/biotek

USA tester hormonforstyrrelser på 100.000 nyfødte

Amerikanerne indleder et forskningsprojekt med et budget på 15 milliarder kroner, som skal afklare, hvilke sygdomme hormonforstyrrende stoffer fører til. Øverst på listen står ifølge en børnelæge autisme.

Af Anne Lykke, torsdag 02. jul 2009 kl. 07:56

Harvey Karp, børnelæge og lektor i børnesygdomme ved University of California i Los Angeles, slår alarm: Flere og flere udvikler autisme i den vestlige verden, og det skyldes hormonforstyrrende stoffer.

I en kronik i The Huffington Post henviser børnelægen til ’ekstrem hankøns-teorien,’ som blev præsenteret i 2005 i det tidsskriftet Science.
Teorien går ud på, at børn får autisme på grund af forstyrrelser i hormonbalancen under fosterudviklingen, der fører til ’overmaskulinisering’.

Det er et faktum, at fostre, der har et højt testosteronniveau, er mere interesserede i ting end i mennesker, og deres sprog udvikles langsomt. Yderligere udviser børn med autisme, hvad enten det er drenge eller piger, udprægede drengetræk, herunder dårlige sociale evner.

De hormonforstyrrende stoffer virker som svage østrogener, og giver voksne mennesker kvindelige træk. Men i et fosters hjerne har østrogen den modsatte effekt - altså det forårsager maskulinitet, skriver børnelægen. Det faktum læner teorien sig op ad: Autistiske børns hjerner er blevet overmaskuliniserede.

Rotter bliver asociale af hormonforstyrrende stoffer
Andre forskere har lavet forsøg, der understøtter ekstrem hankøns-teorien. Forskergrupperne har udsat gravide rotter for diverse hormonforstyrrende stoffer og derefter fulgt rotteungernes udvikling.

Mange af rotteungerne endte med at blive socialt dårligt fungerende og nogle blev hyperaktive. Stofferne, der er blevet undersøgt i rotter, omfatter blandt andet bisphenol A, nonylphenol, diethylhexyl ftalat og dibutyl ftalat.

Hormonforstyrrende stoffer trænger ind i mange af vores drikke- og fødevarer fra emballagen. Ftalater findes i bløde plastikarter og i kosmetik, og i USA har 99,9 pct. af alle voksne, inklusive vordende mødre, ftalat-rester i kroppen.

Flammehæmmere i computere og i sofaen er også hormonforstyrrende.

100.000 nyfødte amerikanere skal testes
USA går hårdt ind i kampen mod de hormonforstyrrende stoffer, og en flok børnelæger fra National Children's Study (NCS) har nu fået 15 milliarder kroner til forskning - efter otte år med Bush regeringen, som forsøgte at 'dræne projektet for penge og ødelægge det,' skriver Harvey Karp.

National Children's Study vil oprette over 100 forsøgscentre i USA for at teste blodprøver fra 100.000 nyfødte børn og derigennem undersøge, hvor mange syntetiske kemikalier de har i blodet.

Allerede nu banker forskerne på døre for at få gravide kvinder med i programmet. I de næste 21 år vil de følge børnenes helbred og sammenligne kemikalieindholdet ved fødslen med de sygdomme de måtte udvikle senere i livet. Men allerede om 3-4 år bør der ligge resultater på bordet.

»NCS er måske vores generations bedste chance for at løse autisme-gåden,« skriver Harvey Karp.

National Children's Study skal også undersøge, om der er sammenhæng mellem de hormonforstyrrende kemikalier og andre alvorlige sygdomme som diabetes, leukæmi, kræftsvulster i hjernen, ufrugtbarhed, prostata- og brystkræft samt kræft i æggestokkene og Parkinsons syge.



02. jul 2009 kl 12:19

Claudio hohlmann

Super

På tide.. men man skal da være lidt blank hvis man panisk ikke trykker på "slut med hormon stoffer"-knappen nu.
Bare det at have en mistanke må da være grund nok til at nedtone den slags stoffer i vores produkter


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.