andre faktorer end trafikmængden for at få et korrekt billede af partikelkoncentrationerne i luften.

Indtil videre har forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser færdiggjort et Danmarkskort over luftforureningen fra skibsfarten, hvor det tydeligt ses, hvor koncentreret svovlforureningen reelt er i de store, trafikerede sejlrender omkring Danmark.

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen og indgår i det partnerskab for renere skibsfart, som Miljøstyrelsen indgik med Danmarks Rederiforening i november sidste år. Det står dog klart, at selv om skibene i Øresund i flere år højst har måttet have et svovlindhold på 1,5 procent mod normalt 4,5 procent i brændstoffet, er forureningen med svovloxider fra skibsfarten fortsat betragtelig.

»Svovlforureningen fra skibene omkring Danmark er dog fortsat væsentligt større end den samlede svovl-forurening fra alle forureningskilder på den danske landjord,« siger seniorforsker Morten Winther. Han peger dog på, at IMO fra 1. marts 2010 nedsætter grænsen for det maksimale svovlindhold i fuelolien til 1 procent, og fra 1. januar 2015 til 0,1 procent.


Fakta: Miljøforskere holder styr på skibene

- En forskergruppe fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet er i ved at kortlægge skibsfartens bidrag til luftforureningen i Danmark. Udgangspunktet er data fra det såkaldte AIS-system. Siden 2006 har alle skibe over 300 ton være udstyret med AIS-transponder, som sender signaler om skibstype, sejlrute, ejer m.m. til modtagere ved kysterne. På baggrund af disse data bestemmer forskerne hvert enkelt skibs motor- og fueltype, samt hoved- og hjælpemotorstørrelse.

- Skibenes sejlhastighed findes vha. tidsintervallet mellem hvert AIS-signal, og skibets motorbelastning beregnes på grundlag af skibstype, motorstørrelse og hastighed. Skibets emission beregnes herefter ved at koble motorstørrelse, belastning og tidsinterval. Hermed er det blevet muligt for forskerne langt mere detaljeret end tidligere - og med større præcision - at fastslå hvert enkelt skibs emissioner på den del af sejlruten, som ligger i umiddelbar nærhed af den danske kystlinje.