LM Glasfiber har fået testet 54 meter lange vinger ved Hovsøre, men snart vil der være flere steder at teste møllevinger i Danmark. (Foto: LM)
Danmark går glip af forsøg med kæmpemøller
Manglen på testpladser til nye vindmøller har gjort, at Danmark har måttet takke nej til forespøgsler fra udlandet. Nu lover miljøministeren at gribe ind.
Læs også
-
Minivindmøller dumper test: Værste leverede kun 73 kWh på et år
-
Risø tester møllevinger forstærket efter princippet i stigereoler
-
På Vestas' testcenter får gearkransen tæsk: Vi kører, til det knaser
Læs mere om
Dokumentation
Danmark har kun en enkelt, overfyldt prøvestation, som vindmøllerproducenter og elselskaber kan benytte, hvis de vil teste nye vindmøller.
Pladsmanglen på prøvecentret, der ved Hovsøre i Lemvig, har gjort, at både Siemens og Vestas været nødt til at opstille prøvemøller i udlandet. Samtidig er vi gået glip af flere udenlandske forsøgsmøller på grund af pladsmangel.
»Forsøgene med møller skal være placeret nærheden af virksomhedernes forsknings- og udviklingsafdelinger, og derfor er det jo klart, at vi ikke kan tiltrække eller fastholde firmaer uden testområder i Danmark,« siger direktør Jan Hyllenberg fra Vindmølleindustrien.
Et tværministerielt udvalg er nu på opfordring fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i gang med at undersøge, hvor i landet et nyt testområde på mellem fem og seks kvadratkilometer kan ligge. Til efteråret skal forslaget behandles i Folketinget.
Nye testcentre for vindmøller på op til 250 meter bør placeres langs Vesterhavet højst 20-25 kilometer fra kysten, hvor vindforholdene er optimale, mener Jan Hylleberg.
Endnu er det for tidligt at gætte på, hvornår et testcenter kan være klar, men frem mod 2020 er planen, at der skal være 20 nye testpladser, lyder det fra Jan Hyllenberg.
Troels Lund Poulsen har i sin pressemeddelelse forsøgt at lægge op til et bredt forlig i Folketinget om et nyt testcenter. Det er Socialdemokraternes miljø- og klimaordfører Mette Gjerskov med på.
»Det er da glædeligt, at ministeren endelig er vågnet op og kan se, at de vindmøller ikke er så dum en idé. Han har jo ikke vist den fornødne handlekraft, vilje og evne til at finde pladser til møller i Danmark. Men det er vigtigt at få et testcenter, så vi skal gerne hjælpe ham med at tage den her kamp,« siger hun til Berlingske Business.






