Det kan meget vel være, at myndighederne aldrig finder ud af, nøjagtig hvordan de mindst 100 borgere i byen Tune mellem Roskilde og Greve, der blev syge af Campylobacter-forurening, blev smittet.

Erfaringerne fra en lignende sag i Lille Skensved nord for Køge viser, at bakterieforureningen forsvinder efter ganske få dage, fortæller Morten Lisby, koordinator i Fødevareregion Øst. Han tager sig først og fremmest af konsekvenserne for fødevarevirksomheder, når eksempelvis drikkevandet pludseligt forurenes med bakterier.

»I eksemplet fra Lille Skensved så vi, at E. Coli-tallene faldt fra 18 den 17. juni til under 1 den 22. juni. Det betyder, at en begrænset forurening hurtigt vaskes ud af systemet,« siger han.

Morten Lisby understreger, at han ikke er inde i sagen fra Tune, men peger dog på, at erfaringerne fra Lille Skensved kan betyde, at prøverne fra vandværket er taget på et tidspunkt, hvor systemet har været renset efter forureningen.

Ifølge Morten Lisby kan lokal styrtregn have ført til kortvarig forurening af en vandboring, hvor vandet siden er kommet videre ud i drikkevandssystemet, som det er set ved tidligere lokale skybrud.

»Det undrer mig, at der ikke er almindelig praksis ved et meteorologisk fænomen som et skybrud, at vandværket sørger for at lave en test for at se, om der er sket en forurening. De laver jo alligevel løbende prøver. Frem for at vente to måneder kan de jo lige så godt gøre det i den slags tilfælde,« siger han.

Efter Morten Lisbys opfattelse vil en test i forbindelse med skybrud være med til, at man langt hurtigere opdager, om der er sket en forurening og sætter arbejde i gang med at finde årsagen.

»Det er jo afgørende, hvor forureningen stammer fra, og hvilken karakter den har. I eksemplet fra Lille Skensved var vandet forurenet, men ingen blev syge. I Tune blev borgerne syge, men man har ikke fundet kilden,« siger han.