Der har ikke været så lidt havis i 800 år
Forskere har rekonstrueret havisens udbredelse mellem Svalbard og Grønland i 800 år. Der har tidligere været perioder med lidt is, men aldrig så lange som nu.
Den maksimale udbredelse af havis under vinteren 2008-2009 blev opnået den 28. februar 2009.(Ill: NASA/Goddard Space Flight Center)
Dokumentation
Inden for de seneste 800 år har der aldrig været så lidt havis mellem Grønland og Svalbard som nu. Det fremgår af en ny analyse, som en international forskergruppe netop har præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Climate Dynamics.
Gruppens danske medlem er geofysikeren Aslak Grinsted fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Gruppen har kombineret data fra årringe fra finske træer med opgørelser af oxygen-18 i iskerner fra Svalbard (indholdet af O-18 er korreleret med temperaturen) og skibslogbøger, der med stor præcision beskriver isforholdene tilbage til 1500-tallet. Derved er det lykkedes at rekonstruere isens udbredelse helt tilbage til 1200.
»Siden begyndelsen af 1900-tallet er havisen svundet ind til et niveau, som vi ikke har set de seneste 800 år,« siger Aslak Grinsted.
Han fremhæver, at også 1200-tallet er kendt som en varm periode.
Der skete således et skarpt skift fra 1910 til 1920, hvor isen blev reduceret med 300.000 kvadratkilometer, sandsynligvis som en følge af afslutningen af den Lille Istid i slutningen af 1800-tallet, forklarer Aslak Grinsted.
Havisens udbredelse afhænger naturligvis af temperaturen i området, men det er ikke lykkedes at komme med en præcis forklaring på variationerne i den 800 år lange periode. Derfor er det også umuligt at forudsige, hvordan udbredelsen af havis vil ændre sig i fremtiden.
Forskerne kan dog nu sige, at der tidligere har været perioder med lidt havis, men de har ikke været så langvarige som de seneste 100 år. Man har forsøgt at korrelere havisens udbredelse til variationer i den såkaldte nordatlaniske oscillation.
»Men korrelationen bryder sammen, når man går længere tilbage i tiden,« siger Aslak Grinsted.
Han vil derfor ikke afvise, at havisen principielt godt kan vokse igen, selv om den globale temperatur vil være stigende.
