/transport

Ud med benzin og ind med metalpulver i forbrændingsmotoren

Fremtidens brændstof kan blive metalpulver, der er højeksplosivt i nanostørrelse. Pulveret skal indsamles og gøres brændbart igen, lyder det fra græsk forsker, der får EU-støtte.

Af Anne Marie Primdal, mandag 06. jul 2009 kl. 08:24

Hvis det står til den græske forsker Athanasios Konstadopoulos, så vil fremtidens drivkraft inde bag bilens dæksel være metalpulver i nanostørrelse. Det skal han og fem andre forskningsinstitutter arbejde på i et projekt kaldet Cometnano.

Projektet, der har kørt siden maj, har fået midler af EU til at finansiere et tre år langt forløb, som skal vurdere mulighederne inden for brug af metalliske nanopartikler som brændstof i forbrændingsmotorer. Selvom projektet støttes af EU, så udtaler hovedmanden bag projektet til Welt Online:

»Det er en vanvittig idé.«

Athanasios Konstadopoulos, der er direktør for Chemical Processes Engineering Research Institute i Thessaloniki, præsenterede sin ’vanvittige’ idé på konferencen Euronanoforum i år i Prag.

»Det er en fuldstændig ny begyndelse for forbrændingsmotorer,« siger Athanasios Konstadopoulos til Welt Online.

Han fik idéen, da han så en udstilling, der viste, hvor megen energi per gram forskellige stoffer frigiver under forbrænding. Han konstaterede, at metaller som jern, aluminium og bor er mange gange billigere end benzin, diesel og brint.

Nanopulver i forbrændingen
Det har i flere år været muligt at producere metal som nanopulver i form af små korn. Derved findes metal altså i en form, der nemt vil kunne bevæge sig gennem rør og ventiler, hvilket er vigtigt i en hurtig forbrænding.

Athanasios Konstadopoulos fortæller, at han forestiller sig processen ved, at nanopartikler sprøjtes ind i motorens cylindre, hvor de bryder i brand. Når pulveret findes i nanostørrelse, har det en stor overflade, som ilten nemt kan reagere med.

Derved oxiderer partiklerne, og i udstødningssystemet føres det oxiderede metal videre til en opsamlingstank.

Senere uden for bilen vil det oxiderede metal med brug af brint blive omdannet til brandbart metalstøv igen. På den måde kan der opnås et fuldt materialekredsløb. Metallet, der skal bruges til brændstof, kan hentes fra skrottede biler.

Gavner miljøet

Systemet vil også have synlige fordele for miljøet. Hvis der vil blive brugt solvarme til genopbygning af det oxiderede metal, ville hele processen være vedvarende og fri for CO2.

Biler, der kører på metalpulver, vil ikke udsende udstødningsgas.

Cometnano skal dog ikke kun kigge på mulighederne i nanopulveret, men også de hindringer og udfordringer, der følger med.

Pulveret i nanostørrelse vil netop på grund af de små partikler være højeksplosivt. Derfor er en af udfordringer om det overhovedet vil kunne lade sig gøre at transportere og håndtere pulveret.

Athanasios Konstadopoulos blev i 2006 hædret med den europæiske Descartespris.



06. jul 2009 kl 08:40

avatar

Carsten Wagner

Bilmotor for metalpulver ?

En konventionel bilmotor vil nok aldrig køre på metalpulver. Dertil har den for mange slidtagekritiske dele. Men det kunne være spændende, om man kunne få en stirlingmotor til at køre fornuftigt på det her.


06. jul 2009 kl 08:54

Flemming Gram Christensen

Nyttevirkning

Hvad er nyttevirkningen for genopbygning (reduktion og vel også en passende nanoficering igen) af forbrændt metal.

Kan det bruges til oplagring af solenergi?


06. jul 2009 kl 08:55

Uffe Merrild

Udstødningsgas

Glimrende ide! Lad os gennemføre den, så kan vi få gjort kål på den kedelige diskussion om partikler der igennem et helt liv kan skade et menneske lidt - nej metalspåner i luften det er fandme et emne der trækker tænder ud, lad os få det problem ud i verden så vores småproblemer i dag kan blive sat i relief!

Det med at pulveret er højeksplosivt er uden betydning, det skal alligevel opbevares på en tankstation, et sted der kendes for sin absolutte fravær af farlige stoffer.


