Carsten Wagner spørger om lav- og højtryk:
Hvordan opstår høj- og lavtryk i atmosfæren?
Vi hører hver dag om lav- og højtryk, der fyger hen over Danmark ellersætter sig fast og blokerer for vestenvinden.

Men hvordan opstår de, og hvordan kan de holde sig stabile i ugevis? Man skulle mene, at trykkene ville udligne sig på ingen tid, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.

Aksel Walløe Hansen, lektor på Niels Bohr Instituttet, svarer:
Lufttrykket er stort set et udtryk for den samlede luftmasse (målt pr m2 fx), der ligger oven over det niveau, man måler trykket i.

Atmosfæren er derved i hydrostatisk balance. Og dette betyder også, at luften fordeler sig så ensartet som muligt hen over Jorden.

Trykforskelle horisontalt set er derfor relativt små. Der er normalt ikke tale om mere end nogle ganske få procenter, maksimalt måske ca 10 % i afvigelser fra det højeste til det laveste tryk ved jordoverfladen.

De mere varige og større trykforskelle findes uden for troperne. Grunden hertil er, at Jordens rotation introducerer en afbøjende effekt på lufts bevægelse (corioliskraften), med større og større virkning, jo længere væk man kommer fra Ækvator.

Man kan populært sige, at i troperne vil luft hurtigt løbe fra højt til lavt tryk, så det er svært at oprette en betydelig forskel, mens der på mellembreddegradder vil være en stærkere tendens til, at luften i stedet cirkulerer omkring trykekstremerne. Dette kalder man geostrofisk tilpasning.

Observationer af udviklingen af et vejrsystem på mellembreddegrader viser, at et kraftigt lavtryks liv højst varer ca en uge.

I Danmark oplever vi fra tid til anden, at det ene lavtryk efter det andet passerer hen over landet. Det er ikke det samme lavtryk hele tiden. Det er nye, individuelle tryksystemer, der dannes, flytter sig og dør ud igen. Men disse tryksystemer er ofte indlejret i nogle meget større bølgesystemer, som meteorologer kalder det. Og disse store systemer kan også flytte sig, så vi enten i længere tid har vandrende lavtryk, eller i længere tid et højtryk.

På mellembreddegraderne udvikles der i strømningen hele tiden lavtryk og højtryk, som generelt vandrer mod øst. Disse opstår som et resultat af små, men altid forekommende, instabiliteter i strømningen. Typiske værdier for udsvingene i overfladetrykket er +/- 20 hPa. Den ulige fordeling af kontinent/hav på den nordlige halvkugle inducerer om vinteren systematiske trykforskelle, som kan være noget større. Andre regionale-lokale tryksystemer udvikler sig mere pga uens opvarmning, feks land-søbriser og monsunsystemerne.

I troperne er en trykforskel af størrelsen 10-20 hPa stort set umulig at realisere. Her er der oftest tale om ganske små forskelle. Dog forekommer der de såkaldte tropiske cykloner (lavtryk), som sporadisk kan udvikle sig syd for de subtropiske højtryk til hurricanes.

Der kræves her, at cyklonerne konstant bevæger sig over varmt hav. I disse cykloner kan der være ganske lave overfladetryk, forårsaget af energiudviklingen i de meget kraftige tordenbyger, en hurricane består af, og hjulpet på vej af en svag corioliskraft.

Derfor ser man heller ikke hurricanes ganske tæt ved Ækvator. I mindre målestok ser man tordenbyger udvikle sig i den tropiske atmosfære, men her når trykfaldet ved overfladen ikke samme størrelse som i hurricanes og skalalen er væsentlig mindre. Og levetiden skal måles i timer.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk.