Professor: Hvorfor stiller vandværkerne ikke en daglig prøve i køleskabet?
Drikkevand kan hurtigt udpeges som synderen ved lokale epidemier, hvis blot værkerne sætter en daglig prøve i køleskabet. »Det er så banalt, at det er hovedrystende, at ingen gør det,« siger DTU-professor.
Tema
Læs også
-
Seruminstitut skærer igennem: Vandet er årsag til 100 syge i Tune
-
Myndigheder tyer til spørgeskema for at finde smittekilde i Tune
Dokumentation
Selv om omkring 100 borgere i byen Tune ved Roskilde er blevet syge – nogle så alvorligt, at de endte på hospitalet – så har det taget 12 dage bare at sandsynliggøre, at det er drikkevandet, der er årsagen.
Man kan ikke entydigt fastslå det, for da lægerne blev opmærksomme på epidemien, kunne vandværket ikke finde forurening i vandet. Hvis den har været der, er den for længst skyllet ud igen.
Opklarer kun hver tredje forureningssag
Forløbet er typisk, viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. I de 122 sager, som embedslægerne blev involveret i fra midten af 2006 til midten af 2007, fandt man kun årsagen til forureningen i 46 tilfælde – altså en opklaringsprocent på 37.
Det betyder, at borgere bliver nødt til at koge vandet og fødevarevirksomheder må holde lukket og evt. tilbageholde deres produkter, selv om ingen ved, om forureningen kommer fra vandet.
Men vandværkerne kunne meget nemt undgå postyret og spare borgerne besværet og samfundet penge, fastslår professor Erik Arvin fra DTU Miljø.
»Hvis vandværkerne hver dag tog en vandprøve og stillede den i et køleskab, så kunne man, hvis der opstod en mistanke om, at vandet kunne være forurenet, lynhurtigt finde prøverne frem og fastslå kilden. Det er meget billigere end at lave spørgeskemaundersøgelser og alle mulige analyser. Det er så banalt, at det er hovedrystende, at ingen gør det.«
Ifølge Erik Arvin kunne vandværkerne nøjes med at opbevare prøver fra den seneste måneds tid, fordi sygdomme opstået som følge af vandforureninger typisk har en inkubationstid omkring en uge.
»Vi har foreslået det til Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva), men der er ikke nogen, der gør det.«
Vandværker: Det er for dyrt
Men det er ikke så ligetil at følge rådet, mener formanden for Danvas tekniske råd, Lars Schrøder, der er vand- og spildevandschef i Århus Kommune.
»Jeg er ikke sikker på, at det er nok at gemme prøven i et køleskab. Jeg vil tro, at prøven skal konserveres på en eller anden måde, hvis man skal kunne tage den frem 14 dage eller måned senere og teste på den,« siger han.
Ifølge Lars Schrøder bliver det også meget dyrt at følge DTU-professorens råd.
»Hvis en prøve skal have juridisk gyldighed, skal vi have en akkrediteret prøvetager til at udtage den og køre den hjem på sit laboratorium. Hvis vi siger, at det koster omkring 500 kroner per prøve, så vil de daglige udgifter på de 3.000-4.000 vandværker i Danmark løbe op mod to millioner kroner. Og så må man spørge sig selv, om det er pengene værd. Prøverne forhindrer jo ikke forureningen, men skærer måske lidt tid af opklaringsarbejdet.«
Satser på onlinemålinger
Umiddelbart tror Lars Schrøder mere på at få onlinebakteriemålere ud på vandværkerne, men teknologien er stadig under udvikling, så kommercielle produkter er omkring 5-7 år ude i fremtiden. Derfor vil han ikke afvise, at vandværkerne vil tage Erik Arvins ide op i mellemtiden.
»Hvis vi kan finde en måde, at gøre det billigere, så kan det være, at det er en metode, man skal bruge fremover. Men udgifterne skal holdes op mod de fordele, vi kan få,« siger han.
Læs mere om drikkevand i Nyhedsmagasinet Ingeniøren fredag.
