Alt er klar til, at fysikerne kan få det maksimale ud af deres anstrengelser, når Cern i løbet af efteråret begynder at smadre bundter af protoner sammen med tæt på lysets hastighed i Large Hadron Collider (LHC) i Geneve.

I de seneste par uger har forskere fra hele verden knoklet i døgndrift for at teste det system til at opsamle data fra partikelacceleratoren, som er afgørende for, om det lykkes at finde Higgs-bosonen og spore andre fysiske fænomener, som opstår af sammenstødene.

Datamængderne er enorme. Ifølge en pressemeddelelse fra Cern er systemet gearet til at modtage seks gigabyte per sekund under for eksempel ti timers uafbrudte eksperimenter.

Dataene bliver distribueret ud på et gigantisk grid-netværk, der dækker 140 datacentre i 33 lande. De fordeler den videre analyse imellem deres computere.

Ifølge Cern-pressemeddelelsen viser testen, at det ikke er noget problem at køre en million analyser per sekund.

Dansk forsker: Accelerator er som et løg med hul i
Ph.d Anders Wäänänen fra Niels Bohr Institutet, som har været med til at opbygge den nordiske del af Cern-netværket, sammenligner selve den 27 kilometer lange partikelaccelerator med et løg, der bliver boret hul igennem.

Protonerne bliver smasket sammen inde i hullet og danner dernæst nye partikler. De forsvinder ud i alle retninger i løget.

»Hver ring rummer sensorer, som reagerer med forskellige typer af partikler. De leverer elektriske impulser, som bliver lavet om til data, der fortæller, hvor der skete et sammenstød, og hvordan det skete,« forklarer han.

Algoritmer afslører partikler
En stor del af udvælgelsen af, hvilke data fra sensorerne som skal gemmes, sker i specialhardware i tilknytning til de enkelte lag, allerede inden de bliver sendt videre det store computergrid.

»Men på et tidspunkt bliver beslutningerne meget komplekse,« siger Anders Wäänänen.

Når det indtræffer, bliver data spredt rundt i verden for at udnytte den samlede computerkraft fra de 140 datacentre til analyserne.

Bombardementet af partikler mod LHC's sensorer sker nemlig efter bestemte mønstre alt efter, hvilken partikel der er tale om. Derfor bruger forskerne algoritmer til at genkende mønstre og dermed de partikler, der er til stede.

På den måde gør algoritmerne det muligt for fysikerne at finde ud af, hvad der skete i få brøkdele af et sekund, efter at protonerne stødte sammen.

Anders Wäänänen betegner det som 'et puslespil af gigantiske dimensioner' at lede efter for eksempel Higgs' partikel i de enorme datamængder. Netop derfor er der brug for at koble så mange computere sammen.

Cern har efter et uheld sidste år planer om at begynde LHC-eksperimenterne til oktober.