/energi

5.000 huse i Sønderborg får varme fra jordens indre

En tredjedel af Sønderborgs fjernvarmebehov skal fra 2011 dækkes af varmt vand, som hentes direkte op fra undergrunden. Nye fund af reservoirer med 63 grader varmt vand i to kilometers dybde giver optimisme.

Af Morten Lund, torsdag 25. jun 2009 kl. 14:54

Efter flere års tilløb er der kommet skub i geotermiplanerne i Sønderborg Kommune. Indledende seismiske undersøgelser har vist, at der to kilometer nede i Sønderborgs afgrund gemmer sig et reservoir med 63 grader varmt vand, der kan opvarme godt 5.000 af byens husstande.

»Der er lavet seismiske undersøgelser, særlige ultralydsmålinger, der viser, at forholdene er så gode, at vi tror og håber, at der er tilstrækkeligt med vand dernede. Vi er absolut optimistiske,« siger projektleder Niels Otto Clausen fra Cowi.

Rådgivervirksomheden skal projektere et overfladeanlæg, der skal hæve vandets temperatur det sidste stykke op til de 80 grader, som er påkrævet for at udnytte vandet i fjernvarmeforsyningen.

Når vandet har afgivet sin varme til fjernvarmesystemet, ledes det tilbage til undergrunden gennem en skråboring. Til den tid har vandet en temperatur på 11 grader.

Varmepumperne skal drives af varme fra enten det affaldsfyrede kraftvarmeværk eller et nyt biomassefyret kedelanlæg. Det bliver for dyrt i drift, hvis pumperne skal køre på el.

Fire kilometer lange rør skal lede vandet
Planerne om et geotermisk anlæg har længe ulmet i den sønderjyske by, men i 2007 blev de skrinlagt på ubestemt tid, da prøveboringer viste, at der ikke var tilstrækkeligt med vand lige under det lokale kraftvarmeværk.

De nye undersøgelser er foretaget fire kilometer væk fra kraftværket, hvor resultatet har været betydeligt mere gunstigt. For to år siden anslog man, at det ville koste for meget i rørlægning, hvis ikke vandreservoiret befandt sig umiddelbart under kraftværket, men nu har piben fået en anden lyd, oplyser Niels Otto Clausen.

Der skal derfor nedgraves fire kilometer lange rør mellem brønd og kraftværket.

Varmepumper varmer vandet op
Går alt vel, vil de lokale huse blive opvarmet med vand pumpet direkte op fra undergrunden fra slutningen af 2011.

Selve anlægget vil få en kapacitet på 29 megawatt varme. De 16 megawatt stammer fra den geotermiske energi, mens de resterende 13 MW kommer fra drivenergien til varmepumperne.

Cowi og Sønderborg Fjernvarme anslår, at det geotermiske anlæg vil kunne forsyne Sønderborg med varme de næste 25 år. Herefter vil indvindingsprocessen have nedkølet reservoiret så meget, at det vil være nødvendigt med nye, separate boringer.

To prøveboringer skal i løbet af efteråret endeligt afgøre, om Sønderborg får deres geotermiske varme eller ej.



25. jun 2009 kl 16:03

avatar

Jesper Storinggaard

En god start

Jordkraft er uden tvivl vejen frem for ren energi i hele verden. I bund og grund er jordkraft udnyttelse af jordens egen atomreaktor, en reator vi aldrig kommer til at udtømme for energi, i resten af jordens levetid. En energi som vi mener bør være gratis for alle - på samme måde som veje og hospitaler er - fordi det vil give alle i samfundet en fordel - på samme måde som veje og hospitaler gør - og gratis ren energi vil sikre, at vi skifter energikilde fra fossile til vedvarende ren energi over ganske kort tid.

Det kan du læse meget mere om på http://www.jordkraft.dk

Her er nogle top pointer for jordkraft:
- I jordens målestok uendelig
- Uafhængig af sol, vind og vand
- 100 % CO2, miljø- og klimaneutral
- Producerer strøm og fjernvarme 24/7
- Kan bygges uden støj eller visuelle gener
- Kan opfylde ethvert fremtidigt energibehov
- Al Gore siger "fremtidens gratis energikilde"
- Klimatologiske mål kan realistisk nås over kort tid
- Er ufarligt og forurener ikke, heller ikke ved et uheld
- Opgradering som vil sikre et stabilt udviklende samfund
- Terror- og krigssikker, sundhedsfarlige uheld kan ikke ske
- Er billigere at bygge og vedligeholde end andre energikilder


25. jun 2009 kl 21:32

Johan-Albert Boye

Re: En god start

Nu er hospitaler og veje samt driften af fjernvarmen ikke gratis. Men det undrer mig, at der kun er tale om en tidshorisont på 25 år ved udnyttelsen af det varme vand i undergrunden. I København er der (såvidt jeg husker) slynget et tal ud på 1000 år. Og jeg tror da næppe, at vi kan køle varmt undergrundsvand ned. Jordens indre processer sørger vel for, at der hele tiden er varmt vand i nævnte undergrund uanset at vi tapper det og tilføjer afkølet vand.
Og lad venligst være med at blande Al Gore ind i debatten. Han er kun en charlatan der rider med på en til tider forskruet bølge af miljø-hysteri.


25. jun 2009 kl 22:04

avatar

Jesper Ørsted

Re: En god start


Jordkraft er uden tvivl vejen frem for ren energi i hele verden. I bund og grund er jordkraft udnyttelse af jordens egen atomreaktor, en reator vi aldrig kommer til at udtømme for energi, i resten af jordens levetid. En energi som vi mener bør være gratis for alle - på samme måde som veje og hospitaler er - fordi det vil give alle i samfundet en fordel - på samme måde som veje og hospitaler gør - og gratis ren energi vil sikre, at vi skifter energikilde fra fossile til vedvarende ren energi over ganske kort tid.

Det kan du læse meget mere om på http://www.jordkraft.dk

Her er nogle top pointer for jordkraft:
- I jordens målestok uendelig
- Uafhængig af sol, vind og vand
- 100 % CO2, miljø- og klimaneutral
- Producerer strøm og fjernvarme 24/7
- Kan bygges uden støj eller visuelle gener
- Kan opfylde ethvert fremtidigt energibehov
- Al Gore siger "fremtidens gratis energikilde"
- Klimatologiske mål kan realistisk nås over kort tid
- Er ufarligt og forurener ikke, heller ikke ved et uheld
- Opgradering som vil sikre et stabilt udviklende samfund
- Terror- og krigssikker, sundhedsfarlige uheld kan ikke ske
- Er billigere at bygge og vedligeholde end andre energikilder

Du kan regne med 0,1W/m2, det er en ekstrem diffus energikilde. En kraftig udnyttelse i 20-30 år får temperaturen til at falde:
http://en.wikipedia.org/wiki/H...ergy

HDR wells are expected to have a useful life of 20 to 30 years before the outflow temperature drops about 10 degrees Celsius and the well becomes uneconomic.

Så desværre..ikke nogen særlig god energikilde.


25. jun 2009 kl 22:24

Frits Knudsen

Tidshorisonten

afhænger vel dels af den teknik, man anvender,og dels af reservoirets størrelse. I Viborg forventer man, at jorden kan opvarme vandet tilstrækkeligt hurtigt i al overskuelig fremtid: http://ing.dk/artikel/99006-vi...borg


26. jun 2009 kl 00:08

avatar

Jesper Storinggaard

Re: Re: En god start

HDR/ESG anlæg kan laves så de ikke udhuler varmen: http://www.pir.sa.gov.au/__dat....pdf


26. jun 2009 kl 09:06

Sigurd Solem

Tidshorisonten

Ved hjælp af information om reservoir størrelse, tykkelse, porøsitet og permabilitet kan man beregne den ideelle afstand mellem ”producer” og ”injector”. Hvis afstanden er for lille, kommer det kolde vand hurtig tilbage til ”producer”. Hvis afstanden er for lang så vil vandet i ”injector” ikke bidrage til vedligehold af tryk i ”producer” og produktiviteten vil falde. I Thisted har de pumpet vand i 26 år og har ikke mistet en eneste varmegrad i det producerede vand. Der er ca. 1.200 meter mellem boringerne.


26. jun 2009 kl 10:41

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: En god start

HDR/ESG anlæg kan laves så de ikke udhuler varmen: http://www.pir.sa.gov.au/__dat....pdf

Enten vil byggeomkostningerne være så store at det er uinteressant, eller også vil ydelsen være så lav at det ligeledes er uinteressant. Uden en stor nok heat sink kommer der for lidt varme til i det lange løb.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk