100.000 kr. i strafafgift for at slippe fri af fjernvarmeselskabet

CROWDSOURCING » Del dit projekt eller din produktudvikling med Ingeniørens læsere og få hjælp.

OPSLAG » Ønskes: Flere dygtige bloggere. Haves: Stort og engageret publikum

100.000 kr. i strafafgift for at slippe fri af fjernvarmeselskabet

Trods massiv kritik fra Energitilsynet kan fjernvarmekunderne i flere år endnu blive tvunget til at betale skyhøje, månedlige regninger eller op til 100.000 kroner for at slippe ud af E.ons kløer.

Læs også

Læs mere om

Af Thomas Djursing, mandag 29. jun 2009 kl. 15:44

Det er hverken billigt at være fjernvarmekunde hos E.on eller vriste sig ud af fjernvarmefælden og købe en brændeovn eller varmepumpe.

I Faxe er der eksempelvis tilslutningspligt, og mange kunder i Terslev og Ørslev har klaget over, at det koster mellem 60.000 og 100.000 kroner at træde ud som kunde.

Energitilsynet er helt enig i, at den pris er alt for høj. Prisen burde nærmere ligge på 21.715 kroner lyder det ifølge Sjællandske Medier fra tilsynet.

Trods tilsynets melding skal kunderne ikke regne med at slippe billigt fra at melde sig ud i de næste år. Sagen afgøres af Ankenævnet på Energiområdet, og selvom nævnet håber at bruge kun fem måneder på at behandle en sag, så går der i praksis flere år, før sagerne bliver afgjort.

E.on kan nemlig vente til efter opsigelsesperioden på 30 måneder, før selskabet fortæller kunderne, hvad de skal betale. På det tidspunkt skal prisen nemlig også afgøres efter antallet af kunder og restgælden i varmeværket, og først til den tid er sagen så konkret, at den kan blive færdigbehandlet.

Retssager på vej mod E.ON
I dag nægter flere borgere at betale regninger til E.on og har hyret advokater til at køre sag mod fjernvarmeselskabet.

Ejerforeningen på Tøpkildevej har også en mulig retssag mod både E.on og Faxe Kommune på deres dagsorden.

»Udover at Faxe Kommune ikke vil sætte os fri af kundeforholdet til E.on, så er der det problem, at E.on forlanger en enorm udtrædelsesgodtgørelse for alle os, der bor i helt nye huse. Vi har ikke noget ansvar for tidligere tiders gæld i varmeværket, og vi fik ingen information om gælden fra E.on« siger Kåre Christensen, der bor på Tøpkildevej, til Sjællandske Medier.

Deltag i debatten (6 kommentarer) »

Kommentarer (6)

29. jun 2009 kl 17:20

Jakob Rasmussen

Kan EON regne ?

Afbrydelse af en fjernvarmestikledning til et parcelhus koster ikke mere en ca. 6.000 kr. + moms.
Tinglysning af retten til at lade stikledningen blive liggende på grunden ca. 2.000 kr. + moms.
Hvis der er kommet nye forbrugere på i løbet af årene, så skal deres tilslutninger modregnes den del af gælden udtrædende forbrugere hæfter for.
I praksis vil det altså mange gange være svært at dokumentere udgifter for mere end ca. 8.000 kr. + moms.
Hvorfor var det lige at EON overtog de fjernvarmeværker ???

29. jun 2009 kl 18:19

Boe Carslund-Sørensen

Kan Energitilsynet varmeforsyningsloven?

I et netop offentliggjort notat om udtrædelsesbetingelser skriver Energitilsynet i pkt. 28:
Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om udtrædelsesgodtgørelse.

http://www.energitilsynet.dk/a...tat/

For andelsselskaber er der en domspraksis på området, men en sådan praksis finder ikke anvendelse overfor virksomheder som E.ON.
Det ville svare til, at vi alle skulle betale "udtrædelsesgodtgørtelse", hvis vi ønskede at skifte olieselskab.

29. jun 2009 kl 18:31

Niels Christian Zahl Larsen

Re: Kan Energitilsynet varmeforsyningsloven?