06. jul 2009 kl 09:07

Anders Jakobsen

Perspektiver

Hvis:

1) Hvis et sådant pulver kunne "indkaples" i et fludium og justeres til at have samme egenskaber som benzin, så det kunne fyldes på en normal benzin- eller dieselbil.

2) Udstødningen forholdsvist nemt kunne opsamles, f.eks. ved at koble en boks på udstødningen.

3) Pulveret ville kunne afleveres og "oplades" centralt på benzinstationerne med overskudsstrøm.

Så er det værd at gå videre med. Jeg ser ingen perspektiver i at udvikle og udbrede endnu en stempelmotor, hvis den ikke rummer meget store fordele i forhold til alternativerne, som f.eks. el-biler.


06. jul 2009 kl 09:13

avatar

Bjarne Zeb Jørgensen

Re: Udstødningsgas

...i udstødningssystemet føres det oxiderede metal videre til en opsamlingstank

Så hvis dette system er lukket hvorfra har du (Uffe Merrild) så at metal-nano-partikler slippes fri i naturen? Jeg må indrømme at jeg også var skeptisk omkring det indtil jeg læste hele artiklen og fik ovenstående med i betragtningen.
Om det så kan lade sig gøre er en helt anden sag da det er forskerens forestilling der er beskrevet - ikke hvordan det KAN lade sig gøre.


06. jul 2009 kl 09:20

Thomas Markussen

Re: Perspektiver

Jeg undrer mig over at man i stedet ikke tænker det i retning af batterier. Jeg tænker her noget i stil med Alu-Ilt batterier men med en væske der kan skiftes i stedet for at batteriet skal oplades.


06. jul 2009 kl 09:25

Anders Jakobsen

På den anden side

så kunne denne teknologi, hvis den bliver billig nok, udgøre et lager for VE. Hvis pris/effekt bliver billig nok i forhold til alternativerne (f.eks. brint), omdannelsen ikke tager alt for meget energi (gerne en del mindre end el->brint->el) og der kan skaffes stor nok sikkerhed i lagringen, så kunne det have en fremtid.

To store tanke, en med "inaktive" partikler og en med "opladede" og et anlæg i midten, der enten proppede energi i partiklerne eller hev det ud.

Desværre er "nano" = alt for dyrt i stor skala.


06. jul 2009 kl 09:52

avatar

Steen Jensen

Eksplosiver

Det hedder godtnok en eksplotions-motor, men der sker faktisk ingen eksplotion i denne !
En forbrænding passer bedre og det samme sker i en kanon, fordi ellers så ødelægges de bevægelige dele eller løbet sprænges på kanonen.
Det eneste man kan gøre er, at øge temperaturen og anvende keramiske stempler og ventiler og derved få højere ydelse.
Nano-brændstoffet minder om nano-termit og det bliver en alt for kraftig reaktion og kan sammenlignes med det nok så kendte - Nitromethan, som anvendes ved Dragsters på 1/4 mile strippen (dette fuel betegnes, som dynamit i cylindrene og kræver en special-motor uden nogen form for køling af blokken)


06. jul 2009 kl 10:00

John Kruse

Sv: På den anden side.

Som jeg har forstået det fungerer nano partiklerne som "brint bærere", en måde at gøre brint praktisk anvendelig i en forbrændingsmotor.
Til brug som VE energilager er problematikken nok den samme som altid, nemlig at tilstandsændringen (El-> brint -> El) er dyr, der vil være ligeså økonomi i at blive ved ren brint løsningen.
Når vi taler energioplagering i en form anvendelig til bildrift er vi tilbøjelige til at acceptere størretab.


06. jul 2009 kl 10:28

Uffe Merrild

Re: Re: Udstødningsgas

...i udstødningssystemet føres det oxiderede metal videre til en opsamlingstank

Så hvis dette system er lukket hvorfra har du (Uffe Merrild) så at metal-nano-partikler slippes fri i naturen? Jeg må indrømme at jeg også var skeptisk omkring det indtil jeg læste hele artiklen og fik ovenstående med i betragtningen.
Om det så kan lade sig gøre er en helt anden sag da det er forskerens forestilling der er beskrevet - ikke hvordan det KAN lade sig gøre.

Lukket system til udstødningsgas?

