Fremtidens førerløse robotter kommer i sværme
USA's militær vil udvikle sværme af ubemandede fartøjer, der tænker, agerer og opererer uden menneskelig indblanden.
Førende amerikanske universiteter som Yale og MIT arbejder tæt sammen med USA's militær om at udvikle fremtidens autonome robotsystemer. Målet er at skabe selvstyrende sværme af fly, køretøjer eller både, der opererer på militære missioner helt uden kontakt med mennesker.
»Ideen er, at få sværmene til at udføre komplicerede opgaver og missioner, uden at der er noget centralt styrende, der fortæller den, hvad den skal gøre,« siger Anders la Cour-Harbo, der er lektor ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet.
Eksempelvis kan man forestille sig et netværk af sensorer og ubemandede robotter, hvor en sensor opfanger et signal, som en UAV reagerer på for at tage billeder.
Et ubemandet køretøj kører til destinationen baseret på data fra billederne, mens de øvrige UAV'er i luften reorganiserer sig for at erstatte den UAV, der forlod sin postion. Alt dette sker uden menneskelig indblanden.
»Den enkelte robot skal kunne tage fornuftige beslutninger, selv om den ikke ved, hvad alle de andre i sværmen laver, men måske kun ved, hvad de nærmeste naboer i flokken foretager sig. Når alle gør det, får man en form for sværmeadfærd, og det er dét, man prøver at overføre til autonome robotter,« forklarer Anders la Cour-Harbo.
Inspirationen til at udvikle sværmeadfærd hos robotter kommer fra naturens store dyreflokke og insektsværme, og visionen er at skabe en fælles intelligens, ved at hver enkelt robot har sine egne regler i flokken - på samme måde som eksempelvis fiskestimer og fugleflokke, der bevæger sig i spektakulære mønstre, som om nogen stod og dirigerede dem.
Men selv om det måske kan lyde enkelt, er det en ekstremt kompliceret opgave. Den helt store udfordring for forskerne er at finde ud af, hvilke informationer den enkelte robot skal have, hvad den skal kunne, hvor mange andre robotter den skal snakke med, og hvordan den skal opføre sig i forhold til de andre og i forhold til hvilke regler.
»Det er absolut ingen triviel opgave,« konstaterer Anders la Cour-Harbo.
Førende internationale adfærdsbiologer og eksperter i kunstig intelligens, robotteknologi og kontrolteori fra Yale, Berkeley og MIT er for tiden samlet i et projekt kaldet Swarm.
Deres opgave er at udvikle et koncept for sværmeteori, algoritmer for koordination af flere fartøjer samt helt nye testplatforme.
Projektet, der er sponsoreret af det amerikanske militær, ledes af professor Vijay Kumar fra forskningscentret The General Robotics, Automation, Sensing and Perception (GRASP) ved University of Pennsylvania.
»Det er lykkedes at få luftbårne og landbaserede robotter til at arbejde sammen om at løse opgaver, så vi er et godt stykke vej og er kommet over nogle af de første krævende forhindringer,« fortæller Vijay Kumar.
Alligevel vil der gå flere år, før vi ser store sværme arbejde på egen hånd, mener Anders la Cour-Harbo:
»I dag kan autonome robotter i små grupper udføre simple opgaver som at flytte en kasse, så der er lang vej, før vi ser robotsværme udføre komplicerede opgaver. Men det kommer - det er der ingen tvivl om.«





