/energi

Gram får kæmpe-solfanger

Verdens største solvarmeanlæg bygget i én etape er netop blevet indviet i Gram. Anlægget reducerer byens CO2-udslip med 1.100 ton årligt.

Af Anne Marie Primdal, fredag 26. jun 2009 kl. 14:10

Gram Fjernvarme har opført et solvarmeanlæg, der forventes at kunne dække 17 procent af byens fjernvarmeforbrug. Det svarer til det årlige varmeforbrug i omkring 190 husstande.

Med et effektivt nettoareal på 10.073 m2 er anlægget det største i verden af sin slags bygget i en etape med 802 solfangere. Arcon Solvarme, der har bygget anlægget i perioden marts til maj 2009, har i de senere år oplevet en større efterspørgsel på store anlæg.

Hver solfanger har en størrelse på 12,5 m2, hvilket ifølge Anders Otte Jørgensen, direktør i Arcon Solvarme, gør det en del lettere at montere de store anlæg:

»Det hele er optimeret, så de her meget store anlæg kan monteres hurtigt og nemt direkte fra fabrikken og ud på marken,« siger han.

Solfangeren fungerer ved, at en kobber- og aluminiumsplade med selektiv overflade fanger og omdanner solens stråler til varme. Varmen transporteres videre gennem metallet ind i kobberrør indeholdende glykolvæske, der bliver varmet op.

Pladen, kaldet absorberpladen, er inde i en kasse isoleret med et tykt lag mineraluld, der på sin forside har et lag glas med en antirefleksiv belægning.

Teflonfolie holder på varmen

Arcon Solvarme har udviklet en særlig teflonfolie placeret mellem glasset og metalpladen, der fungerer som et ekstra lag, sammenligneligt med en termorude. Derved opstår der ikke den sædvanlige konvektion. Solfangeren får ifølge producenten derved en ydelse, der er 20 til 30 procent højere end en normal solfanger.

Med en beregnet maksimal effekt på 7 MW, en årlig ydelse på omkring 4800 MWh og en forventet soldækning på 17 procent vil anlægget årligt kunne reducere CO2-udslippet i Gram med 1.100 ton.

Den forventede levetid er 25 år. Indtil videre er det ældste anlæg, som Arcon har indstalleret i Saltum i Nordjylland, 21 år gammelt.

»De her anlæg kan leve længe, men den reelle levetid, kender vi ikke, da ingen af anlæggene er så gamle endnu,« siger Anders Otte Jørgensen.

Anlægget har i alt kostet 18 millioner kroner og vil have en forventet tilbagebetaling på syv til ni år.



26. jun 2009 kl 15:07

Finn Okkels

Imponerende og tankevækkende

"Med en beregnet maksimal effekt på 7 MW, en årlig ydelse på omkring 4800 MWh og en forventet soldækning på 17 procent vil anlægget årligt kunne reducere CO2-udslippet i Gram med 1.100 ton"

Havde man i stedet dyrket planter på det pågældende areal, f.eks. korn, ville planterne kunne producere ca. 10 tons biomasse om året og dermed give en CO2-besparelse på ca 1% af ovenstående anlæg.

Planter er altså ikke nær så gode "solfangere" som disse sorte solfangerpaneler, hvilket egentlig er lidt trist eftersom det er lidt mere hyggeligt/naturligt med afgrøder på markerne end solfangerpaneler.


26. jun 2009 kl 15:25

Anders Jakobsen

Re: Imponerende og tankevækkende

De kunne også bare ha sat en enkelt 2 MW mølle op og så dyrke jorden nedenunder.


26. jun 2009 kl 17:41

Peter Hansen

Re: Re: Imponerende og tankevækkende

Man kunne have anlagt et akraftværk og, i stedet for enorme solcelleparker overalt, naturområder med artsrigdom.


26. jun 2009 kl 17:48

Daniel Nielsen

Re: Re: Re: Imponerende og tankevækkende

Man kunne også smide alle politikkerne i fængsel og styre landet selv.


26. jun 2009 kl 18:14

Finn Okkels

Biomasseenergi billigere

Fordelen ved biomassen er at der har vi energien på en form hvor den er let at oplagre i noget så lavteknologisk som en lade eller silo eller brændestabel, og dermed kan biomassen (oplagret solenergi) jo bruges når solen ikke skinner eller vinden ikke blæser, men med 99% lavere energiudbytte/CO2-reduktion pr hektar for solfangere i form af planter i forhold til solfangere i form af solfangerpaneler kan man jo også leve med et stort energitab ved lavteknologisk oplagring af varmen fra solpanelerne (hvis man udelukkende anskuer disse ting ud fra hvor man får mest energi eller størst CO2-reduktion pr hektar).