Jeg tror de vil filtrere det væk, og som med alle andre filtreringer får de aldrig det hele med. Den rest der ledes ud i luften skal nok blive godt til lungerne, små metalpartikler må der være mere riv i end sådan nogle fesne kulpartikler som vi tror vi ved så meget om i dag.

De fleste af de allerfineste partikler som anses for at være værst for lungerne har vi ikke filtre til at tage, og ej heller måleudstyr til at måle. Det er bl.a. et god ting for kulindustrien da der så ikke kan bevises at de udleder meget store mængder partikler fra de kæmpe kraftværker som er meget sundhedsskadelige. Omvendt for mig kan jeg jo komme med sådanne påstande uden at nogen kan modbevise mig, det er da herligt for alle.


06. jul 2009 kl 10:42

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Udstødningsgas

Jeg tror de vil filtrere det væk, og som med alle andre filtreringer får de aldrig det hele med. Den rest der ledes ud i luften skal nok blive godt til lungerne, små metalpartikler må der være mere riv i end sådan nogle fesne kulpartikler som vi tror vi ved så meget om i dag.

Det er nu metaloxid-partikler på dette tidspunkt, men det kan da være ubehageligt nok (jvf. "stenlunge").


06. jul 2009 kl 11:08

Tyge Vind

Bærere ikke energikilde


En interessant idé for energibærere og -lager.
Men det bør ikke opfattes som en (begrænset) energikilde, før man finder det færdigt brændbare materiale i naturen.

Idéens funktion må være at begrænse energilageres volumen, metaller er tungere end benzin og meget tungere end brint.

Energien er lagret i nanomateriale, som oxideres til varmeenergi med luftens ilt. Denne varme varmer og ev. tryksætter luftens kvælstof, som udnyttes i en kedel, motor eller turbine. Ilten danner et fast oxid, som lagres for oparbejdning.

Nyheden er, at energibæreren er og forbliver i fast form med relativ stor densitet.

Turbiner kan bygges for denne proces, det er vist i den tryksatte fluidiserede proces [PFBC]

Artiklen skriver:
"Han fik idéen, da han så en udstilling, der viste, hvor megen energi per gram forskellige stoffer frigiver under forbrænding."

Det ville være interessant at vide, hvor meget varmeenergi de nævnte materialer frigiver ved oxidation:
Brint.........120 MJ/kg
Benzin........43 MJ/kg
Magnesium..25 MJ/kg

Andre har jeg ikke fundet endnu.

Mvh Tyge


06. jul 2009 kl 11:10

Per L. Grunth

Re: Perspektiver

Artiklen siger "Pulveret i nannostörrelse vil netop paa grund af de smaa partikler väre höjekplosivt. Derfor er en af udfordringer, om det overhovedet vil kunne lade sig göre at haandtere pulveret."

Kunne man mon anvende CO2 som medie til at transportere og haandtere pulveret d.v.s. en trykflaske med CO2 som tank?

Anders skriver "1) Hvis et saadant pulver kunne "indkapsles" i et fludium og justeres til at have samme egenskaber som benzin, saa kunne det fyldes paa en normal benzin- eller dieselbil."

Kunne man mon bruge vand til transport og indspröjtning eller blot til indspröjtning? Man har jo allerede patenterede metoder for vandindspröjtning i (tunge) dieselmotorer, hvor selve den varme cylinder og kompressionen bevirker en fuldständig fordampning under indspröjtningen.


06. jul 2009 kl 11:22

Uffe Merrild

Re: Re: Re: Re: Udstødningsgas

Det er nu metaloxid-partikler på dette tidspunkt, men det kan da være ubehageligt nok (jvf. "stenlunge").

Det bliver nok svært at få dem til at forbrænde helt inden de skal smides ud af brændkammeret igen. Gad vide hvor hurtigt sådan noget forbrænder sammenlignet med diesel/benzin, hvis det går tilstrækkeligt hurtigt så har man jo bedre chance for at få det hele futtet af.

Jeg er bare lidt mistænkelig når man tager og futter noget af på fast form, og endda noget så hårdt som jern...


06. jul 2009 kl 11:43

Benny Olsen

Alternativ brintbil...

Hvis omtalte motor kan køres i et lukket kredsløb, så kan vi måske indbygge regeneratoren så vi bare skal tanke lidt lavtrysbrint for hver 500 kilometer.

Regeneratoren skal omdanne det brugte oxyderede pulver til frisk pulver, alternativet må være noget kassetteudskiftning af de 2 pulverbeholdere på samme måde som man i dag tænker at skifte batterier på batteribyttestationer.


06. jul 2009 kl 11:54

Ole Dahl

vanvid

igen et tåbeligt eu finaceret project,
uden hoved elelr hale, det bliver aldrig til andet end gal opfindersdrøm,

imponeret han har kunne få det sat i sving men er åbenbart samme som de gamle korstog efter den hellige gral så betalte kirken uanede summer.

skandaløst




06. jul 2009 kl 12:01

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Re: Re: Udstødningsgas

Uffe Merrild, 06.07.2009 kl 11:22

Det bliver nok svært at få dem til at forbrænde helt inden de skal smides ud af brændkammeret igen.

Nej, de forbrænder spontant i luft ved stuetemperatur.


06. jul 2009 kl 12:08

Michael Eriksen

Slibemiddel

I øvrigt er jeg enig i at ideen er vanvittig. Den skal i hver fald ikke bruges i en stempelmotor, for metaloxiderne er glimrende slibemidler! Stempler og ventiler holder ikke mange timer.


06. jul 2009 kl 12:45

Uffe Merrild

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Udstødningsgas

Uffe Merrild, 06.07.2009 kl 11:22
Det bliver nok svært at få dem til at forbrænde helt inden de skal smides ud af brændkammeret igen.

Nej, de forbrænder spontant i luft ved stuetemperatur.

...og det vil man så bruge som brændstof?

Dvs. kort opridset går det ud på:

1) Grave et metal op af jorden
2) Omdanne det til en form hvor det brænder af ved stuetemperatur
3) Transportere det hele vejen rundt om jorden til et netværk lig tankstationer
4) Tanke det over i en bil og opsamle al udstødningsgassen derfra

Det lyder da meget mere lovende end diesel.


06. jul 2009 kl 13:19

Henry Christensen

I den nye jernalder kan biler køre på skrot

Ingeniøren 5 nov. 2005

http://ing.dk/artikel/66943-i-...each

Jeg syntes nok jeg havde hørt om det før :-)


06. jul 2009 kl 13:51

Anders Jakobsen

Re: I den nye jernalder kan biler køre på skrot

Ingeniøren 5 nov. 2005

http://ing.dk/artikel/66943-i-...each

Jeg syntes nok jeg havde hørt om det før :-)

Det var noget lignende det den artikel siger jeg tænkte på. Hvor besværligt er det at "oplade" sådanne partikler igen? Kunne man forestille sig at det skete ved simpelthen bare at sætte strøm til?


06. jul 2009 kl 14:04

Michael Eriksen

Re: Re: I den nye jernalder kan biler køre på skrot

Det var noget lignende det den artikel siger jeg tænkte på. Hvor besværligt er det at "oplade" sådanne partikler igen? Kunne man forestille sig at det skete ved simpelthen bare at sætte strøm til?
Nej, nej du! Oxidpartiklerne skal reduceres ud med brint for at blive til metal igen (og vand). Denne behandlig ødelægger imidlertid nanostrukturen (metallet sintrer), så metallet skal opløses i syre og genudfældes som nanopartikler.

:-)


06. jul 2009 kl 14:09

Tyge Vind

Visioner

Tak Henry for henvisningen, den afkræfter ikke idéens muligheder.
50 l --> 33 l.

Den nødvendige gasrensning for partikler er også kendt fra rafinaderiers katalysatorer og fra helikopterluftindtag.
Så længe man kontrollerer partikelstørrelsen til >0,001 mm kan cykloner samle praktiskt taget al metaloxiden.
Et problem er dog kølingen af dette pulver.

Det er ikke muligt at vide om Uffe er ironisk, men beskrivningen er korrekt og CO2 frit!

Personligt er jeg tilbøjelig til at holde med:
"vanvid"
Af Ole Dahl, 06.07.2009 kl 11:54
Men nogen vil jo gøre "alt" mod CO2 i luften, koste hvad det vil!

Maskineriet bør studeres for skibe og helikoptere, hvor man kender den nødvendige filtreringsteknik med tusenvis af mm store cykloner for sand ved start.
Sandsynligvis er maskineriet dog samlet alt for tungt for luftfart.

