/energi

Vattenfall vil have lov til at lagre CO2 i Nordjyllands undergrund

For en måned siden lovede Vattenfall dialog med kritiske nordjyder om CO2-lager. Nu sender selskabet en ansøgning om at etablere lageret.

Af Morten Lund, mandag 29. jun 2009 kl. 13:37

Det svenske elselskab Vattenfall har besluttet at søge Energistyrelsen om tilladelse til at opbygge et CO2-lager i undergrunden under Jammerbugt Kommune. Det skal lagre CO2 fra Nordjyllandsværket, hvor Vattenfall har tænkt sig at bygge et anlæg, som fjerner drivhusgassen fra kulovnenes røg.

Tilbage i maj – efter massiv utilfredshed fra lokale borgere – lovede Vattenfall ellers at udskyde de planlagte seismiske undersøgelser og i stedet satse på bedre dialog med de nordjyder, som er usikre på den nye teknologi.

De seismiske undersøgelser er stadig udskudt til 2010, fortæller kommunikationschef hos Vattenfall, Marianne Reedtz Sparrevorn. Men selve ansøgningen om tilladelse er derimod en del af kommunikationsprocessen:

»De lokale landmænd efterlyste en stillingtagen fra de nationale politikere, som ikke var kommet endnu. Så det er en del af processen at få en åben dialog,« siger hun.

»Jeg kan godt følge, at man tænker: Hvad sker der? Men det er en lang og demokratisk proces for at få myndighederne med ind på banen. Vi vil gerne indgå i dialog, men vi synes også selv, at det haster lidt med at få taget nogle beslutninger. Og vi har her en løsning, som meget hurtigt kan give store CO2-besparelser,« tilføjer kommunikationschefen.

Ikke timet med statsministerens CO2-fangst-smiger
Vattenfall forventer at have et CO2-lager klar i en til to kilometers dybde i 2014, men så kræver det ifølge Marianne Reedtz Sparrevorn også, at koncernen går i gang med at indhente tilladelser nu.

Hun oplyser, at CO2-lageret stadig skal ligge, hvor det hele tiden har været meningen, og at Vattenfall for at fremme dialogen med borgerne opretter et informationskontor i den lokale by Åbybro.

Har jeres ansøgning i dag noget at gøre med, at Lars Løkke Rasmussen i forrige uge i Bruxelles udtalte sig meget positivt om netop CO2-lagring?

»Vi er selvfølgelig glade for den udmelding, men nej, det er ikke timet på den måde. Timingen er snarere, at nu må vi hellere sætte noget i gang, inden vi går på sommerferie,« siger Marianne Reedtz Sparrevorn.

Hun pointerer, at Vattenfalls folk allerede var i gang med at udarbejde ansøgningen, da statsministerens positive ord faldt.



29. jun 2009 kl 23:24

Morten Aalbæk Kristensen

Positive nordjyder

Der er faktisk også nordjyder som er meget positive overfor dette, og glæder sig til at vi kan sende CO2'en hjem igen:

- Ser frem til verdens første CO2 neutrale kraftvarmeværk med kul som brændsel (excl. transport af kul til værket og på værket).
- Ser frem til verdens første anlæg med "negativ" CO2 udledning, når der anvendes biomasse sammen med kul.

Forstår godt der er en usikkerhed omkring teknologien, men der er også stadig borgere, som finder vindmøller forstyrrende i naturbilledet. Man må huske på det ikke er giftig røggas som sendes derned, den er renset således det blot er CO2, ligesom den vi alle udånder.


30. jun 2009 kl 11:53

Sandra Britz

Re: Positive nordjyder

En ting der bekymrer mig er, hvor tæt kan en gas lukkes ind i
undergrunden? Jeg forestiller mig at det må langsomt sive ud,
og så er vi lige vidt. Hvordan sørger man for, at dette ikke sker?


30. jun 2009 kl 12:13

Claus Madsen

Det forsvinder aldrig igen

Når man tænker på hvor skræmte folk er over visse radioaktive isotopers lange halveringstid i forbindelse med a-kraft affald...
Så er det svært at forstå man, at man overvejer CO2 lagring. CO2 har vel en en halveringstid på uendelig når man pumper det ned i jorden.
Kan man virkelig love, at det bliver liggende til solen brænder ud?


01. jul 2009 kl 03:22

Georg Jensen

Re: Det forsvinder aldrig igen

At tro vi mennesker har den mindste indflydelse på klimaet....er GAK!!

http://video.google.com/videop...0870


01. jul 2009 kl 05:08

Jesper Vauvert

Re: Det forsvinder aldrig igen

Når man tænker på hvor skræmte folk er over visse radioaktive isotopers lange halveringstid i forbindelse med a-kraft affald...
Så er det svært at forstå man, at man overvejer CO2 lagring. CO2 har vel en en halveringstid på uendelig når man pumper det ned i jorden.
Kan man virkelig love, at det bliver liggende til solen brænder ud?

Det er ikke sammenligneligt med radioaktivt affald (som der i parentes bemærket er fundet gode måder til at opbevare). CO2 har fundets i undergrunden i lang tid - fx. er der ret højt CO2 indhold i meget af den olie og gas man pumper op i nordsøen....blot et eksempel.

Desuden er der det at sige til det hele, at hvis man i stedet for at pumpe CO2en ned i jorden, bare lukkede den ud i atmosfæren var der ikke en der ville have opdaget det (udover indirekte via langsigtede klimaforandringer)...mao er det exceptionelt usandsynligt at der skulle kunne opstå nogen farlige situationer pga CO2 opbevaring i undergrunden.

Det man evt kunne være interesseret i er hvor meget der lækker ud fordi dette vil kunne (i teorien) reducere netto CO2-"fjernelsen", men det er en helt anden snak. Højst sandsynlig taler vi om så små lækager, over så lang tid at det vil være at betragte som en minimal ulempe ift den umiddelbare gevist der er ved CO2 reduktionen nu.

Det værste der kan ske er at det hele er spild af penge....men farligt? Nej det må nok anses for ekstremt usandsynligt i mine øjne.

- Jesper


01. jul 2009 kl 05:15

Thorsten Hansen

Hvorfor ikke Mols?

Er det en molbohistorie?

Vi kan pumpe fortættet CO2 ned i jorden, men hvis der varmere end 35C hvor den pumpes ned, så er det varmere en CO2's kritiske temperatur, og vi har en gas der fylder alle huller ud.

Vil den sive op igen? Eller rettere, hvor meget vil sive
op igen? Lagrene skal være hermetisk lukkede, ellers
har det ingen effekt.


01. jul 2009 kl 11:11

John Skalshøi

Det er spild af penge

Danmark/EU skal sørge for at blive selvforsynende med energi gerne vedvarende energi, således vi bliver uafhænige af Araberne og Russerne.

Det er ikke CO2 som er skyld i den globale opvarmning men derimod solpletterne.

Derfor er det totalt spild af penge hvis man vælger at deponere CO2 i undergrunden.

Derudover vil den fordampe og komme op til overfladen igen.


01. jul 2009 kl 11:41

Frithiof Andreas Jensen

Re: Hvorfor ikke Mols?

Lagrene skal være hermetisk lukkede, ellers
har det ingen effekt.

Jo - for Den Tilsigtede Effekt er at kunne tiltrække en masse støttekroner og måske komme ind der hvor "guldet" virkeligt ligger: Udstedelsen af CO2 kvoter!

Er jeg den eneste som undres over klogskaben i at de selv samme markedsmekanismer som gav os finanskrisen skal udbredes til klima-"management"!?


01. jul 2009 kl 12:52

avatar

Martin Bay

Re: Hvorfor ikke Mols?

Nej, hvis temperaturen er over det kritiske punkt vil den ikke være en gas men en super kritisk fluid. En sådan har generelt 5-10 gange højere viskositet end gas og 5-10 gange lavere end væske.

Jeg forstår ikke at det skulle være et problem at gassen siver ud / fordamper. Underjordiske lagre har holdt natur-gas lagret i millioner af år uden problemer.


01. jul 2009 kl 15:14

Jens Madsen

Danskvand!

Hvorfor ikke pumpe CO2'en ned i grundvandet?


01. jul 2009 kl 16:55

Morten Aalbæk Kristensen

Re: Hvorfor ikke Mols?

CO2'en bliver ikke bare pumpet tilfældigt ned i jorden. De målinger som er foretaget af jorden viser at netop tæt på Nordjyllandsværket kan gassen pumpes ned og derefter opløses i jorden. Der er ikke tale om at vi udskyder udledningen af CO2. Hvis undergrunden er i orden kommer der aldrig CO2 op igen.

Det er det rigtig dyrt projekt både anlægs- og driftmæssig. Derfor gør Vattenfall det ikke før de er sikre på at de vil virke.


01. jul 2009 kl 17:07

Thorsten Hansen

Re: Re: Hvorfor ikke Mols?

... og derefter opløses i jorden ...

Jeg ved ikke helt hvilke kemiske processer der her hentydes til? Opløsning i vand? For så mange metaloxider ligger der jo ikke i undergrunden.

Vattenfall og andre søger naturligvis efter geologiske lag, der forhåbentligt kan holde på CO2en, men jeg synes ikke de fortæller meget om forventet lækage. Hvor meget af det kommer op igen? 0%? Det tror jeg ikke meget på.

Og så har vi kapacitetsspørgsmålet. Hvor mange lagre skal der åbnes hvert år i DK for at lagre vores CO2 - og Mærsks?


01. jul 2009 kl 17:13

Thorsten Hansen

Re: Re: Hvorfor ikke Mols?

Vi kan godt kalde det et superkritisk fluidum, men da det ikke faseseparerer vil det fylde hulrum ud, lige som en gas.

Naturgassen er dannet i lukkede hulrum i undergrunden,
men når man først har punkteret et hulrum, er det svært at fylde det op igen - hullet er der jo stadigt.

Hvordan vil Vattenfall og andre undersøge eventuel lækage?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk