/produktion

Robot på larvefødder borer jordvarme skråt ned under haven

En tysk maskine, der kan bore jordvarmeslanger i alle retninger i haven som trærødder, er blevet klar til danske jordbundsforhold.

Af Thomas Djursing, tirsdag 30. jun 2009 kl. 14:54

Et jordvarmeanlæg, der har sine slanger fordelt i jorden som trærødder, kan takket være en boremaskine fra tyske Tracto-Technik graves ned i danske haver.

Tracto-Technik er specialister i geotermiske boringer og styrede underboringer, der blandt andet bruges til at bore under veje. Nu er ekspertisen blevet kombineret i en robot på larvefødder, der kan fjernbetjenes til at foretage skrå boringer i forskellige retninger og dybder i baghaven til parcelhuset.

Før robotten ankommer til haven, skal der nedgraves en slags cylinder, som robotten kobler sig på og stikker sit bor ned i. Omkring den nedgravede cylinder bliver robotten så drejet, så boringerne ender med at stikke i alle retninger.

Efter en boring trykker robotten jordvarmeanlæggets slanger ned i borehullerne sammen med en cementinduktionsslange. Først bliver der udført en tryktest for at være sikker på, at slangerne er tætte, og så bliver borehullerne fyldt op med varmeledende cementmørtel.

Dansk udgave af boremaskine er nu klar
Den første model af den såkaldte GRD (Geotermisk Radial Boring) 4 R kom på markedet i år, men den var kun beregnet til at bore i klipper, hvor klippestykkerne blev blæst ud af borehullerne med vand og luft.

Først i maj blev Tracto-Technik klar med en udgave til danske jordtyper, hvor kun vand er nødvendigt for at fjerne jord fra borehullerne.

I dag er der fem modeller i gang i henholdsvis Tyskland, Schweiz og Holland, men den danske importør, Dennis Guldbrand fra Gunnar Guldbrand A/S, har taget kørekort til GRD 4 R og ser et kæmpepotentiale i maskinen.

»I forhold til lodrette boringer får vi udnyttet varmen bedre med skrå boringer, samtidig med at prisen er langt bedre. Med den her teknik er det også muligt at komme af med de pladskrævende slanger langs jordoverfladen, som vi kender det fra almindelige jordanlæg,« siger Dennis Guldbrand.

Ifølge ham koster det cirka 500 kroner per meter at udføre lodrette boringer, mens en skrå boring koster omkring 300 kroner per meter.

Vil man installere en varmepumpe til husets jordvarmeanlæg på 8 kW, skal man regne med at give cirka 42.000 kroner for selve jordanlægget, men oveni kommer en varmepumpe på cirka 50.000 kroner samt lidt ekstra til indvendig installation.

En familie har brug for 150 meter slange i baghaven
Ifølge Tracto-Technik kan man dog regne med, at en husholdning har et varmeforbrug på 10 kW gennem 1.800 timer per år. Så bliver årsforbruget for husstanden 18.000 kWh per år. 75 procent af energien kommer fra jordvarmen, det vil sige 7,5 kW eller 13.500 kWh per år.

En GRD jordvarmeslange giver omkring 50 W per meter. Så i alt kræver det, at jordvarmeanlægget har 150 meter slange, hvilket kan deles op i for eksempel fem slanger á 30 meter.

Jordvarmeanlæg får ny energi om sommeren

Den tyske boremaskine er kun beregnet til at bore ned til 40 meter, fordi det ikke er meningen at udnytte varmen fra jordens indre, men den naturlige varme lige under overfladen.

Ved at holde sig i de øverste lag undgår jordvarmeanlægget at være ubrugeligt efter en årrække, fordi hele området er blevet koldt, som det er tilfældet i dybe lodrette boringer i klipper.

Ved skrå boringer i de øverste jordlag vil årstidernes temperatursvingninger tilføre jorden varme igen i sommerperioden.



30. jun 2009 kl 15:17

Mark Nielsen

Er variende dybde en fordel?

Normalt lægges jordslanger i en dybde af 90-100 cm under terræn, da man udnytter den akkumulerede solvarme i jorden. Jo længere man kommer ned i jordlagene, jo mindre oplagret solenergi vil der være at hente.
Med lodrette boringer skal man sikre, at jordslangerne med frostvæske får tilført energi andetsteds fra. Dvs. fra underjordiske vandstrømme. I Sverige og til dels på Bornholm kan der bores i klipperne, som kan akkumulere en masse solenergi.

Her vælger man en mellemting, men jeg kan ikke få øje på fordelene? Den bedste løsning er vel altid at lægge slangerne horisontalt, medmindre man har en sø eller lign. på sin grund, som man kan bore skråt ind i.

300 kr/m for en skrå boring???
Det koster 50 kr/m for at grave en horisontalt med en rendegraver!
Det bliver heller ikke nemmere at forklare kommunen præcist hvor jordslangerne er placeret på grunden, når jordvarmeanlægget skal færdigmeldes :o)


01. jul 2009 kl 12:45

Karsten Bo Andersen

Re: Er variende dybde en fordel?

det er jo lidt besværligt at grave vandret i en gammel have !! I 1 meters dybde er jorden 14 grader konstant året rundt, jo dybere jo varmere !!


