Fremtidens førerløse robotter opererer i sværme
USA's militær er i fuld gang med at udvikle sværme af ubemandede fartøjer, der tænker, agerer og opererer uden menneskelig indblanden. Men det er en stor teknisk udfordring.
Et konkret eksempel på en sværmeteknologi er den amerikanske flådes Distributed Surveillance Sensor Network, DSSN. Her udvikler flåden sammen med MIT og it-virksomheden Agusta Systems et overvågningssystem af små, autonome undervandsrobotter, Autonomous Underwater Vehicles, AUV. MIT leverer AUV’erne, der oprindeligt er udviklet til oceanografiske undersøgelser. (Grafik: Martin Kirchgässner)
Læs også
-
Selvstændige - etiske - kamprobotter er på vej til slagmarken
-
Forsvaret køber ultra-billige spionfly efter Tårnfalken-skandalen
Læs mere om
Dokumentation
Førende amerikanske universiteter som Yale og MIT arbejder tæt sammen med USA's militær om at udvikle fremtidens autonome robotsystemer. Målet er at skabe selvstyrende sværme af fly, køretøjer eller både, der opererer på militære missioner helt uden kontakt med mennesker.
»Ideen er at få sværmene til at udføre komplicerede opgaver og missioner, uden at der er noget centralt styrende, der fortæller den, hvad den skal gøre,« siger Anders la Cour-Harbo, der er lektor ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet.
Eksempelvis kan man forestille sig et netværk af sensorer og ubemandede robotter, hvor en sensor opfanger et signal, som en UAV (unmanned aerial vehicle) reagerer på for at tage billeder.
Et ubemandet køretøj kører til destinationen baseret på data fra billederne, mens de øvrige UAV'er i luften reorganiserer sig for at erstatte den UAV, der forlod sin postion. Alt dette sker uden menneskelig indblanden.
»Den enkelte robot skal kunne tage fornuftige beslutninger, selv om den ikke ved, hvad alle de andre i sværmen laver, men måske kun ved, hvad de nærmeste naboer i flokken foretager sig. Når alle gør det, får man en form for sværmeadfærd, og det er dét, man prøver at overføre til autonome robotter,« forklarer Anders la Cour-Harbo.
Inspirationen til at udvikle sværmeadfærd hos robotter kommer fra naturens store dyreflokke og insektsværme, og visionen er at skabe en fælles intelligens, ved at hver enkelt robot har sine egne regler i flokken - på samme måde som eksempelvis fiskestimer og fugleflokke, der bevæger sig i spektakulære mønstre, som om nogen stod og dirigerede dem.
Men selv om det måske kan lyde enkelt, er det en ekstremt kompliceret opgave. Den helt store udfordring for forskerne er at finde ud af, hvilke informationer den enkelte robot skal have, hvad den skal kunne, hvor mange andre robotter den skal snakke med, og hvordan den skal opføre sig i forhold til de andre og i forhold til hvilke regler.
»Det er absolut ingen triviel opgave,« konstaterer Anders la Cour-Harbo.
Førende internationale adfærdsbiologer og eksperter i kunstig intelligens, robotteknologi og kontrolteori fra Yale, Berkeley og MIT er for tiden samlet i et projekt kaldet Swarm.
Deres opgave er at udvikle et koncept for sværmeteori, algoritmer for koordination af flere fartøjer samt helt nye testplatforme.
Projektet, der er sponsoreret af det amerikanske militær, ledes af professor Vijay Kumar fra forskningscentret The General Robotics, Automation, Sensing and Perception (GRASP) ved University of Pennsylvania.
»Det er lykkedes at få luftbårne og landbaserede robotter til at arbejde sammen om at løse opgaver, så vi er et godt stykke vej og er kommet over nogle af de første krævende forhindringer,« fortæller Vijay Kumar.
Alligevel vil der gå flere år, før vi ser store sværme arbejde på egen hånd, mener Anders la Cour-Harbo:
»I dag kan autonome robotter i små grupper udføre simple opgaver som at flytte en kasse, så der er lang vej, før vi ser robotsværme udføre komplicerede opgaver. Men det kommer - det er der ingen tvivl om.«
Video: To helikopterdroner på fælles mission
I dette klip er to autonome helikopter-droner sat på opgaven at lede efter og inspicere objekter på gulvet - her fjernstyrede biler. Dronerne (Dragonflyer V Ti Pro) fjernstyres af en computer og har hver sit ansvarszone. Det kan man se, når bilen kører fra den ene zone fra den anden, og den ene drone overlader overvågningen til den anden.





