/rumfart

USA opsender ny orkan-satellit

USA's meteorologiske organisation har sendt endnu en satellit i kredsløb, som skal spotte tornadoer og kraftige tordenvejr.

Klik for at se billedet i stort

Den nye Goes-satellit fungerer i første omgang som reserve, men kan komme i brug allerede om et halvt års tid.(Foto: Noaa)


Læs også

Læs mere om

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 30. jun 2009 kl. 11:14

Med et par dages forsinkelse fik den amerikanske meteorologisk organisation Noaa (National Oceanic and Atmospheric Administration) opsendt sin nyeste og avancerede meteorologiske satellit, Goes-O, søndag fra Cape Canaveral-rumcenteret.

Opsendelsen fandt sted med en Delta-4-raket, hvor dens første og andet trin sendte satellitten ind i en parkeringsbane, inden en række affyringer skubbede den 3,5 ton tunge satellit ud i en elliptiske bane, som satellittens styreraketter senere vil gøre cirkulær.

Boeing, som har bygget satellitten, vil i de kommende uger afprøve den, inden den bliver overdraget til NOAA den 18. juli.

Goes-O skal fungere som reserve for Noaas flåde af vejrsatellitter, som holder øje med orkaner. Goes-satellitterne leverer dækning af havene omkring USA. Goes-12 dækker Atlanten, USA’s østkyst og Den Mexicanske Golf, mens Goes-11 dækker USA’s vestkyst og Stillehavet ud forbi Hawaii.

Goes-O vil blive omdøbt til Goes-14 og skal supplere Goes-13, der blev opsendt for tre år siden. Goes-O medbringer et avanceret kamerasystem samt instrumenter til at indsamle atmosfæriske data, som benyttes til at forudsige overflade- og skytemperaturer, fugtighed og ozonfordeling. Kamerasystemet kan levere billeder i bedre opløsning end e tidligere Goes-satellitter. Hermed kan meteorologerne følge meget mindre vejrfænomener.

»Tornadoer og kraftige tordenvejr, som vi leder efter, er meget små. Den bedre opløsning og nøjagtighed i de nye satellitter vil gøre det nemmere for at os at bestemme, hvad der sker med vejret. Dermed kan vi lave bedre og længerevarende udsigter for, hvor og hvornår tornadoerne opstår«” siger Joe Schaefer, der er direktør for Noaas stormvarselscenter i Oklahoma.

Ligesom de tidligere Goes-satelliter indeholder Goes-O og sensorer til at måle solvinden, som er de energirige partikler, der strømmer ud fra Solen og rammer Jordens magnetfelt. Sådanne soludbrud kan påvirke kommunikationen og i værste tilfælde elnettet.

Når Goes-O er afprøvet, vil den blive sat i opbevaringsmode og vente på, at der bliver brug for den. De seneste beregninger viser, at både Goes-12 og Goes-11 i slutningen af året vil begynde at have opbrugt deres styrebrændstof.

De nye Goes-satellitter er bygget til at fungere i ti år. Den første reservesatellit, som vil blive taget i brug er Goes-13, måske sidste på året. Noaa forventer, at Goes-14 vil skulle i drift ikke så længe efter.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.