01. jul 2009 kl 13:01

Mark Nielsen

Re: Re: Er variende dybde en fordel?

Jo dybere, jo varmere - siger du?
Og når du har trukket al energien ud af jorden, dybt nede (hvor dybt det så end er) det første år med jordvarme, hvor vil du så få tilført ny energi fra? Årsagen til at man ligger slangerne i ca. 1 meters dybde, er jo netop at man konstant får tilført ny energi i form af solenergi.
Derfor er det en fordel at nedgrave slangerne horisontalt.
Har du en gammel have du ikke vil have gravet op, så brug pengene på en luft-til-vand varmepumpe i stedet ;o)


01. jul 2009 kl 13:11

Karsten Bo Andersen

Re: Re: Re: Er variende dybde en fordel?

Jorden er vel varmere jo længere man kommer ned, helt i helvede er der meget varmt !
I mange lande bore man 50-60 M. dybe boringer til slangerene !!
Men det er nok rigtigt at man skal meget dybt for at få nok varme !!
der skal faktisk 3-400 M. slange for at man har optimal udnyttelse af et jordvarme anlæg !
Jeg vil for øvrigt gerne sælge pumpen til 20.000 Kr. leveret i Danmark !!


01. jul 2009 kl 13:19

Henrik Jespersen

Hvor ved "man" det fra?

"Ved at holde sig i de øverste lag undgår jordvarmeanlægget at være ubrugeligt efter en årrække, fordi hele området er blevet koldt, som det er tilfældet i dybe lodrette boringer i klipper."
Det er mit indtryk, at man har mange års gode erfaringer i Sverige. På Bornholm er der de senere år lavet omkring 70 bjergvarmeanlæg. De udnytter vandstrømningerne i klippesprækker, der hele tiden sørger for "varmt" vand til boringen.


01. jul 2009 kl 13:30

Karsten Bo Andersen

Re: Hvor ved "man" det fra?

I USA laver man stort set kun anlæg med borede huller lodret ned !! Så det virker vel !! de instalere mange flere anlæg end i Europa !


02. jul 2009 kl 09:39

Mark Nielsen

Re: Re: Hvor ved "man" det fra?

Henrik Jespersen har ret.
I Sverige og på Bornholm kan de sagtens få de lodrette boringer til at fungere, men KUN fordi der konstant bliver tilført ny energi! Det er netop det der er essensen.
Der er lavet flere forsøg her i fastlandet, bl.a. i Herning, hvor man stod med 2 frosne ispinde efter man havde hældt frostvæsken i. Hvorfor? Fordi man ikke havde sørget for, at der blev tilført ny energi til jordslangerne!
I Jylland, på Fyn og Sjælland er et horisontalt anlæg at foretrække - drop de skrå og lodrette boringer. Det er møjdyrt og risikoen for at stå tilbage med et ubrugeligt anlæg er stor!


25. feb 2010 kl 12:01

Erik Pedersen

Er der nogen, der ved ...

Hvilken virkning har nedsivende vand fra overfladen?
Om sommeren hæver regnvand vel temperaturen i 1 meters dybde. (Sidespørgsmål: Er (middel?)temperaturen i den dybde virkelig 14 grader, som anført i et tidligere indlæg her?).
I vinterhalvåret sænker regnvandet (ca. 0 - 8 grader) og smeltevandet (0 grader) vel temperaturen i jordslangedybde.
Er der nogen, der har et svar på, hvilken ekstra temperaturforskel det giver (ud over den, der stammer fra varierende solindstråling)?
Eller er de nødt til at være numerisk lige store?

Jeg har to grunde til disse spørgsmål:
1. Et traditionelt jordvarmeanlæg med slanger i ca. 1 m kan jo let bruges til køling på varme sommerdage.
Vil det give nogen effektiv oplagring i jorden til et halvt år senere?
2. Samme spørgsmål for et jordvarmeanlæg kombineret med solvarme, hvor solvarmen efter behov kan afsættes til varmt vand, opvarmning eller til oplagring. Det sidste sikrer, at solfangerne altid kan komme af med varmen.

Et helt andet spørgsmål er økonomien. Det spørger jeg ikke om i denne omgang!


20. aug 2010 kl 10:35

Mads Aarup

Viden om jordvarme

Vi har forsøgt at svare på mange af de rejste spørgsmål på vores nye hjemmeside under http://www.energywise.dk/viden...html
Der vil komme mere til med tiden.
mvh
Mads Aarup
EnergyWise


20. aug 2010 kl 10:50

Karsten Andersen

Man opvarmer klippen om sommeren !

jeg har en kunde i Norge som har taget patent på nogle systemer hvor de pumper varmt vand ned i klipperene om sommere, opvarmet via solfangerer, så bruger de denne oplagerede energi om vinteren.
Jeg ser frem til at se deres resultater.
Det kunne man jo også her i Danmark, men der skulle nok testes lidt i det først.


27. jul 2011 kl 21:45

Leif kjærsgaard Andersen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.