Dvs. det kan nok på det grundlag ikke en gang betale sig at fyre med biomasse/brænde når solen ikke skinner - man skal i stedet oplagre varmen fra solpanelerne.

For en landmand kan spørgsmålet så være: skal han producere en energiafgrøde eller skal han opsætte solfangere og så sælge varmen?

Etableringsomkostningerne for energipil er 750 kr pr hektar pr år fordelt over energipilens levetid og maskin- og arbejdsomkostningerne er på 2200 kr/hektar (tal fra http://www.lr.dk/planteavl/inf....pdf ) uden forrentning af jordens værdi.

Det skal så sammenlignes med ovenstående 18 mio kr pr hektar og en levetid på 25 år, hvilket uden forrentning mv. giver 720 000 kr/hektar i etableringsomkostninger - altså ca. 1000 gange mere end landmanden skal investere i energipilen.

Energipil er altså 99,9% billigere at etablere end solvarmeanlægget, så derfor vælger landmanden (med opbakning fra banken) nok fortsat solfangere i form af energipil fremfor solfangere i form af solfangerpaneler.

For landmanden er energipil iøvrigt en fin forretning i forhold til andre afgrøder - og anvendt rigtigt ud mod vådområder kan energipilproduktion reducere kvælstofudvaskning og andre næringsstoffer til næsten ingenting.

På en hektar er der et atmosfærisk nedfald af kvælstof på 15 kg (http://www.dmu.dk/Luft/Luftfor....htm), hvoraf en del måske ender i vandmiljøet når der ikke er afgrøder på arealet med solpaneler


26. jun 2009 kl 20:07

Nis Christian Vilain Raun

Det er ledt historie her!

i 1970erne da man talte om A-energi til Danmark, var idéen et sådan værk tilfædigvis skal stå i denne kommune Gram er med i nu efter kommunal reform.

Det med vindmølle, er kanon god idé, men desværre vi alle er NIMBY (North in me backyard), sagt sådanne her. Kender dú nogen der har sagt og skrivet i dags pressen m.m. at de lige frem ønsker og forlanger en vindmølle til nabo?
Samtlige politiker, embedsfolk etc. ønsker flere vindmøller, men desværre i 80 % af alle høringer i samtlige kommuner, er der ingen der vil og ønsker en vindmølle til nabo eller blot som genbo. Det er derfor der bliver rejst så mange vindmøller til havs.

Derfor er det ikke sagt denne her løsning er løsningen frem. Vi er bliver tvunget til at komme med nye tiltag, da vi dansker hader at være for maget igen afhængig af andre landes energi, noget man fundt ud af i olie krisen, vi er et for stolt et nation til.


26. jun 2009 kl 20:19

Niels Christian Zahl Larsen

Re: Det er ledt historie her!

Jeg vil hellere have et atomkraftværk end disse rædselsfulde møller. Jeg er pålagt byggerestriktioner, fordi jeg bor tæt på en skov, og lige udenfor en byzone (200m), men disse rædsler der ødelægger udsigten må man gerne opføre. Hvis moral er godt, så er dobbeltmoral dobbelt så godt. Måske det ville hjælpe at sende politikerne i fængsel:-)


26. jun 2009 kl 21:26

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Imponerende og tankevækkende

Også ved solvarmeanlæg anvendes jorden, nemligt til fåreavl. der er en masse areal med græs som får med stor fordel kan græsse frem for at skulle slå det med maskiner.

Med hensyn til biomasse, så er den ressource også begrænset. De seneste projekter jeg er involveret i er netop halmfyrede værker og her viser det sig at solvarme og halmfyring økonomiske er ligeværdigt.
Den halm de værker sparer kan så erstatte kul på de store værker, som Fynsværket og Avedøre.


26. jun 2009 kl 22:49

Bjarne Aakesen

Re: Imponerende og tankevækkende

Hej.
Ang div. Co2 antal ton, man jævligt hører om,så
lyder det som om, at det er en simpel (for nogen )
tabel man " lige " slår op i ! Savner en " rimelig "
forståelig forklaring på : Hvordan måler man " lige "
et eller andet som er i luften ? idette tilfælde Co2.

Bjarne Aakesen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk