/energi

Ethanol-sukkerroer skal fjerne Tjernobyl-forurening

Et 50.000 kvadratkilometer stort landområde i Hviderusland, der har været ubrugeligt siden Tjernobyl-katastrofen, skal forvandles til frugtbar jord ved hjælp af biobrændstoffer.

Af Morten Lund, onsdag 01. jul 2009 kl. 10:21

Man tager nogle sukkerroer, dyrker dem i atomforurenet landbrugsjord i Hviderusland og forvandler dem herefter til andengenerations-biobrændstof, som afsættes på det internationale marked.

Sådan lyder den opsigtsvækkende opskrift, der ifølge det irske energiselskab Greenfield Project Management ikke bare vil forvandle atomforurenede marker i Hviderusland til frugtbar agerjord – men som samtidig skal levere rigelige mængder afgrøder til fremstilling af andengenerations-biobrændsler uden at udkonkurrere produktionen af traditionelle afgrøder.

Ifølge Greenfield Project Management vil de dyrkede afgrøder – som under ingen omstændigheder kan bruges til menneskeføde – suge de radioaktive stoffer i jorden til sig og dermed rense jorden for radioaktivitet.

Området, beliggende i det sydøstlige Hviderusland, har ellers været ubrugeligt siden nabolandet Ukraines Tjernobyl-katastrofe i 1986, hvor vinden blæste radioaktivt nedfald henover denne del af Hviderusland.

En sådan rensning af jorden ville under mere naturlige omstændigheder tage flere hundrede år, men Greenfield mener, at afgrøderne kan skære denne proces ned til mellem 20 og 40 år.

Atomagentur er langt fra begejstret
Efter at afgrøderne er blevet til biobrændstoffer, brændes de radioaktive rester i afgrøderne til aske og skaffes af vejen på samme måde som med traditionelt atomaffald.

Men netop bortskaffelsen af det radioaktive biprodukt er et prekært emne, som ikke ligefrem vækker begejstring hos Det Internationale Atomagentur. Her lyder meldingen, at selv om der ikke slipper noget radioaktivitet ud under biobrændsels-processen, er den store hurdle, hvad der så skal ske med den radioaktive aske efterfølgende.

Således påpeger agenturet over for New Scientist, at hverken Hviderusland eller Irland for den sags skyld er i stand til at bortskaffe sådant affald på en tilstrækkelig sikker måde.

Hviderusland har endnu kun givet tilladelse til indledende undersøgelser af projektets potentiale, men en talsmand for den hviderussiske regering meldte sidste september ud, at oprensning af de forurenede områder er landets ’førsteprioritet’.

Skal udkonkurrere brasiliansk etanol
De irske bagmænd fortsætter ufortrødent på trods af advarslen fra Det Internationale Atomagentur. Aftaler er allerede indgået med flere samarbejdsaftaler, og til næste år regner Greenfield med at påbegynde byggeriet af det første destilleri.

Dette værk vil øjensynligt kunne forvandle godt en halv million kubikmeter afgrøder til biobrændstoffer – E5, E10 og E85 – om året, men Greenfield påtænker at etablere op til yderligere ti destillerier.

Ifølge energiselskabet viser dets foreløbige analyser og undersøgelser, at den hviderussiske etanol med tiden vil kunne konkurrere prismæssigt med den billigste etanol på markedet, nemlig den brasilianske, som er udvundet af sukkerrør.



01. jul 2009 kl 10:36

Claus Nielsen

Atomagenturets logik

"hverken Hviderusland eller Irland for den sags skyld er i stand til at bortskaffe sådant affald på en tilstrækkelig sikker måde".

Men det er sikrere at lade det blive liggende hvor det er?

Jeg kan forstå at det kan være besværligt at håndtere højradioaktivt materiale, men jeg vil gå ud fra at radioaktiviteten i den nævnte aske vil være på et niveau, hvor der ikke ligefrem er tale om risiko for nedsmeltning

Hvis man valgte at sprede asken ud over markerne afgrøderne kom fra, ville forureningen i området næppe blive meget værre end den er idag (ved godt der vil være yderligere udvaskning til vandløb, men der må være metoder der ikke giver dette problem).

mvh.
Claus


01. jul 2009 kl 10:51

Anders Jakobsen

Biodiversitet

Området skulle efter sigende være ret interessant ud fra et biologisk synspunkt. På grund af den forøgede strålingen er mutationerne sat på turbo og samtidig er der ikke mennesker til at sætte skik på det hele. Måske skal vi bare lade det være og lade "naturen" gå sin gang og se om vi om 40-400 år kan høste nyttige frugter af det utilsigtede laboratorium.


01. jul 2009 kl 11:01

avatar

Erling Klingberg Jensen

Re: Atomagenturets logik

Dit forslag er da vist et skridt frem og et tilbage.
Det var jo for af fjerne radioaktivitet i jorden at idéen er bragt til torvs.
Et plus er det at området dyrkes til biobrændstoffer det kunne måske få andre biobrændstof producenter til at dyrke f.eks. majs til mad.


01. jul 2009 kl 11:05

avatar

Per A. Hansen

Re: Tungmetaller.

Denne metode er sikkert ganske uegnet. Der må være tale om forureninger af Cæcium, der som anre tungmetaller optages meget vanskeligt af planter. For hver million cæciumatomer i jordbunden, vil der kun optages omkring 10-20 stk.
Så det bliver en lang og sejt træk inden Cs-137 er samlet op og spredt ud i atmosfæren.
Inden man brager ud med en sådan teori, burde man have udført dyrkningsforsøg med forskellige planter, og måle hvor meget Cs o.a. isotoper, der er samlet op i planterne.

Mvh
Per A. Hansen


01. jul 2009 kl 11:17

Thomas Hansen

Nok mere strontium og jod

Nok mere strontium og jod man ville fjerne.


01. jul 2009 kl 11:29

Jacob Christensen

Re: Nok mere strontium og jod

Nok kun Strontium.

Jod har frit fra hukommelsen en henfalds tid på 8 dage, så der kan ikke være noget af nogen som helst betydning tilbage. :)


01. jul 2009 kl 11:34

Frithiof Andreas Jensen

Re: Atomagenturets logik

Men det er sikrere at lade det blive liggende hvor det er?

Givetvis - radioaktiviteten er jo spredt tyndt ud over et stort område. Området er også, som andre nævner, et fristed for naturen.


01. jul 2009 kl 11:57

Leo Nielsen

simple strategi


Uden at jeg kender nået til nogen former for stoffer og hvad man reelt ønsker at fjerne så lyder det da som en simple og effektiv strategi til at løse et problem som rent økonomisk er svær at få til at hænge sammen.

Alle er vel enige om at lader man bare området ligge så vil problemet langsomt løse sig selv. Går man så ind i at dyrke området hårdt så vil man speede den naturlige process op.

Om den mængde koncentreret affald som man så ender med er særlig stor i forhold til den mængde man allerede gemmer af vejen fra den mere industrielle side er vel svaret på om det er en god ide at koncentrere det eller om man stille og roligt skal lade det ligge og sprede sig selv og lade naturen bestemme hvad der skal ske.


01. jul 2009 kl 12:44

Søren Rune Nissen

Frem og tilbage er lige langt

Alt andet lige kan man vel deponere stadset i selve tjernobyl værket næste gang man reparerer betonkappen over reaktoren, så er det tilbage hvor der startede.


01. jul 2009 kl 12:45

Claus Nielsen

Re: Re: Atomagenturets logik

Mit forslag om at sprede asken over det samme område var såmænd bare tænkt som et eksempel på at Atomagenturets udmelding ikke giver mening.

Der ER en forurening til stede. Det er noget, som myndighederne i Hviderusland er tvunget til at håndtere hver eneste dag. Atomagenturet ville måske hellere have at en anden stat overtog dette ansvar, men det er næppe realistisk.

Ligegyldig om man vælger at deponere den radioaktive aske samlet eller sprede den på det oprindelige areal, vil del-formålet med at dyrke biobrændsel på jord der ellers ikke vil kunne anvendes til fødevarer være opfyldt.

Hvis man så samtidig kan få gjort jorden egnet til dyrkning af menneskeføde lidt tidligere er det så endnu en gevinst.

mvh.
Claus


01. jul 2009 kl 13:11

Claus Madsen

Re: Re: Re: Atomagenturets logik

Mit forslag om at sprede asken over det samme område var såmænd bare tænkt som et eksempel på at Atomagenturets udmelding ikke giver mening.

Helt enig. Det lyder som en god ide.
Min eneste betænkelighed er om pløjning, såning osv. kan udføres sikkert for arbejderne og uden at sprede forureningen yderligere.
Det er naturligvis noget man kan og bør undersøge først.


01. jul 2009 kl 15:34

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Re: Re: Re: Atomagenturets logik

Helt enig. Det lyder som en god ide.
Min eneste betænkelighed er om pløjning, såning osv. kan udføres sikkert for arbejderne og uden at sprede forureningen yderligere.
Det er naturligvis noget man kan og bør undersøge først.

Den sikreste løsning ville vel være, at investorerne og/eller idémagerne personligt bearbejdede marken det første år. Så kunne de på den måde demonstrere at de selv troede at det var sikkert.

- Søren


01. jul 2009 kl 16:29

avatar

Per A. Hansen

Re: Nok mere strontium og jod

Thomas,

Nok mere strontium og jod man ville fjerne.

Jod-131 destruerer sig selv efter 1/2 år (20 halveringstider, der er intet tilbage.).
Cæcium er det største problem, det er luftbåret, det var da også det, der gav lidt problemer med de renerne, da Cs lægger sig ovenpå laverne, som renerne spiser. Også strontium optages meget vanskeligt i afgrøder.
For plutoniums vedkommende gælder følgende diskrimineringsfaktorer i fødekæden (nedkoncentrationer):
Jord ---> planters rodoptagelse 10-^4-10-^6*--> græssende dyr 10-+^4--> menneske -->10-+^4
altså en meget stor nedkoncentrering.
For Cs, Sr gælder nogenlunde det samme.
Dt eneste rigtige er at foretage forsøgsdyrkninger med henblik på at analysere planternes indhold. Måske er det velgenet som menneskeføde, måske er det bedre at bruge som bioenergiafgrøder?

Mvh
Per A. Hansen





01. jul 2009 kl 18:43

Thomas Hansen

Re: Re: Nok mere strontium og jod

Hej Per

Jeg er ikke helt enig med dig, da strontium 90 bruges som en radioaktiv markør indenfor landbrug. Og da strontium 90 kemisk set ligner kalcium som planter også bruger, så burde det blive optaget i planter.

Men ja det bedste er at få nogle målinger på bordet.


01. jul 2009 kl 21:14

John Kruse

Sædskifte

Et andet problem popper op i mit hoved.
Det er så øjensynligt hensigten at dyrke sukkerroer igen og igen indtil radioaktiviteten er tilstrækkeligt "opsuget".
Men det kan man jo ikke.
Dyrker man samme afgrøde igen samme sted bare 2 - 3år i træk reduceres udbyttet betragteligt pga. bla. flere svampe og div. insekt angreb ophobet fra de sidste dyrkninger.


02. jul 2009 kl 12:06

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Nok mere strontium og jod

Hej Thomas,

Jeg er ikke helt enig med dig, da strontium 90 bruges som en radioaktiv markør indenfor landbrug. Og da strontium 90 kemisk set ligner kalcium som planter også bruger, så burde det blive optaget i planter

du har ret, jeg burde ikke have nævnt strontium, der som du nævner, er rimelig letoptagelig af planter i modsætning til de andre nævnte tungmetaller.
Biologisk set er strontium langt mere farligt end de andre isotoper, men spørgsmålet er imidlertid, hvor meget der i grunden slap ud fra Tjernobyls reaktor?
Heinz Hansen har skrevet om de sundhedsmæssige konsekvenser:
http://ing.dk/artikel/14350-tj...g-nu
Et morsom billeder fra en hestepære, der måles for radioaktivitet indenfor en 30 km zone -
www.fz-juelich.de/gs/genehmigu...to24
Kan det passe at enheden er i mikrobequerel?

Mvh
Per A. Hansen
Mvh
Per A. Hansen


02. jul 2009 kl 16:09

Frithiof Andreas Jensen

Re: Sædskifte

Det er så øjensynligt hensigten

Måske er hensigten at sælge projektet via CO2 kvoter. Lidt ligesom at trykke sine egne penge, IMO.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk