Det var måske et tilfældigt uheld, da en godstankvogn mandag aften eksploderede i den toscanske by Viareggio, efter vognene var kørt af sporet. Men der er også tale om en ulykke, der kunne været undgået eller kunne have fået et mindre fatalt forløb, hvis europæiske godsvogne kørte efter samme regler, som de gør i USA.

Det mener kemiingeniør og risikoekspert i Cowi, Frank Huess Hedlund, der har undersøgt en stribe togkatastrofer i både Europa og USA, hvor farligt gods har været involveret.

»Denne ulykke bærer helt klart en signatur af at være en ulykke med flydende gas - det kan være propan eller butan, som man eksempelvis bruger til terrassevarmere. Denne type gas transporteres under tryk, og når en sådan tryktank svigter, kommer der en trykbølge, der formentlig har fået de omkringliggende huse til at styrte sammen og efterfølges af en gigantisk ildkugle, der kan have en diameter på flere hundrede meter,« siger han.

Katastrofe fik amerikanerne til at stramme reglerne
Frank Huess Hedlund peger på, at det mest sandsynlige hændelsesforløb er, at afsporingen har medført en lækage i en af godstankvognene, hvorefter den flydende gas er blevet antændt.

Derefter er tankvognen ophedet så meget, at stålet taber sin styrke, så den ikke længere kan modstå det indre tryk, og den eksploderer i den føromtalte ildkugle. Der kan ske en ny eksplosion for hver godsvogn.

Fænomenet kaldes for BLEVE, hvilket står for Boiling Liquid Expanding Vapor Explosion. Der er sket mange sådanne uheld, nogle efter flere timers brand, nogle efter kun ganske få minutter.

Men en afsporing behøvede slet ikke at medføre, at en tankvogn med flydende gas eksploderer. Frank Huess Hedlund peger på erfaringerne fra en lignende ulykke i Crescent City i staten Illinois i USA i 1970, hvor en godstankvogn fyldt med propan afsporede og forårsagede en eksplosion, der raserede det meste af byen.

Ifølge Frank Huess Hedlund fik katastrofen de amerikanske myndigheder til at stramme reglerne for transport med farligt gods. Alle godsvogne, der transporterer farlige kemikalier, skal udstyres med en isolerende overfladekappe, så tanken er modstandsdygtig over for varmepåvirkningen.

Desuden har amerikanerne krav om at montere en sikkerhedsventil. En sikkerhedsventil ville dog ikke have hjulpet borgerne i Viareggio, men Frank Huess Hedlund er overbevist om, at katastrofens omfang kunne være reduceret, hvis vognene var bedre isoleret.

Krav om ventiler på tankbiler - men ikke på godsvogne
At der er opmærksomhed på problemet, ses blandt andet som følge af en katastrofe i Spanien, hvor en tankbil fyldt med 23 tons flydende propylen eksploderede uden for en campingplads, hvorved 217 mennesker mistede livet. Uheldet skete, fordi tankbilen ikke havde en sikkerhedsventil.

Efterfølgende er tankbiler, der transporterer flydende gas på landeveje i Europa udstyret med en sikkerhedsventil, men samme regler har endnu ikke fundet vej til europæisk togtransport, hvor togvogne stadig kører uden sikkerhedsventil.

»Udviklingen i Europa er slet ikke fulgt med udviklingen i USA. Her har der kun været ganske få tilfælde af den slags ulykker efter de nye regler er indført,« siger Frank Huess Hedlund

Nordmænd anbefalede stramning for ni år siden - intet er sket
En togulykke i 2000 i Lillestrøm i Norge undgik med nød og næppe at blive den helt store katastrofe, da det lykkedes at få kontrol over udslippet af propangas, men ifølge Frank Huess Hedlund var det utroligt tæt på at gå helt galt.

I den efterfølgende rapport blev det anbefalet, at der på europæisk plan blev taget initiativ til at stramme sikkerheden omkring togtransport af flydende gas, men endnu er det ikke sket.

»Jeg håber, at de amerikanske regler på området nu bliver indført i Europa, så vi kan undgå noget lignende i fremtiden,« siger Frank Huess Hedlund.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Trafikstyrelsen om reglerne for transport af farligt gods.

Beredskabsstyrelsen ønsker heller ikke at udtale sig om mulighederne for, at en tilsvarende ulykke kan ske i Danmark.