EU-modstand får DLF-Trifolium til at opgive GM-afgrøder
Den eneste danske udvikler af genmodificerede afgrøder opgiver på grund af den politiske modvilje i EU. Fødevareministeren lover handling.
Danske DLF-Trifolium smider håndklædet i ringen og stopper al udvikling af genmodificerede afgrøder. Virksomheden tør ikke længere satse på, at de GMO-skeptiske EU-politikere vil godkende deres produkter.
»Vi har længe håbet på, at der blev åbnet op i Europa, men der er intet sket. Så selvom vi ser et klart potentiale i vores GMO-produkter, har vi nu lagt dem på hylden på ubestemt tid. Om det bliver for evigt må tiden vise,« siger udviklingsdirektør i DLF-Trifolium, Klaus K. Nielsen.
Han understreger, at de ellers havde opnået rigtig gode resultater med deres GM-græsser, men EU-usikkerheden er for stor til at arbejde videre.
»Det vil koste mange millioner at få vores græsser gennem godkendelsesprocessen i EU, og selvom vi så får grønt lys fra sagkundskaben, er det ikke sikkert, at vi får en godkendelse alligevel på grund af den politiske modvilje,« siger Klaus K. Nielsen.
Heller ikke i Danmark bliver græsset hjulpet af politikerne. Godt nok har Danmark en sameksistenslovgivning om forholdet mellem GMO'er samt traditionelt og økologisk landbrug, men GM-græs er ikke omfattet.
Hvis det politiske klima ændrer sig, er det muligt, at DLF-Trifolium tager GMO op igen, men det er ikke nemt. Fire ansatte er allerede fyret.
»Det har konsekvenser, at vi lukker og slukker. Vi mister ekspertise og erfaring, og det tager tid at starte op igen,« siger Klaus K. Nielsen, der ikke vil ud med, hvor meget virksomheden har investeret i området.
DLF-Trifolium satsede især på at genmodificere græsser til at holde et højt sukkerindhold hele sæsonen, hvilket kunne betyde øget næring for koen og mindre miljøpåvirkning.
»Vi har dyrket dette græs i markforsøg i to år med gode resultater. Det er klart et spændende produkt med et stort markedspotentiale,« siger han.
Det ville især være et produkt for de europæiske kvægbønder, der dyrker jorden intensivt, så i lyset af de store omkostninger, ville det ikke nytte tilstrækkeligt at gå til USA i stedet.
Andre udviklingsprojekter omhandlede græs, der kunne dyrkes i saltholdige jorder og vandes med brakvand, samt græs, der krævede færre næringsstoffer, så der kunne gødes mindre til glæde for miljøet.
»Det er skønne spildte kræfter, vi har brugt på GMO, men nu vil vi udnytte vores viden om gener til at finde planter med de ønskede egenskaber ved naturlig selektion. Men vi vil ikke kunne opnå det samme,« siger han.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er ked af, at DLF-Trifolium stopper forskningen, og finder det ekstra ærgerligt, at det sker på grund af politisk modvilje og langsommelige godkendelsesprocedurer.
»Vi risikerer, at dansk landbrug og dansk forskning taber kapløbet om at bidrage til moderne bioteknologiske løsninger på verdens store udfordringer, hvis der ikke sker noget nu,« siger hun og påpeger, at godkendelsesprocedurerne i EU tager alt for lang tid - dobbelt så lang tid som i USA.
»Jeg vil arbejde for at fremskynde godkendelsesprocessen af genmodificerede planter i EU. Sikkerheden skal der ikke rokkes ved, men proceduren kan gøres hurtigere - bl.a. ved at reducere spildtid,« siger hun.
Eva Kjer Hansen vil desuden sørge for, at politikere, forskere, organisationer og borgere får et oplyst grundlag at diskutere GMO ud fra. Hun har derfor bestilt en 'vidensyntese' - en samling af den tilgængelige viden, der skal udkomme til efteråret.
Klaus K. Nielsen håber, at efterårets kampagne vil blive fulgt op af nogle politiske udmeldinger.
»Men udviklingen i Europa er gået i stå, så selvom Europa lukker op, vil der gå mange år før der vil være nogle produkter, der er skræddersyet til Europa og Danmark,« siger han.




