Alt gik galt da brasiliansk metro styrtede sammen
Entreprenøren ignorerede undersøgelser af forholdene i undergrunden og bad borebisserne sætte farten op, så de kun fik sikret 15 procent af hullerne til fjeldbolte. Derfor styrtede metro i Sao Paulo sammen i 2007.
Læs også
-
Fem-etagers bygning i New York kollapset i historisk kvarter
Læs mere om
Dokumentation
Et uforudsigeligt sammenrend af uheldige omstændigheder førte i januar 2007 til den tragiske sammenstyrtning af en metrostation i São Paulo i Brasilien.
Syv mennesker døde i de nedstyrtende jord- og betonmasser, og selv om der var tydelige tegn på, at noget var helt galt, greb ingen ind.
Katastrofen skete på byggeriet af en ny metrolinje under opførelsen af Pinheiros-stationen. Selve stationsbyggeriet blev udført efter den såkaldte nye østrigske tunnelmetode (NATM), hvor gravearbejdet udføres ved hjælp af gravemaskiner, og der løbende opføres støttepiller, før den endelige afstivning i beton placeres.
Denne metode kræver stabile jordforhold og et grundlæggende kendskab til den omgivende jords stabilitet og bæreevne. De data havde det brasilianske konsortium CVA rig adgang til, men alligevel besluttede konsortiet sig for drastiske ændringer i det grundlæggende design.
»Designkonceptet var forkert, men det ville have virket, hvis data var blevet anvendt. De var der, men de blev aldrig brugt,« fortalte professor på São Paulos tekniske universitet André Assis for nyligt på en konference i England.
André Assis var også medforfatter til den uafhængige rapport, der er udarbejdet omkring hele forløbet.
Kun bolte til 15 procent af hullerne
Eksempelvis blev loftet hævet visse steder fra fire meter til fem meter, ligesom selve udgravningshastigheden blev øget fra 900 mm om dagen til 1,80 m om dagen, hvilket var tempoet på det tidspunkt, da ulykken skete.
Den øgede hastighed havde dog ikke fået entreprenøren til at indkøbe fjeldbolte til at understøtte den påsprøjtede betonvæg, hvorfor der kun var fjeldbolte til omkring 15 procent af de huller, som borearbejderne borede.
Ændringerne i konstruktionen blev også gennemført, uden den oprindelige designer af projektet blev inddraget.
»Der var meget lidt kontrol, og designerne kunne ikke råbe de store entreprenørselskaber op,« fortalte André Assis.
Konsortiet bag opførelsen af metrostationen har i deres egen undersøgelse af begivenheden slået fast, at det først og fremmest var geologiske sætninger i forbindelse med kraftigt nedbør, der fik konstruktionen til at skride og slutteligt brase sammen, men den forklaring afviser André Assis blankt.
»Alle ved, at når der sker ulykker som denne, så skydes skylden på geologien. Men her var der 10 års studier af undergrunden, før udbudet blev sat i værk. Der er ikke tale om geologiske forandringer, og jordforholdene bør ikke få skylden for katastrofen,« sagde han.
Samme princip på cityringen
André Assis pegede på, at den eneste forklaring på katastrofen var ikke-validerede ændringer af design- og konstruktionsprincipper.
NATM-princippet anvendes i den københavnske metros cityring, når stationer og skiftesporssektioner skal konstrueres.
Til september skal en retssag afgøre om medarbejdere fra CVA skal dømmes. I alt er der rejst tiltale mod 13 medarbejdere, hvor den alvorligste tiltale er manddrab med en straframme på seks års fængsel.






