Prisen på nanopartikler er faldet så markant de seneste år, at både enkeltvæggede kulstofnanorør og de såkaldte C60-fullerener allerede har fundet pladser på hylderne i danske butikker.

Nye undersøgelser bekræfter mistanken om, at partiklerne er skadelige, lyder det fra forskere fra Københavns Universitet, der har fået offentliggjort deres undersøgelser i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.

Ifølge forskerne ødelægger nanopartikler dna og sætter gang i åreforkalkning, og forskernes frygter, at risikoen for alvorlige sygdomme som kræft bliver større.

Kulstofnanorør gør materialer stærke og bruges for eksempel tennisketsjere, golfkøller og cykler, mens C60-fullerener er udbredt i kosmetiske produkter.

Forskerne fodrede mus og rotter med kulstofnanorør i en opløsning af saltvand eller olie. Efter 24 timer var der skader på lunge- og lever-dna.

Dyrene fik også en indsprøjtning i bughulen med C60-fullerener, og her opdagede forskerne, at deres aorta og blodkar havde sværere ved at slappe af.

»Vi har en teori om, at det er et skridt på vejen i udviklingen af åreforkalkning. Jeg vil sige det sådan, at hvis jeg fik at vide, at mine blodkar var dårlige til at slappe af, ville jeg være bekymret,« siger Peter Møller, lektor i miljømedicin på Institut for Folkesundhedsvidenskabs Afdeling for Miljø og Sundhed, til Videnskab.dk.

DTU-lektor: Usandsynligt at få partikler ind i kroppen
Den danske nanoforsker Peter Bøggild, lektor på DTU Nanotech, mener ikke, at undersøgelsen kan bruges som bevis for, at vi skal være bekymrede for nanopartikler i dagligdagsprodukter.

»Det er vigtigt, at C60-fullereners effekter er blevet undersøgt, men forsøget er jo ret ekstremt, når man sprøjter partiklerne ind i en levende organisme. Det svarer til at hamrer løs på en mus med en hammer og konkluderer, at det er usundt for knoglerne,« siger Peter Bøggild.

Ifølge Peter Bøggild er det nemlig meget usikkert, hvor store koncentrationer C60 fullerener der kommer ind i kroppen, selv hvis man smører det på huden.

»Huden er jo en utrolig effektiv barrierer mod stoffer, og selvom noget trænger gennem, hvis man har sår eller er solskoldet, så er mit skøn, at det er lige så usandsynligt, at blive ramt af en jetjager som at få en stor koncentration C60-fullerener ind i kroppen,« siger han.

Producenter af nanopartikler har størst risiko
Ifølge Peter Møller fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved forskerne i dag intet om, hvor meget mennesker bliver eksponeret for nanopartikler. Derfor kan man kun konkludere, at partiklerne er farlige, mens risikoen er uvis.

Samme melding kommer fra Kjeld Astrup Jensen fra Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø.

»Arbejderne, der producerer produkter som tennisketsjere med kulstofnanorør, har jo klart den største eksponering, mens den enkelte forbruger kun har en meget lille eksponering. Man kan sige, at ketsjeren skal knække, før partiklerne har mulighed for at slippe ud,« siger han.

Et stort ubesvaret spørgsmål er dog, hvad der sker med nanopartiklerne, når de ender på forbrændingen.

»Det tror jeg overhovedet ikke, at der er lavet nogen undersøgelser af, så her er vi på bar bund,« siger Kjeld Astrup Jensen.

Undersøgelsen fra Københavns Universitet blev lavet efter fuldstændig samme princip som en tidligere undersøgelse, hvor partikler fra dieselbiler blev undersøgt.

En sammenligning af de to undersøgelser viser, at dieselpartikler virker kraftigere på dna end nanopartikler.