/forskning

Valgforsker: Matematisk analyse af Iran-valg tyder stærkt på fusk

Afstemningen i Iran afviger så markant fra indbyggernes normale stemmemønstre, at den mest oplagte konklusion er, at stemmer til oppositionen blev smidt ud, siger internationalt anerkendt statistiker.
Opdateret 25.6.: Uden fusk ville der sandsynligvis have skullet være en anden valgrunde.

Klik for at se billedet i stort

Gennemsnit af andet ciffer i stemmetal ved præsidentvalget i Iran som funktion af andelen af ugyldige stemmer. Taget fra Walter Mebane, 2009.


Læs mere om

Dokumentation

Af Robin Engelhardt, onsdag 24. jun 2009 kl. 16:24

En matematisk analyse af valget i Iran peger på, at stemmerne til oppositionspolitikerne Karroubi og Rezai blev smidt ud i mange valgurner, mens der blev givet ekstrastemmer til Ahamdinedjad.

Det siger den internationalt anerkendte statistiker og valgforsker Walter Mebane til Ingeniøren.

En lang række matematiske tests af de tilgængelige data fra valgdistrikterne i Iran viser, at der ikke synes at være de store problemer med stemmerne til Mousavi. Men der er store og signifikante afvigelse for de tre resterende kandidaters stemmer, ud fra hvad man kunne forvente fra de statistiske markører fra et normalt valg.

»Mønstrene peger på at der blev manipuleret med valgurnerne,« siger Walter Mebane fra University of Michigan i telefonen.

»Jeg sammenlignede tallene fra præsidentvalget i 2005 med resultaterne fra 2009, og konklusionen er, at der kun er meget få ting, som giver mening.«.

»I over halvdelen af byerne passer tallene ikke til det mønster, som man kender fra 2005, og i langt de fleste tilfælde af disse går stemmerne til Ahmadinejad.«

Ikke alle data fra selve valgstederne er frigivet. Men en analyse af de tilgængelige data fra 30 distrikter viser store afvigelser fra normen for de tre kandidater Mohsen Rezai, Mehdi Karroubi og Mahmoud Ahmadinejad.

Valgforsker bruger Benfords lov
En af metoderne har været at bruge Benfords lov. Den siger at mange naturligt fremkomne data såsom indbyggertal, elektricitetesregninger, adresser, dødsrater, ja selv primtal har en bestemt ikke-tilfældig struktur i deres cifre.

Det første ciffer i disse tal har over 30 procent sandsynlighed for at være et 1-tal, 17 procent sandsynlighed for at være et 2-tal og osv, helt ned til cirka 5 procent sandsynlighed for at være et 9-tal.

Årsagen er at disse data udfylder et eksponentielt rum, der kan vokse uhæmmet, således at der faktisk er lige så stor sandsynlighed for at finde tal mellem 1000 og 2000 som mellem 4000 og 8000. Tal, der opfylder Benfords lov, er dermed skalainvariante, og det er kun deres logaritme, som er uniform distribueret.

I relation til valgstemmer viser det sig dog, at det første ciffer ikke altid passer med Benfords lov, fordi valgstederne har en naturlig begrænsning i størrelse. I forhold til valget i Iran i år kan man dog ifølge Mebane bruge det andet ciffer i valgstemmerne, som også følger en modificeret version af Benfords lov.

Valgforsker: Stemmemønstrene passer ikke
»Stemmerne for både Karroubi og Rezai udgør en meget lille andel af det samlede antal stemmer. Det kan enten skyldes en iboende lav støtte til kandidaterne, en strategisk overvejelse fra vælgerne om at vælge dem fra, eller fusk med optællingen.«

Set i lyset af rapporter om, at mange valgurner blev forseglet, inden de kunne inspiceres af repræsentanter fra oppositionen, peger dog meget på valgfusk og svindel med stemmerne.

»Andelen af ugyldige stemmer viser en signifikant afvigende tendens i forhold til det forventede mønster i andet ciffer for Benfords lov,« påpeger Mebane. (se grafik)

Desuden siger Mebane, at det er vigtigt ikke at tage analysen som et bevis. Resultaterne er kompatible med »udbredt svindel«, men også med, at »Ahamadinedjad faktisk har vundet gennem støtte fra mange, som ville have stemt på Karroubi eller Rezai.«

Men »Den simpleste fortolkning er, at Karroubis og Rezais stemmer blev smidt ud af mange valgurner, og mange nye blev givet til Ahmadinedjad.«

Læs mere om Walter Mebanes metoder i avisen Ingeniøren fredag.



24. jun 2009 kl 21:02

Dan True

,,,

Skal overskriften ikke hedde "statistisk analyse ..." -


24. jun 2009 kl 22:50

avatar

Thorbjørn Heller Johansen

Iran, Valgfusk.

Det er ualmindeligt ubegavet af de Iranske ledere, at sætte ledelsens legitimitet på prøve.

Iran har embago’et USD$ som betalingsmiddel.
Iran har oprettet en oliebørs i Euro som begyndte handel i 2006.
Truslen mod USD-Dollaren ved denne omdannelse fra et petroUSD$ til et petroEURO-system kan trække tæppet væk under USD-Dollaren, som i forvejen har vanskeligheder grundet USAs voldsomme betalingsbalanceunderksud.

Lige nøjagtigt sådan noget var årsagen til angrebet på Saddam Hussein og nu, de senere års sabelraslen mod Iran.
Vestens efterretningsvæsener vil bruge enhver lejlighed til at svække styret for at forberede et angreb på Irans ledelse.

– Hør og læs vor egen presse i Danmark.
- Vor egen presse og regering er penetreret af efterretningsvæsenerne for at berede vejen og få menigmand med på et angreb, når muligheden viser sig.

Jeg troede disse vise mænd i Iran havde kundskaber om magt og om hvordan man anvender den. Nu viser de sig som IQ-amøber.


25. jun 2009 kl 10:30

avatar

Robin Engelhardt

opdatering

Opdateret 25.6.: Mebane siger nu at der uden al den svindel burde have været en anden valgrunde. Se
http://www.umich.edu/~wmebane/....pdf


25. jun 2009 kl 11:21

avatar

Jon Bendtsen

Re: Iran, Valgfusk.

Jeg troede disse vise mænd i Iran havde kundskaber om magt og om hvordan man anvender den. Nu viser de sig som IQ-amøber.

Så er du jo naiv. Det er gentagende gange blevet bevidst at folk er IQ-amøber uanset hvilken post de bestrider. Det gælder også vores egne ledere.


25. jun 2009 kl 13:43

Berndt Barkholz

Re: Re: Iran, Valgfusk.

Så er du jo naiv. Det er gentagende gange blevet bevidst at folk er IQ-amøber uanset hvilken post de bestrider. Det gælder også vores egne ledere.

....tommel op !


26. jun 2009 kl 16:17

Per Hagemann

Hvad påviser Walter Mebane?

Det ville være ønskeligt om en matematisk kyndig gennemgik Mebanes rapport og fortalte hvad han har påvist.

I Ingeniørens artikel står nævnt forskelligt, men der står ikke noget om sandsynligheder. For at noget skal påkalde sig statistisk opmærksomhed vil jeg mene at syndsynligheden skal være mindst 95%, og hvis der er tale om fund, hvor teorien først er fastsat efter at talmaterialet er analyseret er alt under 99% sandsynlighed uinteressant.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.