Der må være foregået noget på de bonede gulve, der måske ikke tåler dagens lys. Et mobiltelefonselskab må ikke binde en kunde til sig i mere end halve eller hele år <husker ikke helt dagens tal>. Hvorfor kan en fjernvarmeleverandør binde folk uendeligt? Det er konkurenceforvridende, og grundlæggende i strid med en hel masse lovgivning i mine øjn. Et mobilselskab har også udgifter til infrastruktur.

29. jun 2009 kl 18:53

Thomas Vesth

Holdningsskift

De barmarksværker som EON har købt har på intet tidspunkt fået løst de grundlæggende problemer, som værkerne havde fra start. Det grundlæggende problem har været brændselsbinding(læs sikker skatteskrue), lave elpriser, forhøjede brændselspriser, for høje anlægsinvesteringer, for lidt varmesalg(grundet for høj varmepris). Disse elementer blev taget op ved første runde af barmarkssagen, der rullede i Aukens tid.

Den gang var der en oliereference, som Energistyrelsen satte vanvittigt højt, over 40 USD hvilket var vanvittigt i år 2000. Der blev ligeledes rykket på en masse andre parametre, således at hjælpepakken blev på 3-400 mio.

Bla. undertegnede anvendte dog simpel regning, dvs. pris pr. kwh sammenlignet mellem olie og fjernvarme. Denne ganget op gav dog et behov på ca. 600 mio yderligere. Der blev protesteret, rigsrevisionen blev sat på, og sørme om de nåede frem til et behov for yderligere ca. 620 mio. Enigheden mellem værkerne og rigsrevisionen var således på plads, men politisk blev den begravet i papir og sniksnak, hvorefter man troede problemet forsvandt. Det gjorde det ikke og barmarksværkernes fremtid er om muligt endnu dårligere nu, fordi de fleste ikke har haft nogen mulighed for at tilpasse sig noget, ligesom indtjeningsgrundlaget er faldende.

Men holdningsskiftet fra myndighedernes side er skiftet nu, hvor et privat firma driver disse værker. Nu er det hele meget mere urimeligt, end da de blev drevet på andelsbasis.

Derfor handler det her ikke om EON kontra nogle forbrugere, men snarere om hvordan de grundlæggende problemer løses på en både samfundsøkonomisk og privatøkonomisk fornuftig måde.

Man må derfor vurdere fordele og ulemper igen ved disse værker.

Og hvis nogle vil undersøge dårlig drift osv. blev dette undersøgt ved første runde, og her fandt man generelt kun meget små ting.

Som formand for et barmarksværk, der klarer sig fornuftigt grundet biogas, har jeg fulgt hele denne mystiske sag siden 1992, hvorfor jeg mener at kunne udtale mig på et ret godt grundlag.

Jeg håber også, at nogle ansvarlige og interesserede politikere gider at tage denne sag op igen, denne her vedvarende problematik er helt uacceptabel for alle.

30. jun 2009 kl 16:32

Michael Schade

Re: Re: Kan Energitilsynet varmeforsyningsloven?

Et mobiltelefonselskab må ikke binde en kunde til sig i mere end halve eller hele år <husker ikke helt dagens tal>.

Næ, du husker godt nok, mangler bare konteksten at de 6 mdr. er for private og de 12 mdr. er for firmaer...

M.h.t. tilslutningspligt, så er der vel ikke aftagepligt?
Således at hvis man ikke aftager, så hænger man vel kun på en fast udgift til abonnering ligesom ved el-måleren?

Men ellers tilslutter jeg mig Niels & de bonede gulves teori....jeg synes der kommer flere og flere af den slags sager eller også er det bare fordi flere kommer frem i lyset nu end før(?).

30. jun 2009 kl 17:16

Ebbe Tranberg

Re: Re: Re: Kan Energitilsynet varmeforsyningsloven?

M.h.t. tilslutningspligt, så er der vel ikke aftagepligt?
Således at hvis man ikke aftager, så hænger man vel kun på en fast udgift til abonnering ligesom ved el-måleren?

..

EON skærer tarifferne til så de faste udgifter overstiger det andre betaler for opvarmning med naturgas eller olie.