»De burde kunne spille rigeligt højt til vores behov,« siger Martin Møller og griner.

Han nikker hen mod de to store højttalere på 140 cm i højden, 70 cm i dybden og 32 cm i bredden. De fylder godt i den store kuppel-pavillon, der udgør en flok DTU-studerende energieffektive lejr på Roskilde Festival.

Martin Møller er ved at uddanne sig i akustisk teknologi ved DTU og har selv bygget de store højttalere, hvis indre anatomi gør dem meget mere effektive end normale højttalere.

Stoltheden lyser ud af den blonde ingeniørstuderende, som tegner og fortæller om de energieffektive højttalere, der sammen med diodelysene gør DTU-lejren til en energiudnytter af rang.

Horn banker effektiviteten 300 procent i vejret
Højttaleren er blevet væsentligt mere effektiv, fordi den lydentusiastiske ingeniør har bygget et horn, også kaldet en tragt, ind foran bashøjttaleren. Hornet sænker luftmodstanden, hvorved effektiviteten øges og lyden forbedres.

Hornet øger faktisk højttalerens effektivitet med 300 procent, fra en effektivitet på fire pct. til en effektivitet på 16 pct., målt som elektrisk input i forhold til det akustiske output.

Et optimalt horn ville være kegleformet foran højttaleren, men det fylder for meget.

I stedet har Martin Møller med 3D-computersimuleringer fundet den næstbedste løsning - et kantet horn bygget ned under bashøjttaleren, som peger ned mod jorden.

Når man kigger ind i hornet, som er et stort hul på højttalerens front, ligner det en tunnel med kantede sider, hvor basenheden sidder længst oppe for enden.

»Vi var desværre nødt til at lave hornet småt, relativt set, men jeg er positivt overrasket over kvaliteten af lyden,« siger han.

De fleste i lejren har røde øjne, og nyder bare musikken i deres festivalstole. Musikken vælger de på en Ipod, som er sluttet til højttalerne via en lille digital forstærker.

Nogen skruer op, og musikken er så høj nu, at det er svært at snakke sammen. Ingen bekymrer sig om at slæbe de tunge batterier op til en ladestation for at få strøm - det klarer solcellerne og vindmøllen for dem.

Diodelys med hygge- og fest-programmer
Men selv om energien er grøn, skal man bruge den med omhu, mener lejren.

»Det dur jo ikke at man bare producerer mere og mere energi, man skal i stedet begynde at bruge det mere effektivt,« siger Christian Sonne, der til daglig læser til it-ingeniør på DTU, og som har stået for det energieffektive set-up af lyset.

Han har udviklet et program, der styrer lysene, som forvandler teltet til diskotek med diskokugle og røde, grønne og blå lys fra diodelamper. Programmet har flere indstillinger. For eksempel kan det indstilles på hyggelys eller festlys.

Det smarte er, at diodelysene som konstant blinker, både i intervaller, som man kan se og så hurtigt at man ikke kan se det. Det betyder at lysene slukket en stor del af tiden, selv om det ikke føles sådan, og det blinkende diskolys er meget energieffektivt.

»Så med mindre energi kan vi stadig få et fedt lysshow,« siger Christian Sonne.

Diskokuglen i loftet ser også ud som om den bare venter på mørkets frembrud og de farvede lys.

Ingeniørerne ved ikke præcist, hvor meget energi lysshowet kræver, da strømforbruget ændrer sig, i forhold til hvilket program man kører, men de skyder på, at hele lysshowet højst trækker 40 watt, fordi hver af de cirka 20 diodelampe kræver 1-2 watt, hvis de er tændt hele tiden.

Ingeniørstuderende fester længst
Folkene i lejren hænger ud under kuppel-pavillonen eller i solen, og selv om klokken endnu ikke har passeret middag, har mange allerede åbnet den første øl. Festen i går var god, og i aften går det løs igen.

En af pigerne i lejren synes, det er dejligt, at så mange forbipasserende interesserer sig for deres camp.

»Vi vil gerne vise, at ingeniørstuderende godt kan have det sjovt,« siger Julie Serritslev med et smil, som om det ene udelukker det andet. Hun studerer systembiologi ved DTU og er en af hovedarrangørerne bag campen.

Faktisk kan de ingeniørstuderende feste lidt længere end alle andre. For mens musikken i løbet af ugen dør ud i mange andre lejre i takt med at deres batterier løber tør for strøm, fester DTU-lejren videre med hjælp fra vindmøllen og solcellerne, fortæller Julie Serritslev.