Boringer efter varme kilder giver jordskælv
I 2006 medførte et geotermisk projekt i Basel hele 3.500 jordskælv. Nu er et projekt nord for jordskælvszonen San Francisco ved at gentage katastrofen ved at bruge næsten samme boringsmetode.
Geotermisk varmeudvinding går ud på at hente varmt vand op fra flere kilometers dybde. Men det kan være farligt at bore i undergrunden, viser grelle eksempler (Grafik: HGS).
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Et kommende geotermisk energiprojekt skal hive energi op fra den californiske undergrund, men lige under overfladen lurer den potentielle fare for jordskælv som følge af de omfattende boringer.
I hvert fald skriver New York Times, at et lignende geotermisk energiprojekt i Schweiz i 2006 påviseligt medførte 3.500 jordskælv i Basel, heraf det største på 3,4 på Richter. Oogså i USA har man allerede oplevet eksempler på, at boringer i undergrunden markant øger antallet af jordskælv.
Det nye kæmpeprojekt nord for San Francisco, et område berømt for dets beliggenhed midt i en jordskælvszone, vækker frygt for, at historien vil gentage sig. Ikke mindst fordi det californiske projekt, kaldet Altarock, vil bruge næsten samme boringsmetode som i Basel, såkaldt mekanisk frakturering, hvor man borer sprækker i undergrunden.
I forvejen er det nærliggende område centrum for geotermisk energiindvinding i USA, og amerikanske seismologer har påvist, at der på grund af de geotermiske boringer registreres langt flere jordskælv i området end før, omkring 1.000 om året.
Dansk ekspert: ’Forståeligt hvis de er lidt nervøse’
En dansk strukturgeolog, seniorforsker Stig Schack Pedersen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), forstår udmærket den amerikanske bekymring:
»Hvis amerikanerne har tænkt sig at bore ned i granitten og bore sprækker for at indvende energi, så kan det da sagtens udløse jordskælv. Så det er meget forståeligt, hvis de bliver lidt nervøse,« siger han.
Stig Schack Pedersen havde ikke hørt om det schweiziske jordskælv, før Ingeniøren forelægger ham oplysningerne. Samme problem har de tilsyneladende i USA. New York Times skriver således, at bagmændene bag Altarock-projektet ikke har informeret de californiske myndigheder om ligheden med det schweiziske projekt, selvom de over for avisen påstår det modsatte.
Altarock-projektet er dog langt fra et enkeltstående eksempel i USA, hvor den stigende fokus på vedvarende energi har medført et boom i antallet af geotermiske indvindingsprojekter.
Siden august 2008 er antallet af projekter steget med 25 procent. Google, som selv har investeret over 30 millioner kroner i Altarock-projektet, estimerer ifølge New York Times, at geotermisk energi kan levere cirka 15 procent af hele USA’s elforbrug i 2030.
Ingen risiko i Danmark
Også i Danmark batter de geotermiske projekter. Den danske undergrund er rig på vandreservoirer, som kan udnyttes til termisk energi, og der findes allerede to anlæg i Danmark med et tredje på vej i Sønderborg.
Stig Schack Pedersen pointerer dog, at vi intet har at frygte i Danmark. Her gør vi slet ikke brug af den særlige metode med mekanisk frakturering, som har skabt problemer i Schweiz og måske snart vil gøre det i Californien:
»Dette spørgsmål har ikke tidligere været rejst, men anses heller ikke for at være relevant. I Danmark leder vi efter reservoirer, som har tilstrækkelig porøsitet til at indeholde geotermisk vand, der kan udnyttes. Der er derfor som sådan slet ikke tale om at foretage nogen mekanisk operation for at forøge antallet af sprækker eller lignende,« beroliger Stig Schack Pedersen.






