/produktion

Danmark kaster sig ud i nyt milliard-indkøb af helikoptere

Forsvarsforliget giver cirka 12 nye helikoptere til Søværnet. De kommer til at koste et milliardbeløb, og denne gang vil Danmark købe hyldevarer for at undgå bøvl.

Af Erik Holm, torsdag 25. jun 2009 kl. 16:42

En af de absolut tungeste poster i det nye forsvarsforlig bliver indkøbet af cirka 12 nye maritime helikoptere til Søværnet.

»Det er en ekstremt kompliceret proces at købe maritime helikoptere, så det er et stor projekt,« siger orlogskaptajn Claus Buus.

Han er leder af et projektkontor under Forsvarets Materieltjeneste, FMT, der er oprettet særligt til formålet og gennem de seneste to år har foretaget indledende markedsundersøgelser.

Fire helikoptere i spil
Det er særligt fire varianter, der studeres af projektgruppen. Sikorskys SeaHawk, den maritime version af EH-101 kaldet AW-101, NH90 samt en moderniseret version af Søværnets nuværende Lynx kaldet Super Lynx 300.

»Vi søger en helikopter, der er i brug eller på vej til at komme i brug i et andet Nato-land. Det gør vi for at undgå udviklingsprojekter. Vi skal have en hyldevare med så få unikke danske kravspecifikationer som overhovedet muligt for at undgå problemer,« siger Claus Buus.

Danmark råder i forvejen over 30 år gamle Lynx-helikopterer samt EH-101. Men selv om forsvaret altså har stor erfaring med og anvender to af de fire helikoptere, der undersøges, afviser Claus Buus, at der nødvendigvis vil være klare fordele i at vælge én af de to som afløser for de kongeblå Lynx.

»Der er virkelig stor forskel både på den maritime udgave af EH-101 og de nye Super Lynx. Det er helt andre maskiner med helt andre missionssystemer og andre motorer. Et cockpit i en AW -101 er fuldstændigt forskelligt fra EH-101. I forhold til Lynx ville det svare til at købe en ny Peugoet, fordi du har haft en 1980’er model Peugeot. Det er et helt andet fly,« lyder det fra projektlederen.

Dyre i drift

Da helikopterindkøbet kun er i sin indledende fase, vil man ikke komme med et bud på indkøbsprisen i FMT. Helt sikkert er det dog, at der tale om et større milliardbeløb.

De 14 EH-101 kostede tre milliarder kroner uden en reservedelsaftale, og ifølge Rigsrevisionens redegørelse efter EH-101-sagen ligger de samlede årlige omkostninger til drift af EH-101 helikopterne på ca. 200 mio. kr. (prisniveau 2008) inklusive løn til teknikere og besætninger.

Eksempelvis skal maritime helikoptere kunne klare større belastninger fra skibe i høj søgang. De skal kunne folde bladene på hovedrotoren og have avancerede radar og navigationssystemer for at kunne finde tilbage til skibet på åbent hav. Endelig udsættes de for store påvirkninger fra saltvandet, der slider hårdt på materiellet.

»Maritime helikoptere er dyrere i både indkøb og drift, fordi de er mere komplicerede end landhelikoptere i forhold til missions- og radarsystemer samt opbygningen af selv skroget,« forklarer Claus Buus.

»Vi har lært lektien«
Efter sidste store helikopterindkøb fik forsvaret baretten i maskinen hos Rigsrevisionen. Blandt årsagerne var elendig kontraktudformning samt det faktum, at både typevalg og den økonomiske ramme var offentliggjort, før forhandlingerne om kontrakten var afsluttet. Claus Buus garanterer, at man har lært lektien i FMT.

»Det er blandt andet derfor, at vi har oprettet projektkontoret, så vi bruger de nødvendige ressourcer til at afklare elementer som levetidsomkostninger, der er utroligt vigtigt. Desuden får vi større fokus på projektrisici undervejs i forløbet. Mangler vi kompetencer på nogle områder, henter vi dem,« siger Claus Buus.



25. jun 2009 kl 20:13

Claus Overgaard

Standard hyldevare, endelig!

Langt om længe har de tilsyneladende set lyset og fornuften i at købe en gennemprøvet og kendt teknik, istedet for at rende rundt og købe prototyper der ikke virker.
Det skulle de have gjort allerede sidste gang.
Nu mangler vi bare at DSB følger samme model næste gang der skal købes nye toge.


25. jun 2009 kl 21:31

Lars Verner Jensen

Re: Standard hyldevare, endelig!

Langt om længe har de tilsyneladende set lyset og fornuften i at købe en gennemprøvet og kendt teknik, istedet for at rende rundt og købe prototyper der ikke virker.
Det skulle de have gjort allerede sidste gang.
Nu mangler vi bare at DSB følger samme model næste gang der skal købes nye toge.

Men hvis alle lande kører på frihjul så kommer vi ingen vegne..
-Der skal snarere nogen med som kan finde ud af at skrive kontrakter som indeholder penalties osv i tilfælde af at lovet performance ikke opnås.


25. jun 2009 kl 22:06

Dennis Krøger

Re: Re: Standard hyldevare, endelig!

Men hvis alle lande kører på frihjul så kommer vi ingen vegne..

Selvfølgelig, men der er forskel på at købe noget nyudviklet der er beregnet til at sælges som hyldevare, og på at ville have noget udviklet specielt til formålet.


25. jun 2009 kl 22:37

Bo Johansen

Standard hyldevare?

Selvfølgelig, men der er forskel på at købe noget nyudviklet der er beregnet til at sælges som hyldevare, og på at ville have noget udviklet specielt til formålet.

Tjaeh, se bare den store succes med IC4

venlig hilsen Bo Johansen


25. jun 2009 kl 23:44

Michel Berggren

Re: Re: Re: Standard hyldevare, endelig!


Selvfølgelig, men der er forskel på at købe noget nyudviklet der er beregnet til at sælges som hyldevare, og på at ville have noget udviklet specielt til formålet.

Hvem bestilte det der nyudviklede som vi bare kan købe som hyldevare ?

M


26. jun 2009 kl 20:11

Claus Overgaard

Re: Re: Standard hyldevare, endelig!

Langt om længe har de tilsyneladende set lyset og fornuften i at købe en gennemprøvet og kendt teknik, istedet for at rende rundt og købe prototyper der ikke virker.
Det skulle de have gjort allerede sidste gang.
Nu mangler vi bare at DSB følger samme model næste gang der skal købes nye toge.

Men hvis alle lande kører på frihjul så kommer vi ingen vegne..
-Der skal snarere nogen med som kan finde ud af at skrive kontrakter som indeholder penalties osv i tilfælde af at lovet performance ikke opnås.

Det kan du have ret i, men du får stadigt ikke nogen helikopter der virker fordi du udskriver bøder eller hopper ud af kontrakten.
Meningen er at når man køber noget, så skal det også virke.
En hyldevare er heller ikke et udtryk for "lowtech", men et udtryk for at det er gennemprøvet og virker.
Et godt eksempel er bilindustrien, hvor man sagtens kan købe en spritny model uden at frygte at den kommer til at holde på værksted hele tiden eller slet ikke kan køre.
Her er hjemmearbejdet bare gjort godt inden man lancerer produktet.
Iøvrigt så synes jeg det typisk dansk, at man aldrig kan nøjes med noget man ved virker.
Man skal altid have noget der er specielt, og ofte ikke er udviklet endnu.
Hvorfor kunne DSB ikke bare købe deres toge hos Siemens feks.
De har det DSB mangler, toge der er velafprøvet og solide.
Og hvis det er fordi man ville have internet og blåt betræk på sæderne, er jeg sikker på at man også kunne få det.


26. jun 2009 kl 22:32

Erik Nørgaard

HYLEVARE !

AW-101 skal der nok ikke hyles så meget over, hvis det bliver den.

Største rotordiameter => nok største lasteevne (25 mand) som redningshelikopter ; Passagerskib, Bjærgningsudstyr, Indsatsstyrker, Større ulykker med flere tilskadekomne til hospital - også landbaserede.

Rotordiameteren giver nok det mindste blæsevejr (det er en hylende orkan man ligger i ved hoist fra vand eller redningsflåde / gummibåd (har prøvet det flere gange)

Aktionsradius er den største => længere indsatstid ved eftersøgning. Den kan nå hjem igen.

Med tre motorer kan man uden problemer mangle en, eller slukke for en og spare brændstof => længere indsatstid på stedet eller større sikkerhed.

Den er beregnet til at bruges på skibe - havmiljøet.

"Scandlines" - nåh ja Absalon og Esbern Snarre kan sagtens have dem med i "hangaren".

Kunne man i øvrigt ikke spørge piloter og vedligeholdelsespersonel, hvad deres mening er. Det er jo nok dem, der har mest forstand på tingene og sætter livet på spil i "teknikken", i modsætning til de "folkevalgte" politikere, der højst kan miste "taburetten".


26. jun 2009 kl 23:34

Henrik Vestergaard

øøø

Rotor diameteren skal sammenholdes med vægten for at give et fingerpeg om downwash.
AW 101 kan ikke klemmes ind i skibene der sejler på nordatlanten.
medmindre absalon og de andre kæmpefærger skal lave fiskeri insp.
3 motore betyder større risiko for motor havari.
Det er one engine out performance der er interresant .
Man spurgte skam Piloter og teknikere inden købet af 101 men da man ikke kunne lide svaret spurgte man bare nogen andre ind til man fik det svar man ønskede.
Desuden er der nok ikke tilstrækkeligt med penge til de astronomiske driftsomkostninger ved 101.
SeaHawk MH-60S ville løse opgaven til ug men den er nok ikke ny og dyr nok.


27. jun 2009 kl 01:21

Michael Hartvig

...

Selvom EH 101 og AW 101 er forskellige på mange områder, så må der da næsten være punkter, hvor de er ens, og som vi kan udnytte med hensyn til stumper og uddannelse?

Men umiddelbart synes jeg den burde være flere gange større end lynx? Kan den overhovedet være på vores både?
Seahawk er vel heller ikke lille sag...


27. jun 2009 kl 10:48

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Re: Re: Standard hyldevare, endelig!


Iøvrigt så synes jeg det typisk dansk, at man aldrig kan nøjes med noget man ved virker.
Man skal altid have noget der er specielt, og ofte ikke er udviklet endnu.

Det er ganske normalt at politikkerne vil have det nyeste. Det er bare i Danmark hvor man bliver hysterisk hvis det ikke virker. I andre lande siger man bare nå, og snart køber man noget nyt og bedre.


17. aug 2009 kl 18:30

Tom petersen

Kun een type er bedst / rigtig

Mellem alle disse debatindlæg er der kun een favorit-
simpelt JA, NHI s NH 90.
Ganske kort, Tom Petersen


01. mar 2011 kl 13:32

Piet Saabye

Re: øøø


jeg vil give dig ret i at AW-101 er for stor, men jeg ser ikke UH-60 (seahawk'en) som løsningen. Den er stadig en stor helikopter og den vil fylde for meget i Thetis klassen's skibe, den er nok også for gammel i design og for langsom, USA planlægger at den skal udskiftes om 20 år. Fordelen ved den er de mange muligheder som ligger i den, personligt tror jeg det bliver endten lynx'en eller panteren.


01. mar 2011 kl 13:52

Piet Saabye

Re: øøø

Rettelse..

Umiddelbart da jeg hørte om købet regnede jeg med det ville blive den nye lynx men da jeg så den præstationer blev jeg ikke særlig imponeret, jeg er mere overbevist om det kunne blive NH90'eren, panteren fra eurocopter ser jeg også som en kompetent mulighed, selvom den er lige så gammel som vores nuværende lynx.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.