Men alle forslag for at blive af med CO2 i luften kan jo luftes på ing.deb.

Mvh Tyge


06. jul 2009 kl 14:11

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Udstødningsgas

...og det vil man så bruge som brændstof?

Dvs. kort opridset går det ud på:

1) Grave et metal op af jorden
2) Omdanne det til en form hvor det brænder af ved stuetemperatur
3) Transportere det hele vejen rundt om jorden til et netværk lig tankstationer
4) Tanke det over i en bil og opsamle al udstødningsgassen derfra

Det lyder da meget mere lovende end diesel.

Det er værre:
1) Grave metaloxid op af jorden.
2) Omdan det til bulk-metal med elektricitet, brint eller med kul.
3) Opløs bulk-metallet og udfæld nanopartikler - det kræver syre og opløsningmidler.
4) Transporter nanopartiklerne i beskyttet atmosfære. Enhver trafikulykke resulterer i en eksplosionsagtig brand.
5) Tank det over i en bil og opsamle al udstødningsgassen derfra.
6) gå til 2).

Meget energiøkonomisk og meget CO2 neutralt...


06. jul 2009 kl 15:38

avatar

Holger Skjerning

Øh, metaloxyder...?

Der er noget jeg (slet) ikke forstår. Når benzin-luft-gassen brænder i en forbrændingsmotor, fremkommer trykket og volumentilvæksten, fordi CO2 og vanddamp fylder enormt ved den høje temperatur (arbejdstakten i motoren). Men et metaloxid skal "saftsusemig" op på flere tusind grader, før det kan levere det tryk, der skal drive motoren.
Men den græske forsker Athanasios Konstadopoulos har vel tænkt lidt fysisk, før han debuterede med ideen?
OK, det varme oxid vil naturligvis også opvarme luften i cylinderen, så et vist overtryk kommer der, - men intet i sammenligning med forbrænding af benzin og diesel.
Det påstås, at projektet har kørt siden maj, men intet om, hvorvidt motoren overhovedet er konstrueret og afprøvet!


06. jul 2009 kl 15:44

avatar

Holger Skjerning

Runde Tårn - og et tordenskrald...!

Jeg glemte i skyndingen at bemærke, at bemærkningen:
"... metaller som jern, aluminium og bor er mange gange billigere end benzin, diesel og brint"....
ikke engang kunne accepteres i Ekstrabladet eller Femina.


06. jul 2009 kl 16:26

Tyge Vind

N2 alene

Hej Holger
Jeg forstår heller ikke prissammenligningen.

N2 alene skal gøre arbejdet, det gør idéen ny og interessant, men måske også principielt dårligere end raketter med faste stoffer ud.

Mvh Tyge


06. jul 2009 kl 16:51

Michael Eriksen

Re: Øh, metaloxyder...?

OK, det varme oxid vil naturligvis også opvarme luften i cylinderen, så et vist overtryk kommer der, - men intet i sammenligning med forbrænding af benzin og diesel.
Ja, der er kun varmen + N2 ekspansionen at arbejde med.

Men strengt taget aner vi ikke om de vil bruge det i en stempelmotor. Ingeniørens journalister løber jo jævnligt med en halv vind og digter lidt hist og her.


06. jul 2009 kl 17:01

Michael Eriksen

Re: Re: Øh, metaloxyder...?

OK, der er nu linket til Welt-artiklen, og det lader til at være tænkt til stempelmotorer.


06. jul 2009 kl 23:19

avatar

Holger Skjerning

Raket med faste stoffer...?

Tyge: En raketmotor med faste stoffer består vel (som i en nytårsraket) af en blanding af et passende brændbart stof og et oxidationsmiddel, så der enten dannes vanddamp og CO2 eller andre meget varme gasser. Andre kemiske reaktioner bruges vistnok også.
I de faststof-raketter (sortkrudt), jeg - med held - producerede for 45 år siden, brændte kulstof og svovl til CO2 og SO2 - med KNO3 som oxidationsmiddel. C+S+KNO3 i vægt-forholdet 14+11+75.


07. jul 2009 kl 08:34

dan poulsen

Brænd brinten direkte ?

Som jeg forstår så oxiderer Fe til FeO2 herefter lader man jernoxiderne reagerer med Brint for at frigive nano jernet igen, som vist nenden for

Fe + O2 => FeO2 +e
FeO2 + 2H2 => 2H2O + Fe + e

Hvad er ideen, hvorfor går man ikke den direkte vej og brænder brinten direkte af i en traditionel forbrændingsmotor ?

2H2+02 => 2 H2O + e

Har jeg overset noget?


07. jul 2009 kl 10:00

Tyge Vind

Teori for denne idé


Tak for kommentaren, Holger

Mine overvejelser er helt principielle uden kontakt med virkelige motorer eller raketter.

Den nyhed, jeg ser, er en proces helt uden affald, hverken CO2 eller H2O, selv om luftens O2 bruges som oxydationsmiddel, og at derfor brændselsvolumenet kan minimeres.
Hvis vægten også er lav, sammenlignet med andre energibærere uden biprodukter, kan idéen være interessant.

Min teoretiske sammenligning med raketmotorer, hvor også bevægelsesenergien i et fast udstødsprodukt udnyttes, er til for at vise, at denne idé's energiindehold i den faste del af udstødsprodukternes O2 kun kan udnyttes som varme.
O2 indgår ikke i en tryksat gas, hvis energi kan omsættes til mekanisk (kinetisk) energi.
Det giver lavere virkningsgrad for turbiner og motorer, men måske mere konventionel for en Sterlingproces.

En del af de udfordringer denne idé står ind for, har jeg arbejdet med (10 år) og løst i arbejdet med tryksat fluidiseret forbrænding af kulpulver [PFBC].

Derfor min interesse, hilser Tyge


07. jul 2009 kl 14:58

avatar

Holger Skjerning

Direkte på brint...?

Dan: stort set enig, dog kunne det tænkes, at der er mere sikkerhed i at køre med en beholder med metalpulver - end en trykbeholder med brint. - Og flydende brint (BMW har forsøgsbil!) er vist "dødens pølse".
Nej, el-biler og el-hybrid-biler, tak !!!


07. jul 2009 kl 15:25

Michael Eriksen

Re: Brænd brinten direkte ?

Fe + O2 => FeO2 +e
FeO2 + 2H2 => 2H2O + Fe + e

Hvad er ideen, hvorfor går man ikke den direkte vej og brænder brinten direkte af i en traditionel forbrændingsmotor ?

2H2+02 => 2 H2O + e

Har jeg overset noget?

Fe(IV) skal du længere ud på landet med, men bortset fra det har du ret.


07. jul 2009 kl 21:39

dan poulsen

jern som energibærer

Hvis man ønsker at regenerer jern oxyderne til det oprindelige, i samme en unit, som beskrevet i artiklen så skal man ha' en mindre kemifabrik med i bagagerummet.
Hvad er så ideen med den lange mellemregning over jern forbindelser, frem for direkte afbrænding ?
Det udvindes ikke mere energi en ved en simple afbrænding af brint.

Jeg kan forstå, hvis man vil ønsker nano jern som energibærer, og så laver nogle stationære opbearbejdnings anlæg hvor man regenerer affaldsprodukterne, altså en konkurent til brændselsceller. Men det er ikke det artiklen beskriver.

Rettelse :
Det er mange år siden jeg har afstemt en reaktionsligninger :-) så hoved reaktionen må være :
2Fe + O2 => 2FeO
2(FeO) + 2(H2) => 2(H2O) + 2Fe
Derudover kommer der formodenligt andre mere exotiske mellemprodukter så som Fe2O3 ; Fe(OH)2 ;Fe(OH)3,
Det lyder som en sjov udfordring at få alt det regenereret på en simpel måde... men det er jo det man har ingeniører til :-)


07. jul 2009 kl 22:04

dan poulsen

Re: jern som energibærer

Ups artiklen beskriver netop at man anvender jern som energibærer,(jeg kan af en eller anden grund ikke rette i mit indlæg oven for). så

Ideen er sjov at brænde jern i en forbrændingsmotor, men det er altså noget af en besværlig omvej, fremfor direkte afbrænding af brint.
Der er stillet spørgsmål ved hvorvidt nano partikler vil øge slidet på motordele. Hvis partiklerne er mindre en oliefilmens tykkelse vil der ikke være nogen slibe effekt(der er nano partikler), ved store mængder partikler vil olien selvføgelig miste bæreevnen og skal skiftes, præcis som i traditionelle forbrændingsmotorer.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.