Ingternt
Hvad skriver Ingeniøren om lige nu og hvorfor? Redaktionen fortæller, hvad der sker i maskinrummet.SENESTE INDLÆG
EMNER
Ny ’gæsteblog’ og flere guldkorn på forsiden
Ingeniøren og ing.dk er stærke samlingspunkter for debat om teknologi og teknologipolitik.
I dag er der næsten 1500 nye debatindlæg på ing.dk pr. uge, skrevet af de til enhver tid over 400 aktive debattører. Nogle holder pause, nye starter og bestanden af debattører vokser løbende.
Underholdende og væsentlige indlæg snor sig mellem hinanden og mange tråde kan nå op på både 40 og 100 indlæg – fra tid til anden endnu flere. Husk også, at der er størrelsesordner flere læsere, end der er aktive debattører.
Og nu får debatten endnu bedre indhold. I første omgang med tre konkrete tiltag.
1) Der er et klart behov blandt eksperter og aktører i det teknologisk/naturvidenskabelige område for at kunne kommentere med det samme på aktuelle problemstillinger. Derfor har vi etableret gæstebloggen ’Kommentaren’, som styres efter samme principper, som traditionel papirdebat. De første tre indlæg er bragt og har allerede haft flotte læsertal og smuk respons. Man kan få sit indlæg i kommentaren, hvis man mailer tekst, foto og en kort beskrivelse af sig selv til community@ing.dk. Følg godt med, der vil dukke mange væsentlige debatter op her.
2) I forbindelse med omlægningen af avisen har vi nedlagt egentlige debatsider og i stedet bringer vi nu debat delt ud i avisen på relevante emner. Sender man et debatindlæg – på debat@ing.dk – vurderer vi på redaktionen, om indlægget er bedst egnet til avisen eller til ing.dk. Den knappe plads i avisen reserveres til det overraskende, det meget stærkt dokumenterede – eller til debat, som vil interessere en bredere kreds af læsere.
3) Med langt over 1000 ugentlige indlæg er der hver eneste dag bunker af spændende synspunkter og formuleringer på ing.dk. Som noget nyt udvælger vi på redaktionen hver dag et indlæg og trækker et citat frem på forsiden i boksen ”Til debat nu”. Der er mange flere guldkorn i debatten, men nu kommer ét af dem på forsiden. Læserne er meget velkomne til at bidrage til vores udvælgelse. Skriv en mail til community@ing.dk med link til debatten, debattørens navn og forslag til det konkrete citat.
God debatfornøjelse til alle.
Rolf Ask Clausen
Redaktionschef,
Ingeniøren
Log ind
- 4D Konsulenterne A/S
- Grundlæggende IT
- Byggecentrum
- Successiv Kalkulation - i praksis!
- Dansk Konstruktions- og Betoninstitut
- S603 Korrosion og konstruktion samt metalliske belægninger
- VIA University College
- Diplomuddannelsen i Projektledelse
- Seneste nyt
- Mest læste
- Debatterede
- Tyske simuleringer afslører Concordia-kaptajns løgne
- Amerikanere tester benzinmotor uden tændrør
- Live-tv: Dragon-kapsel koblet til International Rumstation
- Astronomer genopliver teori om mystisk udkantsplanet
- Hvert femte trafikstyrede lyssignal har fejl – bilister spilder tiden
- Forskellen på Libyen og Syrien
- Østrig forbedrer kinesisk rekord for teleportation med næsten 50 procent
- Opgave: Skab et rumskib, som kan rejse til en anden stjerne - I har 100 år
- Velkommen til en ny partikel: Den repulsive polaron
- Studerende laver 3D-display ud af sæbebobler
DEBAT »
- 143
- 12
- 5
- 10
- 12
- 10
- 15
- 90
- 65
- 33











