Nyt forsøg i København: Tag din cykel med i bussen
Inden for et år kan Københavnere tage cyklen med i bussen på udvalgte ruter. Forsøget er en del af en ekstrabevilling, der også betyder flere afgange for S-busser.
Læs også
-
Ingeniørens tænketank: Sats alt på cyklisterne i de store byer
-
Eksperter: Katastrofal mangel på viden om cyklisme i Danmark
-
Sort på hvidt: Cykelstier er en bedre forretning end nye veje
Læs mere om
Dokumentation
Cyklister får snart mulighed for at tage den to-hjulede med i bussen på udvalgte ruter i København, hvor Regionsrådet giver ni millioner ekstra til at styrke den regionale bustrafik.
Movia kommer til at stå for forsøget, der formentlig kommer til at starte inden for det næste års tid, hvor cyklister kan hægte deres cykel op på to beslag i bussen og sætte sig.
Med de ni millioner kroner skal der også komme flere afgange med S-busserne 300S, 400S og 500S, samt bedre elektronisk information ved busstoppesteder.
Ekstrabevillingen til bustrafik er en del af en tillægsaftale på 45 millioner til budgetforlig for 2009. Aftalen omhandler også en klimastrategi, samt udviklingsprogrammer til universiteter og hospitaler.





